top
Indtast venligst dit brugernavn og adgangkode:
Glemt din adgangskode?
Print side Tilføj til favoriter E-mail side 

Jydsk Sektions besøg hos Bånlev Biogas i Spørring ved Trige den 9. april 2019

I forbindelse med den årlige generalforsamling besøgte sektionen Bånlev Biogas.

Vi blev modtaget af Peter Kjeldgaard, der i øvrigt er et aktivt medlem i sektionen. Peter Kjeldgaard gav en indgående orientering om virksomheden og dens historie. Efter gennemgangen var der en tur rundt på de udendørs anlæg. Her fik vi et godt indtryk af, hvor stort anlægget er, og hvorledes logistikken i processen er.

Bånlev Biogas producerer biogas fra husdyrgødning og andet organisk affald. Efter afgasning leveres biomassen tilbage til leverandørerne.

Virksomheden

Virksomheden blev etableret i 1993 af Aarhus Kommune og ombygget i 2000. Den bev i 2005 solgt til 35 lokale landmænd og etableret som Bånlev Biogas. Virksomheden er organiseret i Bånlev Invest, der har to selskaber, Bånlev Biogas og Bånlev Transport.

Produktionen er støttet via energiforliget efter den såkaldte gamle ordning.

Der er 6 ansatte på biogasanlægget og 6 chauffører i transportafsnittet.

Med 5 trækkere og trailere varetager virksomheden næsten al transport af ”råvarer” til produktionen og bortkørsel af ”affaldet”.

Kraftvarmeanlægget

Består af:

  • 3 stk. Jenbacher 320 på tilsammen 3,5 MW og
  • 1 stk. Hollesen 600 kW gaskedel.

Produktionen

Der behandles årligt ca. 120.000 tons husdyrgødning og 35.000 tons biomasse. Afhentning sker hos ca. 40 landmænd indenfor en radius på 15 km.

Der produceres op til 1.100 m3 biogas pr. time med en årsproduktion på ca. 8 mio. m3. Den producerede gas forbruges enten i en af gasmotorerne eller i gaskedlen. Det er forbruget af gas, der sætter den øvre grænse for gasproduktionens størrelse.

Udbyttet af produktionen er på årsbasis ca. 18.000 MWh el og ca. 20.000 MWh varme.

Udvidelse

Der er truffet beslutning om at udvide anlægget med endnu en reaktor, der bliver større end de nuværende 3. Derudover bliver anlægget tilkoblet naturgasnettet i Hinnerup, idet der etableres en rørledning fra anlægget til et tilkoblingsanlæg i Hinnerup. Herved fjernes begrænsningen i produktionens størrelse.

Afslutning

Der var også mange informationer om blandt andet de kemiske forhold omkring gasproduktionen. Disse refereres ikke her.

Efter rundturen i de udendørs anlæg takkede formanden Peter Kjeldgaard for arrangementet med overrækkelse af en vingave.

Børge Terkelsen


Elektroteknisk Forening | Kronprinsensgade 28  | 5000 Odense C | Telefon: 40 56 01 48 |  info@dkef.dk
Copyright © Elektroteknisk Forening - All Rights Reserved.

webpage.io Content Management System.