top
Indtast venligst dit brugernavn og adgangkode:
Glemt din adgangskode?
Print side Tilføj til favoriter E-mail side 

2020-03-12 Filmaften - Aflyst

Arrangementet er aflyst pga nye, skærpede forholdsregler for at undgå smitte med Coronavirus COVID

Torsdag den 12. marts 2020 kl. 17.00: Filmaften hos PHOENIX CONTACT A/S Hammerholmen 43 C, 1. tv. 2650 Hvidovre

På programmet står der denne aften 2 helt forskellige film om elektricitet og mennesker. Den første film er "Kampen om strømmen - Jævn- eller vekselstrøm"

Den handler om kampen mellem jævn- og vekselstrøm i elektricitetens barndom, som også var en kamp mellem de to store personligheder, Thomas Edison og Nikola Tesla.

60 år efter H.C. Ørsteds opdagelse af elektromagnetismen var udviklingen så langt fremme, at de første elektricitetsværker blev sat i drift i USA. Foregangsmanden var Thomas Edison, som var kendt som opfinder, men også som en dygtig forretningsmand, der forstod at udnytte sine mange dygtige medarbejderes opfindelser. En af disse medarbejdere var Nikola Tesla, som imidlertid følte sig udnyttet af Edison, som tog æren for Teslas opfindelser. Tesla forlod derfor Edison og oprettede sit eget laboratorium.

De første elektricitetsværker var jævnstrømsværker, og Edison holdt stædigt fast i jævnstrømmen, medens Tesla gik ind for vekselstrømmen, som kunne transporteres over store afstande. Edison forsøgte med alle midler at miskreditere vekselstrømmen, og satte bl.a. sine medarbejdere til at arrangere demonstrationer, hvor man aflivede dyr med vekselstrøm. Disse demonstrationer havde dog til følge, at man i fængslerne indførte elektriske stole til aflivning af dødsdømte fanger.

Edison døde som en rig mand, medens Tesla døde i yderste fattigdom og først fik sin fortjente anerkendelse efter sin død.

Filmen varer ca. 45 minutter, og efter en kort pause viser vi den anden film "Finn og Jacob som elektrikere". Den varer knapt 15 minutter, og selv om den ofte har været vist på nogle elinstallatørskoler, er det vist nok ikke en undervisningsvideo henvendt til elektrikere.

Efter filmene serveres en sandwich samt kaffe. Deltagergebyr: 150,00 kr. Tilmelding senest den 10. marts til kasserer Jørgen Steen Pedersen, tlf. 29907755, e-mail kbh@dkef.dk


Elektroteknisk Forening | Kronprinsensgade 28  | 5000 Odense C | Telefon: 40 56 01 48 |  info@dkef.dk
Copyright © Elektroteknisk Forening - All Rights Reserved.

webpage.io Content Management System.