Det danske Krigsmuseum i København og en god julefrokost

Arrangementer
København - Sjællands Sektion
Krigsmuseet, Tøjhusgade 3, 1214 København K.
November 30, 2023 17:00

Årets julemødebestår, lige som sidste år, af et spændende kulturelt indlæg og en god julefrokost.

Vi mødes kl.17.00 ved indgangen til Krigsmuseet, Tøjhusgade 3, 1214 København K.

Her venter der os en guidet rundvisning ”Krigsmuseet – En introduktion”. Vi tages med på en spændende historisk rejse på tværs af Danmarks krige de seneste 500 år.

Vi får historien om Danmarks forsvar under Den Kolde Krig, ser modellen af Fredrik3.’s pragtskib SOPHIAAMALIA og hører om, hvad der skete med de danske soldater, da det pansredekøretøj Eagle IV kørte over en vejsidebombe i Afghanistan.

Vi skal høre om fortidens berømte slag mod Sverige og England og helt op til nutidens krige, hvor danske soldater kæmper for danske interesser langt fra vores egne grænser.Vi får forklaringen på, hvordan maskingeværet for altid forandrede måden at føre krig på, og hører, hvorfor København blev skueplads for verdens første terrorangreb.

Allehistorierne tager udgangspunkt i et eksklusivt udvalg af museets autentiskegenstande.

Rundvisningenvarer ca.  en time, hvorefter vi går tilRestaurant 1733, Nybrogade 14, 1203 København K. Her venter der os en lækkerjulefrokost, bestående af karrysild, gravad laks med rævesovs, meunierestegtrødspætte med remoulade, kalvesylte med rødbeder og sennep, tarteletter med høns i asparges, flæskesteg med rødkål og afsluttende med risalamande med kirsebærsovs. Hertil et glas fadøl og en snaps. Yderligere drikkevarer for egenregning. Ledsagere er velkomne.

Prisen for alt dette, både museum og julefrokost med det hele er kun 330,00 kr. pr. person.

Da der er et begrænset antal pladser, tilrådes hurtigst mulig tilmelding, og absolut senest den 22. november 2023 kl. 23.59.

Tilmelding til kasserer Kirsten Holst på tlf. 2047 1505 eller e-mail kirsten.holst@pcschematic.com. Beløbet bedesindbetalt til konto 9570 13361495 eller pr. MobilePay til 2047 1505.

Bestyrelsenglæder sig til at se jer til dette arrangement.

Du kan downloade arrangementet som PDF ved at klikke her.

Download invitationen som PDF ved at klikke her.
Nyheder og aktiviteter

Følg med i de seneste nyheder og aktiviteter

Vil du have besked som én af de første når der sker noget nyt?

Tak for din tilmelding.
Oops! Something went wrong while submitting the form.