top
Indtast venligst dit brugernavn og adgangkode:
Glemt din adgangskode?
Print side Tilføj til favoriter E-mail side 

2009-10-20 Thrige Kraftcentral

Thrige kraftcentral

Det var et længe ventet besøg, som Fynsk Sektion havde på den gamle kraftcentral. Det er to år siden at renoveringen var færdig, men det tog lidt tid at få Arbejdstilsynets tilladelse til at køre med den gamle diesel i hus.

Fynsk Sektions formand, Peter Larsen, bød velkommen til de mange fremmødte elektroteknikere og til Niels Jensen fra Odense Museer, en ung mand som havde sat sig grundigt ind i historien og som fortalte lidt om Odense som en industriby, om Thrige, lidt om maskinparken og til sidst lidt om de øvrige bygninger i Thrige firkanten.

- Det vi har at gøre med her, er Odenses industrialisering. Der var en markant udvikling. Den første industrialiseringsbølge startede i 1760 i England med tekstilfabrikker og jernstøberier, og industrialiseringen kom til Danmark i ca. 1850. Så kom den anden industrialiseringsbølge, som Thrige var en del af.

- Udover at Thrige var en dygtig iværksætter, så kom han også på det helt rigtige tidspunkt! I 1891 får Danmark sit første elværk, og i løbet af de næste 25 år kom der 400, så lige pludselig var der et kæmpe marked for Thrige og hans maskiner — det var der, han fik etableret sig, primært på Fyn og senere Jylland, hvorimod Titan og andre københavnske selskaber havde føringen på Sjælland. Thrige endte dog med at have en dominant position på hele det danske marked.

- Thrige startede med at låne 3.000 kr. af sin morbror i 1894. Og op til depressionen i 30'erne var han Danmarks fineste fabrikant med en formue på hele 7 millioner kr.

- Thrige var udlært smed og maskinist og tog til USA på et rejselegat, og her arbejdede han ved EPeter Larsen byder velkommendison hos General Electric i USA. Hans skrivebord, som man kan se i museets udstilling, er en nøjagtig kopi af Edisons skrivebord, og den gade, der går gennem Thrigekomplekset, hedder Edisonvej. Så Edison var et ideal for Thrige.

- Thrige var en speciel virksomhed, berømt for kvalitet, men også for at være en tryg arbejdsplads. Et job ved Thrige var ligge så sikkert som et job ved kommunen. Senere kom der dog lidt mere slinger i valsen, fortalte Niels Jensen.

- På højspændingsloftet er der et lille skilt, hvor der står: Husk jordforbindelsen — og det glemte man måske i 60'erne og 70'erne på Thrige med de navnkundige direktører, Steen Danø og Aage Lommer, som også blev lidt berygtede for deres virksomhed. (Steen Danø var direktør fra 1969 til 1985 og blev ret upopulær blandt medarbejderne på grund af sine rationaliseringer)

- Det, som de alligevel har efterladt, er det 17 tønder land store område i Thrige firkanten, som var - og stadig er fyldt op med produktions- og administrationsbygninger. Den første bygning kom i 1898, og så kom der en ny bygning næsten hvert år. Det blev til en kæmpe virksomhed med 4.000 ansatte. De første bygninger har navne og er arkitekttegnede, til sidst var det bare fabrikshaller, som fik numre.

- Bygningen, der rummer kraftcentralen, blev fredet i 2006. Fordi det er en tidslomme. Fordi teknikken er rå og ucamoufleret. Men der er også tale om højteknologi. Selv om fx dieselmotoren fra 1923 efter moderne forhold ikke yder så meget i forhold til at den vejer 57 tons, så var det avanceret teknologi dengang.

- Kraftcentralen er speciel, fordi der er både vekselstrøm og jævnstrøm og lavspænding og højspænding. Da Thrige startede med at bygge motorer, var det jo jævnstrøm, fordi det var nemmere at justere omdrejningstallet, og senere blev vekselstrøm populær, fordi jævnstrømmen ikke kunne transNiels Jensen fra Odense Museerporteres over lange afstande.

- Men kraftcentralen kan lave begge dele. Der er en stor omformer, og dieselmotoren har både en vekselstrømsgenerator og en jævnstrømsdynamo.

- Kraftcentralen lavede el og varme til hele fabrikken. Varmemesteren måtte cykle rundt for at tjekke, om det var varmt nok alle steder. Der går i det hele taget mange historier om arbejdspladsen den gang. Der var fx et helt andet hierarki. En studerende fra Teknikum gik rundt med papir i den ene hånd og den anden hånd i lommen. Han blev stoppet af den administrerende direktør og fik at vide: Her går man ikke med hænderne i lommen!

- Oppe ved marmortavlen og i glasburet måtte man kun komme med slips — det var kun maskinmestrene, der måtte komme her.

- Den gang var Odense byråd konservativ. På havnen og i Sct. Hans Landsogn var man arbejdere, ddieselmotoren i baggrunden, omformeren foran tver stemte socialdemokratisk, så hvis kommunen leverede el til dem, ville det måske betyde at de langsomt blev indlemmet i kommunen. Man ville hellere holde lidt afstand til dem, så derfor fik Thrige lov til at levere el til sognet og til sin egen virksomhed og til virksomhederne på havnen.

- Kraftcentralen blev sidst benyttet i 60'erne til test af en motor. Men siden har den stået stille i mange år. Centralen var dog tilsluttet højspændingsnettet helt frem til 1996, så der har været lås og slå på indtil da.

- B&W dieselmotoren fra 1923 fik dieselgruppen op at køre efter mange års stilstand. Det er den ældste B&W dieselmotor i hele verden, som stadig fungerer.

- Men vores Stalturbiner fra 1916 og 1923 kan desværre ikke køre mere. I forhold til størrelsen havde de jo langt flere hestekræfter end dieselmotoren. Der var to store kedler i rummet ved siden af maskinsalen, men i forbindelse med renoveringen af kraftcentralen og omdannelse til museum er kedlerne blevet revet ned, og denne del af bygningen benyttes nu som kontor og tegnestue for byggeselskabet Olav de Linde, som i øvrigt har stået for omdannelsen af hele Thrige-firkanten.

- Den sidste bygning, der kom til i Thrige-komplekset, var højhuset på Tolderlundsvej og fra da af gik det ned ad bakke. I 70'erne blev højhuset solgt til Odense Kommune og der holder Skat nu til.

Virksomheden havde ikke længere held til at opretholde produktionen. Salget gik ned og omkostningerne steg. Forholdet mellem antal funktionærer/arbejdere/antal producerede maskiner var skævvredet. Produkterne blev ikke udviklet tilstrækkeligt — fx holdt man for længe fast i at levere til jævnstrømsmarkedet. Virksomheden var ikke længere effektiv nok til at klare sig i konkurrencen, sluttede Niels Jensen.

Så fik vi demonstreret den gamle dieselmotor i praksis — den startede med det samme, den larmede som sådan en nu skal og den kørte rigtigt godt.

Bagefter fortalte Frank Zimmermann om kraftcentralen og dieselgruppen, som har gået og passet på maskinerne siden 1992.

- Vi er næsten en del af Elektroteknisk Forening, fortalte han, idet flere EF-medlemmer har deltaget aktivt i arbejdet.

Zimmermann reklamerede også for en bog om Thrige, som findes i Thrige udstillingen ”Højspænding”, den hedder ”Iværksætterne”. Hans Petersen har forfattet bogen, som indeholder mange historier om Thrige. Hans Pedersen var ingeniør hos Thrige fra 1959 og frem til 1981.

- Thrige havde i 1887 arbejdet hos B&W, og var godt kendt med forholdene derovre, hvor han havde arbejdet i centrifugeafdelingen. Han tog også en teknisk uddannelse derovre på aftenkursus og fik en udmærkelse. Men før da havde han ikke fået udmærkelser Thrige var ikke til det boglige — og hans far som var skolelærer, var skuffet over ham. Thrige blev udlært ved Friis i Odense som smed. I USA blev han uddannet yderligere. Da han kom hjem var han udlært instrumentmager.

- Thrige kunne lave det hele — alle voltmetre og amperemetre på tavlen er noget man lavede selv her i Odense.

- I 30'erne satte han en produktion af skibsmotorer i gang og han udviklede en styremaskine. Han forstod at lave tingene på den rigtige måde — det var førsteklasses arbejde.

- Kraftcentralen blev bygget i 1915- 1916 og startede i første omgang med en anden motor. Det var den ene halvdel af den motor, der lå i m/s Selandia i 1912. Den anden halvdel købte Kolding Elværk. Men denne første motor blev i 20'erne for lille og blev hugget op.

- Thrige benyttede den anerkendte arkitekt Hans Jacobsen, der var en af hans personlige venner, som fx også har bygget Odense Teater og mange andre bygninger i Odense. Derfor er det en flot bygning, som rummer den gamle kraftcentral.

- Den lille Stalturbine på 500 kW blev også installeret fra starten i 1916. Det er en ret avanceret Stal radialturbine med modsat roterende aksler og 2 generatorer. Den er også speciel derved, at det er lavspændingsmaskine. Det er den eneste af slagsen, der er tilbage i verden — det har jeg fået bekræftet fra den svenske kulturarvsstyrelsen, som er interesseret i at overtage den, hvis det er muligt. Den kan levere hele 700 A. Den der blev benyttet til at levere strøm ud til Stige, Farstrup og Vigerslev. Senere kom en større Stal Laval turbine på 2000 kW med generatorer 3 x 5 kV, som Thrige købte i 1926 ved Odense kommunale elforsyning og som kunne forsyne Skt. Hans Sogn.

- Motoren er fra 1923, og det er starteflaskerne også. Det er en 500 hk motor med en stor tvungen trukket kompressor, som leverer både forstøvningsluft og startluft. Der er tre skud i bøssen, når vi skal forsøge at starte motoren, og hvis det ikke rækker, må vi pumpe startflaskerne op igen. Vi har arvet en kompressor fra Roulund, da de blev nedlagt. Det er et relativt højt tryk, 65 bar. Vi starter motoren ved at lukke startluft ind på toppen af stempeltoppen og tvinger på den måde motoren i gang. Det svarer til et tryk på 117 tons - og motoren vejer 57 tons, så det er store kræfter, der bliver frigjort.

- Selve kompressoren bruger op til en fjerdedel af de 500 hk, men det er kun i starten, indtil startflasken er fyldt op igen. Ellers kører motoren med en pæn virkningsgrad, og den bruger 90 kg diesel i timen.

- Motoren har ikke været brugt til almindelig elproduktion — den har været brugt til test af transformere og motorer, fx til kortslutningstests.

- Den laver både vekselstrøm og jævntrøm på samme aksel. Den bageste er til vekselstrøm, og det er en 32-polet generator, og derfor skal motoren køre med 187,5 omdr. /min for at holde 50 Hz.

Når vi kører med motoren, er vi dog ikke i stand til at magnetisere generatoren — vi laver i stedet jævnstrøm, som vi så laver om til vekselstrøm i omformeren.

Få din annonce vist her. Læs mere

Arrangementer


Elektroteknisk Forening | Kronprinsensgade 28  | 5000 Odense C | Telefon: 40 56 01 48 |  info@dkef.dk
Copyright © Elektroteknisk Forening - All Rights Reserved.

webpage.io Content Management System.