top
Indtast venligst dit brugernavn og adgangkode:
Glemt din adgangskode?
Print side Tilføj til favoriter E-mail side 

erat fra

Holmegaard og Rexam Glasværker.

Et spændende møde med gamle håndværksmæssige traditioner, mundblæsning af glas og moderne industriel produktion af emballageglas.

Omkring 35 medlemmer mødtes torsdag den 6 april, en aften i museet på Holmegaards Glasværk i Fensmark. Museet er indrettet i et par af de smukke, gamle arbejderboliger, tæt på glasværket.

Lis Larsen førte os på glimrende vis ind i historien omkring og baggrunden for glasproduktion i Danmark.

En stærk kvinde, Lensgrevinde Henriette Danneskjold-Samsøe til Holmegaard Gods, videreførte i 1825 sin afdøde mands planer om etablering af et glasværk ved Holmegaard Mose. Her var der store mængder tørv, et uundværligt brændsel til opfyring af glasovnene. Tørv blev faktisk anvendt de første 100 år, så stenkul, som blev erstattet af olie og senere gas. Under 2. verdenskrig måtte man igen anvende tørv, 450 mand gravede tørv til de energikrævende glasovne.

Man begyndte med en enkelt ovn og glashytte samt et par norske glasmagere. I begyndelsen producerede man kun mørkebrune flasker, de såkaldte bouteiller. Der blev hentet yderligere glasmagere fra Norge og Sverige, så man med en medarbejderstab på 10 nåede en årsproduktion på ca 70.000 flasker.

Man byggede arbejderboliger tæt på glashytten, for grundet fyringen med tørv kunne glasset være klar til blæsning på alle tider af døgnet. Så måtte glasmagerne på arbejde uanset tidspunktet

I 1831 begyndte man produktion af såkaldt "hvidtglas" (klart glas) i modsætning til det mørke flaskeglas. I første omgang til medicinflasker, men senere som drikkeglas m.v. Glasmagere til denne produktion måtte smugles ud fra Bøhmen, idet det var forbudt bøhmiske glasmagere at forlade landet. Det er vel også primært på dette område Holmegaard er kendt, for de smukt designede drikkeglas samt naturligvis kunstglas i form af lamper, vaser o.s.v.

I samme periode forsøgte man sig også med produktion af rudeglas men opgav hurtigt, fordi tørv ikke var velegnet som brændsel til så krævende en produktion.

Det gik imidlertid hurtigt fremad, allerede i 1832 var der 200 medarbejdere.

I 1847 grundlagde man Kastrup Glasværk for at producere tættere på aftagerne.

En maskinel formning af rødglødende glas er vanskelig, og selv om der fra før 1900 var eksperimenteret med maskiner til dette i England, påbegyndte man først i 1935 en maskinel produktion af flasker. Denne del af produktionen blev i 1998 solgt til den svenske emballagegigant PLM og indgår nu i det engelske Rexam Glass, der driver 8 glasværker.

I 1965 fusionerede Holmegaard, Kastrup, Odense og Hellerup glasværker, men kun Holmegaard er i drift i dag.

I 1985 indgik man i Royal Scandinavia sammen med Den kgl. Porcelænsfabrik, Georg Jensen, Bing og Grøndahl m.fl.

I velmagtsdagene beskæftigede man op imod 2000 medarbejdere, tilknyttet ca 20 værksteder. Nu er der hos Holmegaard ca 90 ansatte på 3-4 værksteder, mens Rexam Glass har 330 ansatte. Der er dog igen fremgang, idet man efter seneste reduktioner i 2001 igen søger glasmagere.

Et nyt kapitel i Holmegaards historie skrives, når man d. 29. april åbner et stort oplevelsescenter for både børn og voksne i en del af de gamle produktionsbygninger. Her bliver både museum, salgsområde og aktiviteter.

Ved den efterfølgende rundvisning på fabrikken demonstrerede 2 glasmagere den gamle mundblæsningsteknik. Vi stod i halvmørket omkring ovnen, hvor det rødglødende glas kunne ses gennem åbningerne og heden fra ovnen var mærkbar. På piben blev en klump af det rødglødende glas anfanget (det opfører sig næsten som tyk sirup). Glasmageren bearbejdede det med formværktøj og blæste i flere tempi. Så ned i en firkantet form og efter et let sug var der fremstillet et eksemplar af den velkendte klukflaske. Dernæst blev Svanen, Holmegaards bomærke, formet af en ny, rødglødende glasklump, og til slut et klassisk vinglas, Gisselfeld. Det ser legende let ud, når fagfolk demonstrerer deres håndværk, men ingen af foreningens medlemmer tog imod tilbuddet om at forsøge sig som glaspuster.

På vor vej videre passerede vi glassliberiet, hvor glas slibes eller sandblæses. Derefter så vi et anlæg til støbning af glasemner ved centrifugering. Anlægget arbejder i døgndrift og er næsten fuldautomatisk. En glasklump anbringes i en form, der roteres i nogle sekunder, så er glasset slynget ud og har antaget den rigtige facon (her en vase). En robot flytter det til næste bearbejdningsproces, en flammepolering, før det igen af robotten flyttes til transportbåndet gennem en temperovn, hvor glasset gennemgår en styret afkøling.

Til slut så vi lokaliteterne, hvor det nye oplevelsescenter er under opbygning, der var hektisk aktivitet trods tidspunktet.

På Rexam Glass tog teknisk chef Kim Gaston over. Han fortalte om Rexam og den tekniske opbygning af produktionsanlæggene inden rundgangen.

Rexam Glass eller Rexam Holmegaard, som virksomheden også betegnes (da man i alt har 8 glasværker) er en del af en verdensomspændende engelsk koncern med hovedsæde i London. Rexam er bl. a. verdens største producent af øldåser og største producent af emballageglas i Europa. I Norden dækker man 90% af dette marked. I Fensmark har man 330 medarbejdere, heraf 40 funktionærer.

Hvad er glas? Det består af 75% sand, 10% kalk og 15% soda (+ evt. farvestof). Materialerne blandes, opvarmes til smeltning ved ca 1600 °C, formes og afkøles langsomt i den form, som man har givet det.

Processen kræver store mængder energi, og virksomheden har da også et gas- og el-forbrug, som svarer til forbruget i en mellemstor provinsby, nemlig 20-25 mio m³ naturgas og ca 55 mio kWh.

Elforsyningen er et kapitel for sig. Fra SEAS-NVE´s 132/10-kVstation Holmegård har man 3 separate forsyninger på 10 kV- niveau (240 mm² Al) til hver sit hovedforsyningsanlæg.

Reservemulighed er etableret i form af en åben ringforbindelse mellem anlæggene. Desuden findes et automatisk startende nøddiesel generatoranlæg på 1000kVA .

Produktionsanlæggene forsynes via 22 stk 10/0,4 kV- transformatorer ( 16x1000 kVA, 2x1250kVA og 4x1600kVA). 2 store kompressormotorer på 750 kW og 1 MW forsynes direkte fra 10 kV- niveau.

Det enorme bygningskompleks rummer 2 smelteovne med henholdsvis klart og grønt glas. Rumindholdet er ca 400 t glas pr. ovn, som hver har en smeltekapacitet på 350 t glas/døgn.

Smeltetemperaturen er 1570 °C, og hvis der i råmaterialet indgår glasskår opnås en hurtigere smeltning (skårene virker som katalysator og der spares energi). Man genanvender derfor ca 350 t glasskår/døgn svarende til 50% af glasforbruget.

Under de 2 ovne er opstillet 5 maskinlinier til klart glas og 3 til grønt glas. I alt produceres 2 mio enheder/døgn eller ca 600 mio på årsbasis. Den hurtigste maskine fremstiller 400 emner/min.

I maskinområdet er der en infernalsk larm, men som det er fascinerende at betragte den håndværksmæssige fremstilling af mundblæst glas efter de gamle metoder, er det betagende at se de rødglødende glasdråber flyde ned fra ovnen, blive klippet præcist af (det hedder i fagsprog en "gob") og som et lyn fare ned i formene, hvor de i 2 tempi henholdsvis forblæses/trykkes i emneformen, lynhurtigt flyttes til færdigformen og blæses til færdigt udseende. I en taktfast rytme udspyes svagt mørkerøde flasker eller glas på transportbåndet, hvor de som en lille flod strømmer gennem kølerøret til de automatiske sorterings- og pakkemaskiner.

Vi fulgte glasset på vejen og så den automatiske kvalitetskontrol, hvor glas og flasker testes for tæthed, hul/krave og videofilmes. Ud fra knopmønstre i bunden af emnet kan man fastlægge hvilken form, der måtte være fejlbehæftet.

Fremstilling og vedligehold af forme beskæftiger løbende 35 medarbejdere, mens vedligehold af det avancerede produktionsudstyr beslaglægger 40 elektrikere, instrumentmagere, smede m.v.

En omstilling af en produktionslinie til andet emne varer 2-4 t for ca 20 mand.

Skulle du have lyst til at få fremstillet din egen flaske, så koster alene et sæt forme omkring 1 mio kr.

På vej mod Glaskroen måtte vi springe for livet omkring de førerløse trucks, der transporterer glas og flasker til det kæmpemæssige lager.

På Glaskroen blev vi beværtet med lækkert smørebrød og koldt øl i glas no 5 fra Holmegård.

En stor tak til Lis Larsen og Kim Gaston for en interessant aften. Medlemmerne kvitterede med det traditionelle elektrotekniske leve for Holmegaard og Rexam Glass.

Jørgen Christensen

Få din annonce vist her. Læs mere

Arrangementer


Elektroteknisk Forening | Kronprinsensgade 28  | 5000 Odense C | Telefon: 40 56 01 48 |  info@dkef.dk
Copyright © Elektroteknisk Forening - All Rights Reserved.

webpage.io Content Management System.