top
Indtast venligst dit brugernavn og adgangkode:
Glemt din adgangskode?
Print side Tilføj til favoriter E-mail side 

Kverneland Group Danmark A/S

Den 26. juni besøgte Fynsk Sektion Kverneland Group Danmark i Kerteminde.

15 fremmødte inklusive et par gæster, fik rundvisning af produktchef Carsten Rasmussen

Efter en kort præsentation af virksomheden blev deltagerne vist rundt i dele af produktionen.

Kverneland Group er en førende international virksomhed, der udvikler, producerer og distribuerer landbrugsmaskiner.

Et stærkt fokus på innovation giver mulighed for at levere et unikt og bredt produktsortiment med høj kvalitet. Kverneland Group tilbyder en omfattende pakke rettet mod det professionelle landbrug, der dækker områderne jord- og såudstyr, foder- og balleudstyr, spredning, sprøjtning og elektroniske løsninger til landbrugstraktorer og maskiner.

Gruppen blev grundlagt i 1879 i Norge. Kverneland Groups fabrikker er beliggende i Norge, Danmark, Tyskland, Frankrig, Holland, Italien, Rusland og Kina. Koncernen har egne salgsselskaber i 17 lande og eksporterer til yderligere 60 lande. Ved udgangen af ​​2017 havde Kverneland Group 2 440 ansatte, hvoraf 75 % arbejdede uden for Norge.

I Kerteminde bliver der stort set kun produceret plove. Der kan leveres plove med op til 14 ”tænder” der skal trækkes af de allerstørste traktorer. Der er sket en stor udvikling af ploven siden Kverneland i 1910 specialiserede sig i produktionen af kraftige redskaber til de store landbrug med heste, og hvor den hestetrukne plov ”Record” blev udviklet. Det samme gælder produktionen, der kontinuerligt gøres mere og mere automatisk. Dette sikrer høj kvalitet og lave omkostninger.

En spændende rundvisning blev afsluttet med en sandwich og netværk.

Thomas Lyhne


Elektroteknisk Forening | Kronprinsensgade 28  | 5000 Odense C | Telefon: 40 56 01 48 |  info@dkef.dk
Copyright © Elektroteknisk Forening - All Rights Reserved.

webpage.io Content Management System.