top
Indtast venligst dit brugernavn og adgangkode:
Glemt din adgangskode?
Print side Tilføj til favoriter E-mail side 

2021-03-16 Regnskab 2020 samt budgetter

Regnskab 2020

Se det komplette Årsregskab 2020 inkl. budgetter her.  (Kolloner med beløbene findes på side 5)

Regnskabet viser, at vi har opnået 15.295 kr. mindre i indtægt end vi forventede i budgettet. Vi har fået lidt mindre ind i både annonceindtægter, kontingent og finansielle poster. Sidstnævnte har endda været negativ.

De få variable poster på omkostningssiden såsom diverse, webudgifter i øvrigt og markedsføring har alle været markant mindre end budgetteret. Vi har sparet 57.815 kr.

Alt i alt kan vi dermed glæde os over, at underskuddet har været en del mindre end forventet, nemlig kun 32.562 kr. i stedet for 75.082 kr.

Regnskabet blev godkendt

Revideret budget 2021

Vi havde senest Budget 2021 oppe på efterårets møde og her reducerede vi omkostningerne til webmasteropgaven, nyhedsbrev og lokaleleje med ca. 10.000 kr. Bl.a. begrundet i den mindre arbejdsmængde under Coronakrisen.

Vi fastholder her forventningen til kontingentindtægter, men har justeret annoncesalget ned til 30.000 kr. som vi landede på denne gang. De finansielle poster justeres ned til 0 kr.

Administrationsudgiften (inkluderer bl.a. Techmedias kontingentopkrævning) har i to år været under 40.000 kr. så det sætter vi den til her. Det skyldes bl.a. færre transportomkostninger.

Bestyrelsesudgiften justeres op til 15.000 kr. Dækker bl.a. julegaver.

Med disse justeringer lander vi på et forventet underskud, som er 8.870 kr. mindre end i det seneste budget, og det må være til at leve med, idet vi dermed ikke tærer så meget på egenkapitalen.

Det reviderede budget 2021 blev godkendt

Budget 2022

Vi lægger op til at fastholde kontingentet på de 550 kr. inkl. moms. Det er ikke tiden nu at forhøje kontingentet, når vi har ligget underdrejet. Vi har det sidste år ikke givet medlemmerne fuld værdi for pengene.

Vi ved ikke præcist, hvordan opgaverne skal løses næste år. Men Anders har som nævnt lovet at fortsætte indtil afløsning kan finde sted.

Der afsættes til sekretariatsydelserne nogle skønnede og afrundede beløb, som der realistisk ser ud til at være råd til at betale i den økonomi, vi ser ind i.

Budgettet 2022 er et foreløbigt budget, som vi vil rette til på de kommende møder.

Budget 2022 blev godkendt. Årskontingentet i 2022 er 550 kr. inkl. moms.


Elektroteknisk Forening | Kronprinsensgade 28  | 5000 Odense C | Telefon: 40 56 01 48 |  info@dkef.dk
Copyright © Elektroteknisk Forening - All Rights Reserved.

webpage.io Content Management System.