top
Indtast venligst dit brugernavn og adgangkode:
Glemt din adgangskode?
Print side Tilføj til favoriter E-mail side 

2010-11-02 Fynsk Sektion hos Energinet.dk

 
- Vi befinder os, set fra en teknikers side, i den spændende situation, at der er rigtigt mange anlægsaktiviteter på transmissionsnettet for tiden.

Det sagde projektleder og ingeniør Søren Damsgaard Mikkelsen, da han tog imod i den imponerende bygning i Erritsø. Han fortalte indledningsvist om Energinet.dk's opgaver, som når det vedrører el, især er:

  • at opretholde den overordnede forsyningssikkerhed — også under den store forvandlingsproces, hvor en del kraftværker udfases og erstattet med vindkraft
  • og at udbygge den overordnede danske elinfrastruktur
  • at sørge for at konkurrencen fungerer
  • at støtte miljøvenlig elproduktion og udvikling og demonstration af teknologier hertil
  • at opgøre udledningen af stoffer til miljøet fra det samlede energisystem.

Energinet.dk ejer energiens motorveje, og det vil fx sige 400 kV nettet.

132 og 150 kV nettene er ejet af regionale netselskaber, men Energinet.dk overtog for et par år siden 132 kV-nettet i Nordsjælland, da Nesa blev solgt. Hvis der sker ændringer i ejerforholdene i disse net, har Energinet.dk ret og pligt til at købe dem.

Energinet.dk er en selvstændig offentlig virksomhed ejet af den danske stat ved Klima- og Energiministeriet og med egen bestyrelse.

Energinet.dk's økonomi skal hvile i sig selv. Alle betaler til Energinet.dk over elregningen Hovedparten af Energinet.dk's indtægter opkræves via tariffer, som godkendes af Energitilsynet. Bruttoomsætning er på 8- 9 mia. kr. om året.

Der er pt ca. 530 medarbejdere, hvor de fleste er i Erritsø og primært arbejder med el, men der er også en del i Ballerup, hvor man primært arbejder med naturgas. Lokalt er der et center for drift og vedligeholdelse i Tjele ved Viborg og for gassens vedkommende er der folk ved gaslageret i Lille Thorup.

COBRA-Cable

- Det er et projekt der går ud på at etablere et kabel til Holland, fortalte Søren Damsgaard Mikkelsen. Energinet.dk planlægger sammen med det hollandske transmissionsselskab TenneT at etablere et 275 km langt jævnstrømskabel med tilhørende konverterstationer mellem Endrup ved Esbjerg og Eemshaven i Holland.

- Ved at lave kablet direkte via Nordsøen til Holland kommer vi udenom Tysklands flaskehalse, bl.a. ved Elben. I Holland er der en stor produktion og et stort forbrug og der er ligesom i Danmark en stor vindkraftproduktion, som ikke nødvendigvis varierer i takt med den danske vindkraft, så der er basis for udveksling. Der er ikke truffet projektbeslutning endnu, forbindelsen på 700 MW ventes at koste omkring 3,4 mia. kr. og kan være i drift i slutningen af 2015.

Kriegers Flak

Den danske del af Kriegers Flak - et relativt lavvandet område i Østersøen mellem Møn og Bornholm - er meget velegnet til havvindmølleparker.

Sammen med 50Hertz Transmission i Tyskland etableres et havbaseret eltransmissionsnet, som forbinder det danske og tyske elnet samt havmølleparker på Kriegers Flak med elnettene på land.

Også Sverige og Tyskland har udpeget området til havmølleparker, og det anslås, at der vil kunne placeres op til 1800 MW vindkraft ved Kriegers Flak. Man har fået en stort støtte beløb fra EU's økonomiske genopretningsprogram som skal være med til at skabe vækst i Europa.

Kriegers Flak kan dermed blive verdens første offshore grid med kabler til udveksling af el mellem både Danmark, Sverige og Tyskland.

Skagerrak 4

Søren Damsgaard Mikkelsen er projektleder på Skagerak 4-projektet. Energinet.dk er sammen med Statnett (systemansvarlig i Norge) i gang med at udbygge elforbindelsen mellem Danmark og Norge med endnu en jævnstrømsforbindelse parallelt med de eksisterende.

Forbindelsen skal sikre, at vi i fremtiden kan indpasse mere vindkraft i det danske elsystem, og udbedre en flaskehals i elmarkedet. Desuden spiller det ind, at de eksisterende Norgesforbindelser er oppe i årene, idet de er etableret fra 1976 til 1993.

Skagerrak 4-forbindelsen kommer til at bestå af to stationsanlæg - et i Kristiansand i Norge og et i Tjele i Danmark, hvor Energinet.dk allerede ejer de arealer, der er nødvendige for at udbygge stationen. Dertil kommer landkablet på dansk side, der bliver 92 km langt, og på norsk side 12 udfordrende km pga terrænet. Søkablet bliver 137 km langt.

- Kablet lægges parallelt med eksisterende kabler, dog går man i land et andet sted ved den norske kyst, fordi den eksisterende luftledningstrace ikke var velegnet til kabler, så man går et stykke ind i fjorden ved Kristianssand. På dansk side laves landkablet mere eller mindre parallelt med den eksisterende luftledning, der er forskellige alternativer i spil med de berørte kommuner for øjeblikket. Godkendelserne skulle gerne falde på plads i løbet af det tidligere forår 2011, fortalte Søren Damsgaard Mikkelsen.

Skagerrak 1-3 har tilsammen en kapacitet på godt 1000 megawatt. Med Skagerrak 4 øges kapaciteten med 700 MW. Spændingen bliver 500 kV. Kablet etableres som en bipol til Skagerak 3. Populært sagt så vil strømmen gå frem i det ene kabel og retur i det andet. Dermed vil Skagerak 4 være med til at begrænse strømmen gennem vandet, hvilket har givet lidt tæringsproblemer på enkelte lystbåde i Norge.

Det samlede anlægsbudget er på omkring 2,8 mia. kr. Den danske del af investeringen udgør ca. 1,5 mia. kr. Vi betaler lidt mere til gildet fordi det danske landkabel er noget længere end det norske.

Et 500 kV jævnstrømskabel er et meget konventionelt kabel, det laves som et papirisoleret kabel, fordi de som de eneste kan tåle at skifte polaritet fra plus til minus eller omvendt, hvilket sker når effektretningen skal vendes. Papiret er imprægneret med tyktflydene olie. Søkablet er med blykappe for at gøre det vandtæt og med dobbelt armering, der sikrer at kablet kan lægges ud på de store vanddybder, mellem Danmark og Norge er det op til 500 eller 550 m dybde. Både landkabel og søkabel bliver 1600 mm2 Cu-kabel.

På konvertersiden er der to former for HVDC-teknologier der er på spil. Det afgøres inden længe om der for første gang i Danmark skal satses på transistorteknologi i omformningen, det kaldes for ”HVDC VSC” (eller HVDC Light, som er ABB's betegnelse). VSC stå for Voltage Sourced Converters. Alternativet er ”HVDC LCC” (Line Compensated Converter), som er traditionel tyristorteknologi som ved Storebæltsforbindelsen og andre eksisterende jævnstrømsforbindelser i Danmark. Energinet.dk har indhentet tilbud på begge løsninger og er netop nu ved at evaluere de to løsninger og træffe et valg.

I et VSC-anlæg er det strømmen, man vender og ikke spændingspolariteten som i LCC og derfor skal der i givet fald også laves et koblingsarrangement, så man kan vende polariteten på Skagerrak 3, som er bipol til Skagerrak 4.

- Vi lægger et lyslederkabel parallelt med højspændingskablet og noget af kapaciteten skal vi selv bruge, men overskydende kapacitet bliver solgt.

- VSC løsning har en række systemfordele. Den nye teknologi giver en mere fleksibel og dynamisk regulering af den reaktive effekt. Der er ingen krav til ”mindste kortslutningseffekt” i nettet hvilket har betydning, når kraftværksblokke forsvinder, og flere møller kommer til. Man har ingen kommuteringsfejl, som med tyristorer. En VSC-forbindelse kan fungere som en SVC (statisk VAR kompensering), og man kan lave en ”black start” altså starte op fra dødt net. Skagerak 4 vil altså kunne bruges til at starte kraftværker op. Der er heller ingen ”mindste overføring” og der skal være færre filtre på konverterstationerne.

- Den nye elforbindelse planlægges i kommerciel drift 1. december 2014. i løbet af september og oktober 2010 er der truffet investeringsbeslutninger. Vi satser på at have kontrakter klar på kabler og converter inden årets udgang. I marts 2011 skal der helst foreligge godkendte kommuneplaner. Anlægsarbejdet kan så starte sommeren 2012 i Tjele, og i 2012 starter vi de store anlægsaktiviteter — herunder at udlægge søkablet, fortæller Søren Damsgaard Mikkelsen.

Anholt havmøllepark

Parken er en del af energiforliget 12. februar 2008 og Energinet.dk fik i oktober pålæg om at etablere nettilslutningen senest den 1. august 2012 — og der er som noget nyt indbygget erstatningspligt, hvis terminen ikke overholdes. Forbindelsen bliver et 220 kV kabel til stationen i Trige ved Århus og der skal etableres en kompenserende reaktor ved ilandføringen på Djursland. Det er første gang man lægger et vekselstrømskabel i dansk jord med den spænding, fortæller Søren Damgaard Mikkelsen.

- Transformerplatformen til havs kommer i udbud snart, og det er Energinet.dk som har opgaven med byggemodning og VVM-undersøgelsen. Søkablet bliver et trelederkabel med en vægt på hele 80 kg/m og lægges ud i én samlet længde. Hele strækningen er 80 km hvoraf de 60 km er på land. Anlægsarbejdet starter i 2011 og budgettet er 1,3 mia. kr.

Dong Energy vandt udbuddet på havmølleparken på 400 MW. Den første mølle skal køre i 2012 og resten i 2013. Også her er der bod hvis kravet ikke opfyldes.

Forskønnelse af 400 kV-ledningsnettet

Regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne, SF, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance (energiforligspartierne) indgik i november 2008 en politisk aftale om principperne for den fremtidige udbygning af det overordnede elnet i Danmark. Der er truffet en beslutning om at al 150 og 132 kV skal kabellægges inden for en 20-årig horisont. Det meste af dette net tilhører ikke Energinet.dk, men de regionale transmissionsselskaber -undtagen i Nordsjælland, fortalte Søren Damsgaard Mikkelsen. Men vi koordinerer arbejdet, hvor det er valgt at benytte lejligheden til at redesigne hele elsystemet.

Et andet væsentligt element i aftalen var, at udvalgte dele af 400 kV nettet skulle forskønnes.

- Vi gik hele 400 kV nettet igennem. Hvor syntes vi det så grimt ud, og hvor er der mulighed for forbedringer og hvor er der flest, der kan få glæde af disse forbedringer?

Der blev udpeget 22 lokaliteter og efter grundige diskussioner med bl.a. miljøcentrene blev der udvalgt seks. Det drejer sig om:

  • Årslev Engsø
  • Aggersund
  • Vejle Ådal
  • Lillebælt
  • Roskilde Fjord
  • Kongernes Nordsjælland

Jylland

Ved Årslev Engsø kabellægges en strækning, der kan ses fra motorvejen øst for E45.

Ved Aggersund er det nogle store master, der står, hvor linjen krydser Limfjorden. Her kabellægges 6 km og der etableres to kabelovergangsstationer:

Ved Vejle Ådal er der en luftledningsstrækning, som krydser dalen og vejen til Billund. Ca. 6,5 km kabellægges.

Sjælland

Ved Roskilde Fjord skal nettet forskønnes med kabellægning af 400 kV masterække (2-systems) som i dag drives på 132 kV niveau. Masterne fjernes over en strækning på otte kilometer. Der lægges 6 km landkabel og 2 km søkabel.

Desuden er der ved Kongernes Nordsjælland en strækning på 11 km fra Skibstrupgård ved Hornbæk Hegn til en ny station ved Kvistgård. På strækningen hænger to 400 kV luftledninger på én masterække, og på en del af strækningen er der desuden en parallel masterække med to 132 kV luftledninger. Linjeføringen går igennem den kommende Nationalpark og krydser en vigtig trækkorridor for bl.a. forårstrækkende rovfugle. Desuden løber linjeføringen mellem to Natura 2000 områder ved Teglstrup Hegn og Gurre Sø.

Lillebælt

For os fynboer er det mest interessante forskønnelsesprojekt de to parallelle 400 kV luftledninger, der krydser Lillebælt. Det er også det mest kostbare af alle forskønnelsesprojekterne idet det koster tæt på ½ milliard kroner. De store master fjernes over en strækning på 12 km.

Denne løsning består af to kabelovergangsstationer, ca. 7 km søkabellægning og 5 km landkabellægning. Herudover skal der fjernes master over en strækning på 12 km.

Da der vanskeligt kan laves en bred kabeltrace gennem Middelfart by, vælger man et 7 km langt søkabel for at komme syd om byen. Strækningerne på land bliver på 5 km.

Der kommer en kabelovergangsstation ved erhvervsområdet Dronningens Kvarter sydvest for Fredericia og en ca. 4 km sydvest for Middelfart. Projektet kan være afsluttet i slutningen af 2013.

- Hvor man går fra luftledning til kabel er der et vigtigt tema i at finde det bedste design. Derfor har Energinet.dk haft nogle arkitekter til at lege med forskellige ideer, fortalte Søren Damgaard Mikkelsen.

Kassø-Tjele

Der har også været arkitekter inde over designet på de nye master, der nu anvendes på Kassø-Tjele forbindelsen (fra Aabenraa til Viborg). Det bliver den sidste 400 kV luftledning, der etableres i Danmark, fortæller Søren Damsgaard Mikkelsen.

Det er en tosystems 400 kilovolt forbindelse, der skal erstatte den bestående 400 kV-forbindelse. En ny og stærkere ”rygrad” i det jyske elsystem er med i kabelhandlingsplanen og er bl.a. begrundet i den stigende mængde vindkraft.

Den nye forbindelse bygges langs den eksisterende 150 kV masterække, som fjernes, når den nye forbindelse er klar til drift.

Efter foredraget var der en rundvisning i Energinet.dk nye og spændende bygning. Bygningen blev taget i brug i januar 2008 og er på 14.700 m2 foruden der er en værkstedsbygning på 3500 m2. Gennem glasvæggen så vi kontrolrummet, hvorfra man styrer det overordnede transmissionsnet i Danmark, foruden at man overvåger elmarkedet og sikrer balancen mellem forbrug og produktion.

AEJ

PS. Er du interesseret i at følge forbrug og produktion og eksport/import af el, så gøres det via hjemmesiden http://www.energinet.dk/, hvor du til højre på forsiden under Energinet.dk's kort kan følge linket ”Elsystemet lige nu”
 

Elektroteknisk Forening | Ege Alle 7, Ølsted  | 8723 Løsning | Telefon: 2053 1333 |  info@dkef.dk
Copyright © Elektroteknisk Forening - All Rights Reserved.

webpage.io Content Management System.