top
Indtast venligst dit brugernavn og adgangkode:
Glemt din adgangskode?
Print side Tilføj til favoriter E-mail side 

2009-01-20 Torskespisning og alternativ energi

Fynsk Sektions Nytårsmøde om alternativ energi

Fynsk Sektion har netop afholdt det traditionelle nytårsmøde med servering af kogt torsk og som vanligt sørgede Restaurant Næsbyhoved Skov for at det blev et kulinarisk højdepunkt.

Foredraget stod Peer Højrup Hansen fra Solar i Vejen for. Han er i deres VVS-afdeling, der er 5 år gammel, og tæller ca. 50 medarbejdere, men når talen falder på alternative energianlæg, er der ligeså meget elarbejde i det. Der er 4 VVS-medarbejdere, der ikke laver andet end jordvarme og de trækker på 10 elfolk.

- Der er ingen tvivl om, at det er et spændende område og der er penge i det. Jeg er i et område, som har været udsat for en kraftig vækst lige siden starten, og vi forventes fortsat at vækste i den kommende tid, uanset finanskrisen, fortæller Peer Højrup Hansen.

Og så gav han et generel billede af verdens energisituation, hvor han bl.a. kom ind på klimaproblematikken og den skæve fordeling af ressourcerne. Peter Larsen byder velkommen

- Vi kan se at vi tapper af ressourcerne, og vi kan også se at andel af vedvarende energi vokser. I 2015-2020 holder vi med olie og i 2015-2017 er det slut med gassen fra den danske del af Nordsøen. Vi ved at der skal udvikles flere alternativer. Den eneste energiform der er nok af er solen. Solen er en energikilde, som vi virkelig skal bruge fremover. Solar arbejder i den forbindelse især med jordvarme, solfangere og solceller. Inden for jordvarme forhandler de anlæg fra bl.a. Vaillant, Stiebel Eltron og Bosch.

- Vi møder en stigende interesse for vandbårne solfangere, og det er også hjulet på vej af bedre virkningsgrader og nye selvtømmende systemer, der forhindrer kogning. Effektiviteten er fordoblet i de senere år - man er nu over 1000 W/m2.

- Solceller tog vi ind for 3/4 år siden. Der er tre typer - tyndfilm, der kan lægges på et bestående tag, fx et tagpaptag. Virkningsgraden er 8 %. Monokrystalliske solceller kan nå op på 20 %. Den nye nanoteknologi gør det muligt at integrere solceller i glas, som man kan kigge ud af, og de fås i flere farver.

Solcellerne er lavet af silicium, der er relativt kostbart. For øjeblikket mærker vi et forøget udbud af solceller i Danmark, fordi man i Spanien og Tyskland har forringet de tidligere yderst favorable tilskudsordninger. Tilbagebetalingstiden er derfor faldet fra 20 år til 17 år fra december 2008 til januar 2009.

- Vi er med i et forsøg med et nulenergihus i Sønderborg. Det viste sig her at det var billigere at isolere normalt og benytte traditionelle vinduer, og så udnytte solenergi fra 55 m2 solcelleanlæg på taget end det ville have været at isolere huset yderligere og købe specielle vinduer. Det næste hus der bygges vil der blive anvendt 8 mm tyndfilm, fordelen er her at de kan bukkes og integreres bedre i taget.

Jordvarme
Jordvarmen er hastigt på vej frem. Det anvendes typisk til at erstatte gamle oliefyr eller gasfyr. Vi håber på billigere strøm om natten, som ville kunne hjælpe jordvarmeanlæg med buffertank yderligere på vej, sagde Peer Højrup Hansen. Peer Højrup Hansen

- Det største jordvarmeanlæg, vi har lavet, er et på Skovsbo Slot, der alt i alt har 3200 m2 der skal varmes op. Det er et tidligere halmfy r, der erstattes af jordvarmeanlægget, og radiatorerne måtte skiftes, hvilket er relativt almindeligt, fordi de jo i ældre anlæg ikke er designede til den lavere fremløbstemperatur - 45 grader i radiatorer, hvor der normalt er 35 grader i gulvvarme.

- Jordvarmeanlægget på Skovsbo Slot er et 140 kW anlæg med 3200 m slange nedgravet, hvoraf en strækning på 400 m løber sammen med Energinet.dk kabel i den kommende elektriske storebæltsforbindelse. Her har man valgt en kombination med en oliebrænder for at tage spidsbelastningerne. Jordslangerne ligger ovenpå elkablet og er strippet fast. Temperaturen er ca. 43 grader, og det er faktisk for varmt til et jordvarmeanlæg, men så har vi etableret en blandesløjfe.

- Det er almindeligt at kombinere jordvarme med ventilationsvarme, hvor den varme udblæsningsluft giver mulighed for at få så høje fremløbstemperaturer, at de kan bruges til det varme vand. Der er mest energi i udblæsningsluft fra vådrum, så det er bedst til varmt vand, og evt. kan det kombineres med solfangere.

Jordvarmeanlæg og luft/væske anlæg er nogenlunde lige effektive, hvorimod luft/luftanlæggene (aircondition), har en lidt lavere CHP faktor.

- Øvrige alternative energikilder som fx brint er pt. udskudt - den kommercielle anvendelse er ikke klar endnu, men både Danfoss, Dantherm og Grundfos er involveret i forsøg med et anlæg.

- Også vind - og her taler vi om små møller på fra 1 til 5 kW og til under 100.000 kr. - er muligvis noget, der vil kunne vinde indpas i fremtiden.

Markedet
- De nye alternative energianlæg er mest interessante ved nybyggeri, og her var markedet - før krisen - på ca. 20.000 om året. Derudover er der 4-500.000 boliger udenfor kollektiv varmeforsyning, hvor de alternative energiformer måske kan have interesse.

- Vi solgte over 30.000 anlæg i 2008 og der kommer flere og flere producenter, hvor det dog ikke er alle, der kan leve op til kravene. Energianlæggene skal alle testes ved DTU også med hensyn til CHP faktoren.

Peer Højrup Hansen imødeser derfor, at det ikke bliver noget problem at nå regeringens målsætning om 20 % alternativ energi.

Der er en smule tilskud til de alternative energianlæg - det drejer sig om CO2 tilbagebetaling, men det udgør kun en beskeden andel af de saml ede anlægsinvesteringer.

Hvad koster de alternative energianlæg?
Inkl. moms og installation:
Luft/luft varmeanlæg (4,2 kW) 18-25.000 kr.

Luft/vand varmeanlæg 50-80.000 kr.
Boligventilation 35-80.000 kr.
Jordvarmeanlæg 90-125.000 kr.

- Vi taler generelt om tilbagebetalingstider på 6-7 år. Ved et stort energiforbrug kan vi måske komme ned på 3-4 år. I hvert enkelt tilfælde kigger vi på energiforbruget til rumopvarmning i bygningen, og hvis det er for stort, bør man ikke gå ind i at anlægge jordvarmeanlæg. Så vil pengene være bedre anvendt på rockwool og nye vinduer.

Til sidst så vi en film alternativ energi, herunder om jordvarme, der bl.a. viste eksempler på borede jordvarmeanlæg. Disse graves typisk ned i 80 m dybde, det afhænger af jordbundsforholdene, om det bedre kan svare sig at lave 4 boringer i 20 m dybde.

Tak til Peer Højrup Hansen og Solar for en informativ aften.

AEJ

 

 

 

 

Få din annonce vist her. Læs mere

Arrangementer


Elektroteknisk Forening | Kronprinsensgade 28  | 5000 Odense C | Telefon: 40 56 01 48 |  info@dkef.dk
Copyright © Elektroteknisk Forening - All Rights Reserved.

webpage.io Content Management System.