top
Indtast venligst dit brugernavn og adgangkode:
Glemt din adgangskode?
Print side Tilføj til favoriter E-mail side 

2020-03-22 Kontingentopkrævning

I februar udsendes kontingentopkrævninger fra Elektroteknisk Forening.

Når man melder sig ind, er medlemskab gratis i indmeldesesåret, så man bliver først opkrævet kontingent i det første hele år, man er medlem. Man kan kalde den første tid et prøvemedlemskab. Man skal så huske at melde sig ud senest den 31/12 i indmeldelsesåret, hvis man ikke ønsker at fortsætte som medlem.

Kontingentet er i 2021 på 550 kr. inkl. moms.

Det er TechMedia, der håndterer kontingentopkrævningen via Nets/Betalingsserice. Det er forklaringen på, at det er deres navn, der står som afsender på opkrævningen.

Manuel faktura: En del medlemmer modtager det vi kalder en manuel faktura på email fra Elektroteknisk Forening.

En manuel faktura giver mulighed for at vi kan sende fakturaen til en anden adresse (firmaadressen) end den du modtager bladet Elteknik på. Hvis du ønsker dette fremover, skal du blot give besked på info@dkef.dk.

Elektronisk indbetalingskort: Hvis du i din netbank har sat hak ved, at du ønsker at modtage elektroniske indbetalingskort, så vil du få opkrævningen her.

Hvis man så ikke har indstillet sin netbank til, at man får besked på mail, når der ligger et indbetalingskorttil betaling, så kan man jo komme til at overse det, hvis man ikke af og til er inde på sin netbank.

Man skal aktivt fjerne hakket ved elektronisk indbetalingskort i netbanken, hvis man ønsker opkrævning via Betalingsservice eller hvis man ønsker et traditionelt indbetalingskort tilsendt med posten.

Elektronisk faktura: En del virksomheder, især offentlige institutioner, forlanger at få en elektronisk faktura. Det kan vi ikke klare automatisk, men du kan give os besked om, at du ønsker en elektronisk faktura og oplyse firma, adresse samt ean-nummer, så foretager vi den elektroniske fakturering manuelt via Virk.dk eller via Sproom.

Hvis du ønsker at melde dig ud: Husk at udmeldelse, ifølge vores vedtægter, skulle have været sket senest den 31. december, hvis du ville undgå at betale kontingent for næste år.

Men indtil betalingsfristen (normalt omkring 5. marts) behandler vi det dog smidigt, så du kan faktisk også melde dig ud uden at betale.

Ved udmeldelse efter betalingsfristen skal du betale for hele året.

Husk evt. adresseændring: Meget foregår på email i dag. Så nu skal du ikke bare huske at meddele os om adresseforandring, når du flytter. Nu er det også vigtigt, at du fortæller os det, når du får ny emailadresse.

Skriv til os på info@dkef.dk.


Elektroteknisk Forening | Kronprinsensgade 28  | 5000 Odense C | Telefon: 40 56 01 48 |  info@dkef.dk
Copyright © Elektroteknisk Forening - All Rights Reserved.

webpage.io Content Management System.