top
Indtast venligst dit brugernavn og adgangkode:
Glemt din adgangskode?
Print side Tilføj til favoriter E-mail side 

2006-01-05 Operaen

København - Sjælland Sektion.

Velkommen i Operaen
Januarmødet startede året på "Højt kulturelt plan" med en verdensrekord, hvad angår byggetid.

Torsdag den 5. januar 2006 mødte næsten 50 medlemmer op i foyer´en til det nye operahus på Holmen i København. Vi skulle her have en guidet rundvisning, som fortalte om huset og ideerne bag det imponerende byggeri. Delt i 2 holdt gik vi nu på en 5 kvarters tur igennem huset og hørte og så bl.a. Per Kirkeby´s 4 bronzerelieffer, Olafur Eliason´s lysskulpturer, Per Anoldi´s kunstværk i foyerområdets sicillianske perlatinomarmor gulv, tilblivelsen af ahornpanelerne, som danner den ydre skal af auditoriet. Desuden hørte vi om de rå hvidpikmenterede og voksede beton vægge, som danner adskillelsen til auditoriet, om de forskellige scener, magasiner og øverum. Rundvisningen sluttede i auditoriet på 4. sal´s balkon. Her kunne vi sidde og se ned på scenen, hvor der blev arbejdet med tæpper, lysbomme, hævning og sænkning af gulve både på scenen og i orkestergraven. Samtidig fik vi fortalt at scenen er på 12 x 16 m og har en lofthøjde på 38 m.
Der er plads til ca 1500 tilskuere og op til 110 musikere. Der er gjort utroligt meget ud af akustikken og derfor er selv de mindste detaljer nøje afstemt og godkendt af akustikkerne.
Stolene er nøje udvalgte og et udvalg af modeller er, siger historien, prøvesiddet af "Hr Møller´s" medarbejdere over længere tid, således at det blev en stol , som var behagelig at sidde i en hel forestilling igennem. De 2500 lamper med fiberlys i loftet under balkonerne har krævet 30 km fiberkabel. Da ingen støj må genere kunstnerne i auditoriet er ventilations-
anlægget specielt konstrueret, stoffet på sæderne er specielt af samme årsag og dybt under jorden, i kote minus 16, er der en øvesal for orkesteret. Her kan et helt orkester øve uden at der kan høres en lyd herfra i auditoriet og der kan således øves under en forestilling. Vi sluttede af i banketten, hvor der ventede os en let middag med et glas rødvin.

Efter middagen fortalte ingeniør Arne Leif Pedersen, tidligere ansat hos Kemp & Lauritzen i 23 år og nu efterlønner, om sin rolle i det store byggeri. Han har været med helt fra starten, idet byggestyringsentreprenøren E.Pihl og Søn A/S havde brug for en el-konsulent ved projektmøder, primært til at se på den praktiske udførelse af el-installationerne. Der var ikke den store erfaring med opførelse af et operahus, så Covengarden i London, som netop var blevet renoveret og den nyopførte opera i Gøteborg blev besøgt. Her så man bl.a. på gallerierne, hvorfra lysbomme m.m. forsynes og hvorledes de havde løst opgaven med "snoreloftet" og fik i det hele taget et indblik i hvordan et operahus fungerer.

Arkitekturen skabte Henning Larsen Tegnestue A/S, Rambøll var projekt ingeniør for bygningsinstallationerne, de teatertekniske installationer og anlæg blev projekteret af Theatre Planning and Technology Ltd fra England og akustik og lyd tog firmaet Ove Arup & Partners sig af.

Gravearbejdet startede i efteråret 2001 og bygherren sørgede for skurbyen med kontorer.
Byggepladsen var meget velorganiseret med store krav til logistik angående trafik til og fra pladsen samt benyttelse af kraner, idet udenoms pladsen var meget trang.

Efter en del projektmøder blev det tid til tilbudsrunden, idet der skulle findes en el-entrepre-nør. Da der ikke var udført et el-projekt blev tilbudet givet ud fra en mængdeliste, som senere skulle reguleres, når det endelige projekt forelå.
Kemp & Lauritzen A/S fik opgaven i konkurrence med 4 - 5 andre el-installatører og Arne Leif Pedersen kunne nu ikke mere være konsulent for bygherren og flyttede derfor over på den anden side af vejen og "hjem" til K&L skurbyen.
Arne Leif Pedersen fortalte videre at han nu mest havde med den elektriske hovedforsyning, fordelingssystemet rundt i bygningen samt nødbelysning at gøre.

Den primære hovedforsyningen er en 10 kV kabelforbindelse fra KE´s koblingstation, Kløvermarken og den bliver suppleret med en 1000 kVA nødforsyning gennem den 10 kV ringforbindelse, som ligger i området og tidligere forsynede Dokøen. Den primære 10 kV forsyning bliver via et mellemspændingsanlæg fordelt til 4 stk 1250 kVA transformatorer. Mellem transformatorerne og hovedtavlerne er oplagt 2000 Amp kanalskinner.
Der er i hovedtavlerne også indbygget et fasekompenseringsanlæg på ca 315 kVAr samt et filter for 3. harmoniske overstrømme.
Transformerne står på svingningsdæmpere og kanalskinnerne ligger på neoprenbrikker igen af hensyn til støj. Selve udmålingen af skinnerne var et krævende job, som leverandøren Schneider Electric deltog i.

Fordelingen ud til undertavler er udført med flere 2200 Amp kanalskinner og med 3000 Amp skinner hvor den ene faseleder er udeladt, men til gengæld med dobbelt nulskinne af hensyn til nulstrømme og 3. harmoniske strømme. Det var bl.a. de mange lysdæmpere man var bange for ville skabe problemer. Der er ca 1200 lysdæmpere på 3, 6, og 12 kW stykket og de blev forsynet gennem ca 60 km, 16 mm2 kabel.

Nødbelysningen bliver forsynet gennem 2 strømforsyninger på hver 14.500 Watt.
Armaturerne til nødbelysning er dels med belyste UD-lamper og panikbelysningen er udført med armaturer fra almenbelysningen. Sidstnævnte armaturer forsynes gennem de 2 strømforsyninger, der har indbygget de nødvendige gruppeafbrydere og automatik, således at hvis den permanente forsyning svigter kobler nødbatterierne ind.
Anlægget tester sig selv hver morgen, men det skal manuelt kontrolleres at lamperne lyser.
Nødbelysningen skal kontrolleres hver dag der skal være forestilling.
Der er også installeret et UPS-anlæg på 100 kVA til forsyning af bl.a. kommunikation

Operahusets tag er et ståltag, som virker som en del af lynaflederanlægget sammen med nedlederne bag facaden og ringlederen rundt om bygningen.

Og her lidt tal fra byggeriet:

- Bygherre var A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene formål.
- Operahusets arkitekt er Henning Larsen.
- Byggeriet blev på begyndt i august 2001 og fuldendt i oktober 2004. Normalt tager det
6 - 8 år at bygge et operahus. Så her er en verdensrekord.
- Prisen blev 2,5 mia. kr
- 3.500 entusiastiske arbejdere, rådgivere og eksperter har brugt 2,4 millioner arbejdstimer
på projektet.
- Der er brugt 61.600 tons beton og 4.700 tons armeringsjern
- Facadernes 4.900 kvadratmeter er beklædt med 11.207 sten af Jura Gelb - en kalksten fra
sydtyskland.
- Hele operapladsen og alle kajkanter er brolagt med Kinesisk granit
- 364 kubikmeter ahorn og 25.683 kvadratmeter bejdset ahornfiner beklæder foyer og sal.
- 1.450 vinduer sikrer et enestående lys.
- Det svævende tag er 90 meter bredt og 158 meter langt og har et 32 meter langt udhæng hen
over den 5 etagers høje glasfacade ud til havnefronten.
- Operaen er på 41.000 kvadratmeter fordelt på over 1.100 rum, Teatergæsterne oplever
foyerens og tilskuerrummets 7.000 kvadratmeter. De 5 underjordiske etager dækker 12.000
kvadratmeter og 34.000 kvadratmeter er forbeholdt kunstnere og øvrige medarbejdere.

For at konstatere om alt virkede efter hensigten var der før afleveringen til bygherren en prøveforestilling, hvor alle blev udstyret med et spørgeskema om lyd, varme og ventilation.

En stor tak til Arne Leif Pedersen for denne spændende beretning om et af Danmarks største og mest innovative byggerier. Traditionen tro sluttede aftenen med et elektroteknisk leve.

J. Steen Pedersen

Få din annonce vist her. Læs mere

Referater


Elektroteknisk Forening | Kronprinsensgade 28  | 5000 Odense C | Telefon: 40 56 01 48 |  info@dkef.dk
Copyright © Elektroteknisk Forening - All Rights Reserved.

webpage.io Content Management System.