top
Indtast venligst dit brugernavn og adgangkode:
Glemt din adgangskode?
Print side Tilføj til favoriter E-mail side 

2020-03-11 Beretning for 2019

I landsformand Bent Cramers fravær var det hovedforeningens næstformand, Jørgen Heine-Rasmussen, der ledte hovedbestyrelsesmødet og fremlagde beretningen, her er et uddrag:

- Efter at vi i gennem hele 2018 havde fokus på udvikling af foreningen, var det i 2019 opgaven at stabilisere tingene.

Sekretæren og hovedforeningen spiller en tilbagetrukket rolle nu og flere opgaver er lagt over på sektionsbestyrelserne.

Vi har ikke foreningssiderne i Elteknik længere. Medlemmerne modtager fortsat bladet, nu blot uden foreningsstoffet, som jo primært bestod af referater fra arrangementerne.

Vi har holdt to hovedbestyrelsesmøder, dvs. kun de ordinære, det første i marts med regnskabet hos Radius i Virum, og det andet i september med markedsføringsplanen ved Better Energy i Sønderborg. Nu er vi i Brønderslev, så vi kommer godt rundt i landet.

Det første møde var med fuld deltagelse, det sidste med kun et afbud. Det er altså godt gået.

Årets andet hovedbestyrelsesmøde holdt vi hos Better Energy i Sønderborg. Her fulgte vi op på det udviklingsarbejde, vi satte i gang i 2018. Og vi så på, hvordan den første del af året var gået efter de store ændringer i indtægter og udgifter. Vi havde også tid til erfaringsudveksling. Og så lavede vi markedsføringsplan for 2020, dvs. budget og aktivitetsplan.

- Vi har fastholdt optimismen og troen på fremtiden med de mange udviklingstiltag og tilpasninger af økonomien. Det er dog ind imellem lidt svært at fastholde optimismen, når vi ser udviklingen over tid. Medlemsnedgangen var på netto 65 i 2019. Medlemstallet er jo faldet (med få undtagelser) siden firserne, hvor det toppede ved omkring 3.000 medlemmer. Netop nu er vi 659.

Vi har gjort, hvad vi kan for at vende udviklingen. Det er klart, at vi har en udfordring med at tiltrække unge.

Deltagerantallet falder gradvist (fra 862 i 2015 til 573 i 2019), men deltagerprocenten er først faldet og så steget (fra 84 til 98).

- Det er glædeligt at I ude i sektionsbestyrelserne holder modet oppe og fortsat gør en stor indsats for at holde liv i foreningen. Det vil jeg gerne takke jer for og bede jer viderebringe takken til de øvrige bestyrelsesmedlemmer, sluttede næstformanden sin beretning.

Beretningen blev godkendt.


Elektroteknisk Forening | Kronprinsensgade 28  | 5000 Odense C | Telefon: 40 56 01 48 |  info@dkef.dk
Copyright © Elektroteknisk Forening - All Rights Reserved.

webpage.io Content Management System.