top
Indtast venligst dit brugernavn og adgangkode:
Glemt din adgangskode?
Print side Tilføj til favoriter E-mail side 

Odense Teater

Fynsk Sektion blev modtaget af Peter Whitmarsh, som viste rundt bag kulisserne i den flotte bygning.

Odense Teater er Danmarks næstældste med rødder tilbage til 1796. Det lå oprindeligt på Sortebrødre Torv.  I 1914 flyttede man ind i de nuværende lokaler i Jernbanegade.

Odense Teater er en landsdelsscene og forpligtet til at opføre et alsidigt repertoire bestående af både danske og udenlandske klassikere samt moderne danske og udenlandske dramaer, forestillinger for børn og unge, musikforestillinger og dans.

Odense Teater er en selvejende institution med et budget på 73 mio. kr. Kulturministeriet er hovedtilskudsyder. Lønudgiften udgør 2/3 af alle omkostningerne. Enkelte virksomheder som fx Carlsberg og MicroMatic giver sponsortilskud og pengene herfra går til vedligeholdelse.

Der er ca. 90 fastansatte, heraf 16 skuespillere. Dertil kommer et stort antal periodisk ansatte, så man i alt er omkring 175.

Ud over de fire scener Store Scene, Værkstedet, Foyerscenen og Undergrunden, der ligger i Jernbanegade, råder man over den nye teatersal i Odeon med plads til op til 1800 gæster.

Publikumstallet ligger på op til 110.000 pr. sæson. Der spilles 20-25 forskellige forestillinger pr. sæson ca. ligeligt fordelt på egenproduktioner og gæstespil. I alt bliver det til op mod 400 forestillinger pr. sæson, hvilket ingen andre teatre i Danmark præsterer. Der er ofte dobbeltforestillinger i weekenderne.

- Teateret i Jernbanegade stod færdigt i 1914 og kostede dengang 360.000 kr. De sidste 20.000 kr. lånte man af Egeskov Slot. Åbningsforestillingen var H. C. Andersen Ole Lukøje og premieren var præget at tekniske fejl, men forestillingen blev en stor publikumssucces.

Der er 4-5 etager som ligger forskudt. Og der er 342 døre, fortalte Peter Whitmarsh. Indtil 1996 var der hvidt på væggene, men så fik vi lov at ændre farverne til også at omfatte  bordeaux og grøn.

Teatret har nogle store og flotte krystallysekroner som tidligere hang på det oprindelige teater på Sortebrødre Torv.

I foyeren er der en mindeplade og en buste af den populære skuespiller Bent von Müllen. Hans sidste optræden var den 29. december 1944, idet han blev offer for clearingmord. Gestapochefen i Odense, Wolfgang Söhnlein, havde oprindeligt planlagt, at Bent von Müllen og skuespillerkollegaen Arne-Ole David skulle skydes, mens de stod på scenen. Planen blev dog opgivet i sidste øjeblik. Men efter forestillingen blev Bent von Müllen skudt på stedet med seks skud. Det var hævn for likvideringen af en stikker.

En anden buste på teatret er af Helge Rungwald, som var en anden skuespiller, som var direktør på Odense Teater i 1936-1960. Han blev på samme måde forsøgt likvideret under besættelsen, men han overlevede.

Turen gik herefter ind på scenen. Til at hæve og sænke kulisserne er der 48 træk, som bevæges med håndkraft og kan bære 500 kg hver. Modvægte afbalancerer trækket til blot 5 kg.

Scenen har en drejescene som kører en omdrejning på 12 sekunder og på grund af den er scenen ikke lavet skrå, som det ellers ofte ses.

Orkestergraven kan hæves og sænkes og når den er hævet er der plads til 499 gæster, ellers er det 486.

Man gør meget ud af sikkerheden på alle måder, både sikkerhed ved brand og i forhold til arbejdsulykker. Sidstnævnte er bl.a. skærpet efter en ulykke for et par år siden på Det Kongelige Teater, hvor Søren Sætter Lassen fik alvorlige skader af en væltet kulisse.

Vi så lyd- og lysteknikken. Når vi taler scenebelysning så er det halogen på 2000 W eller mere, og pærerne udskiftes efter 1200 timer. LED anvendes kun til generel lokalebelysning.

Kulisser laver man selv på teatret, Vi var en tur igennem værkstederne, hvor man fremstiller diverse dekorationer til forestillingerne. Man opbevarer kulisser til enkelte populære forestillinger, som også lånes ud til andre teatre. Det er fx til Nissebanden, som ved besøget i december var aktuel med en forestilling: Nissebanden i julemandens land.

Oftest smides kulisserne ud efter brug, da de fylder meget og det vil være for kostbart at opbevare dem.

Vi kom også igennem de imponerende skræddersale med et stort lager med gamle kostumer. Der er 6 ansatte skræddere foruden at man trækker på freelance hjælp. Kun DR og Det Kongelige Teater har mere tøj.

Vi sluttede rundgangen i prøvesalen, hvor forestillingerne øves  5 til 6 uger inden at den store scene er klar til brug og hvor der øves de sidste 3 uger op til en premiere.

Kommende forestillinger er Mio min Mio, baseret på bogen af Astrid Lindgren. Leonora Christine bliver også en stor forestilling i 2019. Den bliver til i et  tværkunstnerisk samarbejde imellem Odense Teater, Den Fynske Opera og Odense Symfoniorkester. 

Tak til Peter Whitmarsh, der sluttede med et ”Vi ses i mørket”.

AEJ


Elektroteknisk Forening | Kronprinsensgade 28  | 5000 Odense C | Telefon: 40 56 01 48 |  info@dkef.dk
Copyright © Elektroteknisk Forening - All Rights Reserved.

webpage.io Content Management System.