top
Indtast venligst dit brugernavn og adgangkode:
Glemt din adgangskode?
Print side Tilføj til favoriter E-mail side 

Medlemsmøde den 28. november 2019

Julemøde i Tivoli

Årets julemøde med ægtefæller fandt sted i Tivoli. 18 deltagere havde kl. 17.00 sat hinanden stævne lige inden for Tivolis hovedindgang. Vi blev budt velkommen af en af Tivolis guider, der den næste time skulle lede os gennem Tivoli og fortælle om haven og nogle af dens bygninger.

Indledningsvis fik vi historien om Tivolis opståen. Tivoli er grundlagt af Georg Carstensen, der var dansk officer og iværksætter. Hans fulde navn var Johan Bernhard Georg Carstensen og var født i Algier i 1812 som søn af en dansk diplomat. Han foretog en del rejser, og blev vidne til grundlæggelsen af ​​lysthaver i andre europæiske hovedstæder som London, Paris og Wien. Han blev overbevist om, at det samme kunne opnås i hans egen hovedstad. Navnet Tivoli stammer fra lysthaven Tivoli i Paris. Dette Tivoli eksisterer ikke længere, men var forbillede for Georg Carstensen, og derfor fik hans ”fornøjelsespark” i København det navn.

Området uden for voldene var militært område, og alle bygninger skulle være af træ, så de hurtigt kunne rives ned i tilfælde af, at København skulle forsvares. Der måtte ikke være bygninger, som hindrede frit skud, eller som fjenden kunne skjule sig bag. Det var lige uden for Vesterport, på dette område Carstensen ville anlægge sin lysthave. Carstensen udnyttede sin militære stilling til at stille forslag om anvendelse af arealet. Selvom nogle byrådsledere var usikre på Carstensens idé, så den nykronede kong Christian VIII fornøjelseshaverne som en perfekt mulighed, for at aflede offentlighedens opmærksomhed fra landets politiske og sociale problemer. Han tildelte hurtigt Carstensen retten til at bygge på 59.100 kvm jord, der lå lige uden for byens defensive befæstninger.

Carstensen havde ikke stor personlig rigdom, og måtte indlede delikate forhandlinger med forretningsfolk og finansfolk, inden arbejdet kunne komme i gang. Da først den nødvendige finansiering var aftalt, kom byggeriet hurtigt i gang. Arbejdet gik glidende, og i 1848 åbnede haven. Haverne blev en succes, og Carstensen brugte overskuddet til at finansiere andre forretningsforetagender. Da Carstensen samtidig var militærmand, tog han ud og deltog i tre-årskrigen. Da han kom hjem 6 år efter havens åbning, havde hans fortsatte idérigdom ingen opbakning i bestyrelsen, og uoverensstemmelser med finansfolk førte til, at han blev afsat af bestyrelsen.

Vi begav os herefter ud på en vandring i haven, og gjorde holdt ved Pantomimeteatret, som er fra 1874. Bygningen er inspireret af billeder af kinesiske bygninger, og er blevet til en overbevisende klassisk kinesisk pavillon, der er opført i træ og blik, og stråler af farver. Farverne er blevet frisket op i 1949 og igen i 2001. Det er et af verdens ældste teatre med skrånende scene, og hvor alt foregår med håndkraft, og det eneste, der fortsat holder pantomimetraditionen fra Italien i live. Der er i alt 16 pantomimer, og hver sommer er der 4-6 af disse på programmet.

Vi gik herefter til koncertsalen, som vi dog ikke var inde i. Koncertsalen ligger i hjertet af Tivoli. Den oprindelige koncertsal blev opført i 1902 i maurisk stil. Den blev imidlertid sprængt i luften i 1944 af Schalburgkorpset, der var et korps af danskere i tysk tjeneste under besættelsen. Schalburgfolkene sneg sig ind i haven efter lukketid, og anbragte bomber ved mange af Tivolis bygninger og forlystelser, der blev stærkt beskadigede ved sprængningerne. Da det var efter lukketid, kom ingen mennesker til skade. Der var i øvrigt også anbragt en bombe under pantomimeteatret, men det var en forsager, der ikke gik af. Ødelæggelserne skulle være en hævn mod den danske modstandsbevægelse, men det samlede blot befolkningen til at støtte haven, der inde sprængningerne, havde skræntet noget. Den nuværende udgave af koncertsalen blev bygget 1954 – 1956.

Vi gik videre frem til haveafsnittet tættest ved Tietgensgade, hvor den nye rutsjebane Dæmonen med loop er bygget. Havens areal er i dag på 82 827 kvm, og knap et år går uden en tilføjelse af en ny forlystelse. Da haven nu er helt omkranset af gader og bygninger, er der ikke mulighed for yderligere arealudvidelser, så man bygger nu i højden, som den nye rutsjebane er blevet det på søjler af aluminium. Man kan så have nye forlystelser under rutsjebanen.

Vi gik nu videre til den lidt mere stille del af haven ved Tivolisøen, der er en del af den gamle voldgrav. Her er der et fantastisk udsyn ud over søen og de mange lys, der er ekstra mange af ved juletid. Man har ca. 1.000.000 lyskilder i julen. Ikke alle er LED, men man arbejder på, at alle glødelamper med tiden skiftes. Her fra var der også et fint udkik til rutsjebanens bjergtop. Man har senest genskabt et vandfald fra toppen af bjerget. Om sommeren er der vand i vandfaldet. Her om vinteren består vandfaldet af lamper, der tændes og slukkes, så det ser ud, som om det er vand, der risler ned af bjerget. Rutschebanen i Tivoli er én af verdens ældste trærutsjebaner, som stadig er i drift.  Den er også en af bare syv baner i verden, som har en fører om bord, en såkaldt bremsemand.

Vi gik herefter videre til Parterrehaven, hvor der om sommeren er et fint blomsteranlæg med egetræskummer med små springvand. Kummerne er taget ned for vinteren, da de ikke holder til det omskiftelige vintervejr. De er svære at forny, da de har en unik facon, og kun en bødker mestrer kunsten. Parterrehaven er fredet, og der må ikke foretages væsentlige ændringer.

En god times omvisning med fortællinger om de forskellige steder i haven var ovre, og vi sagde pænt farvel til vor guide. Der var lidt tid til vi skulle spise i Grøfte, så der var lejlighed til at gå lidt rundt på egen hånd. Kl. 19.00 mødtes alle i Grøften, hvor den stod på rigtig julefrokost – platte med flere krus øl og snaps. Under spisningen overrakte formanden den traditionelle vingave til jubilarer, der var mødt frem. Det blev i år til én. Efter en god aften opløstes selskabet, og man sivede ud i haven eller hver til sit.

Peter Andersen


Elektroteknisk Forening | Kronprinsensgade 28  | 5000 Odense C | Telefon: 40 56 01 48 |  info@dkef.dk
Copyright © Elektroteknisk Forening - All Rights Reserved.

webpage.io Content Management System.