top
Indtast venligst dit brugernavn og adgangkode:
Glemt din adgangskode?
Print side Tilføj til favoriter E-mail side 

2006-10-12. LK A/S, Ringsted

 

 

 

 

 

Medlemsmøde - LK IHC Wireless


Der var et pænt fremmøde til fyraftensmødet hos Lauritz Knudsen i Ringsted fabrikken, hvor LK´s distriktchefer Ivan Kock og Søren Kjerrumgård bød os velkommen og satte os ind i den nyeste teknik omkring LK´s trådløse produkter.

Indledningsvis gav Ivan Kock en kort introduktion til hvem Lauritz Knudsen A/S er i dag. Herefter tog Søren Kjerrumgård os med "indenfor" i den fagre nye verden med de nye Fuga trådløse kontakter og Ø80 lampeudtag - det var både meget spændende og underholdende.

Søren formåede at få alle til at forstå de store markedsmæssige perspektiver, der ligger i disse trådløse produkter, både når der tænkes på renovering/modernisering af enkelte rum og til helt ny installation. Alle, der har prøvet at få fræset riller i forbindelse med renovering og den efterfølgende rengøring, vil nok være stærk motiveret til at anvende de nye trådløse kontakter. Men lad os slå fast, at det er kommunikationen mellem produkterne, der er trådløs - 230V delen er indtil videre fastfortrådet.

Ligeledes blev der demonstreret hvordan man let kan opgradere sin installation med lysdæmperfunktion, fjernbetjening, sluk alt funktion eller ekstra kontakter til at tænde/slukke lyset - hvis fx der blev sparet lidt på korrespondance- og krydsnings-afbryderne, da installation oprindeligt blev udført. Ja kort sagt kan disse produkter let øge komforten i næsten enhver bolig.

Programmeringen var også let: det krævede vist ikke "den store ledvogter eksamen" og som Søren sagde - så kan man ikke "kvaje sig". Det er nemlig let at slette en programmering og prøve forfra. LK har også lavet en demontration på hjemmesiden hvor alle kan gå ind og lege med produkterne virtuelt og afprøve programmeringen.
Adressen er www.lk.dk. Vælg El-fagbranchen, Installatører, Produktomtale - Intelligente systemer, LK IHC wireless, Programmering og start simulator eller indtast nedenstående link: http://www.lk.dk/public/s_gen1.asp?what=tekst&sideid=878

Teknologien er basseret på Wavenis og arbejder ved en frekvens på 868Mhz, og produkterne har normalt en rækkevidde indendørs på 10-50m og op til 300m i fri luft.

 

Søren sagde at det er let at teste rækkevidde i et hus: tilslut fx en transistorradio til en LK Fuga Wireless stikkontakt og forsyn denne med 230V og placer denne i det fjerneste rum. Tag så en wireless afbryder i den anden ende af huset og hør, om du kan tænde/slukke radioen.

Afbryderne er batteridrevet med en forventet levetid på 5-7år, og kræver derfor ingen dåse bagved, så de kan stort set placeres hvor som helst.

Der var flere spørgsmål fra deltagerne fx: - Hvad nu hvis naboen også har disse produkter, kan han så fx tænde/slukke vores lys?
- I princippet ja - MEN relt nej - ved programmering er der ca. 5 sekunder hvor man
binder sender og modtager sammen, så hvis naboen ændrer programmeringen indenfor de samme 5 sekunder, er der en teoretisk mulighed for at blande tændingerne. Derfor anbefales elektrikerne ikke at programmerer flere rum/ lejligheder samtidligt.

Sidst men ikke mindst så kan LK Wireless producterne blive mere intelligente ved at samle alle signalerne i den nye IHC Controller der også er trådløs.

Afslutningsvis var der en guided tur gennem fabrikken.
Herefter bød LK på en god middag. Lars W Sørensen sluttede aftenen af med at takke LK for et spændende og interessant besøg. Traditionen tro blev udråbt et elektroteknisk leve for LK og EF.

Lars W Sørensen.

 

 

 

 

Få din annonce vist her. Læs mere

Arrangementer


Elektroteknisk Forening | Kronprinsensgade 28  | 5000 Odense C | Telefon: 40 56 01 48 |  info@dkef.dk
Copyright © Elektroteknisk Forening - All Rights Reserved.

webpage.io Content Management System.