top
Indtast venligst dit brugernavn og adgangkode:
Glemt din adgangskode?
Print side Tilføj til favoriter E-mail side 

2018-10-31 Nordjysk tur til Vendsyssel

Nordjysk Sektion - Studietur i Vendsyssel

Onsdag den 31. oktober 2018 drog 25 medlemmer og gæster af sted på en indenlands studietur med bus til Vendsyssel.

Martec i Frederikshavn

Martec er Danmarks største maritime maskinmesterskole med over 1000 studerende og kursister på årsbasis. De har videregående uddannelser til skipper, styrmand og skibsfører.

Derudover har de en stor efteruddannelsesafdeling der blandt andet underviser i vindmøllehøjderedning, helikopterredning og andre offshore uddannelser.

50 % af de studerende er håndværkere. Inden de kan komme i gang med en videregående uddannelse skal de opgraderes med gymnasiale fag i matematik, dansk og engelsk. Herefter kan de vælge at læse videre på Martec eller skifte til Aalborg Universitet.

Studerende unden håndværksmæssig uddannelse skal starte med 9 måneder på værkstedsskole og 9 måneder praktik. Maskinmestrene på Martec kan opnå elautorisation.

Efter præsentationen af skolen var der rundvisning i værkstedet og arbejdende laboratorier, hvor vi fik demonstreret varmepumper og solcelleanlæg. Der var også automationsklasser, der arbejdede med programmering af plc og robotteknologi.

Besøget på Martec blev afsluttet med frokost. Derefter gik turen videre nordpå i bus mod Skagen.

Første destination i landets nordligste by (bortset fra dem på Grønland) var Karstensens Skibsværft.

Karstensens skibsværft

Diddan Rahn Karstensen tog imod os og fortalte om værftets historie. Hun er ansat på værftet og er fjerde generation på det familieejede værft som fejrede sin 100 års fødselsdag sidste år.

I 2007 byggede værftet en tørdok, så reparationer af skibe kan foregå under vandlinjen. I 2015 startede Karstens Skibsværft en elafdeling KS Elektro A/S op med Tommy Falk Mikkelsen som direktør.

Tommy var tidligere ansat ved en underleverandør, som lavede næste alt elarbejde på skibene.

KS Elektro beskæftiger ca. 90 mand, hvoraf 45 er fra Rumænien. Det skyldes, at det er svært at få kvalificeret dansk arbejdskraft, og man har god erfaring med rumænske håndværkere.

Siden 2000 er alle nye skibsskrog blevet produceret ved underleverandører i Polen hvor arbejdskraften er billigere end i Danmark for tungt industriarbejde, som opsvejsning af skibsskrog er. Karstensen Skibsværft startede en selvstændig afdeling i Polen i 2016, sådan de selv har kontrol over produktion og kvalitet.

I Nuuk på Grønland ejer Karstensens Skibsværft et reparationsværft.

Der er en del udveksling af medarbejdere mellem de forskellige afdelinger for at udveksle erfaringer.


I alt beskæftiger Karstensens Skibsværft omkring 440 medarbejdere samt omkring lige så mange ved underleverandører i lokalområdet.

Siden 2007 er der leveret 39 nye skibe (fiskeskibe, marinefartøjer og forskningsfartøjer), primært til Danmark og Norge og øvrige skandinaviske lande. De leverer 5-6 nybygninger og 150-180 ombygninger om året, og lige nu er der 12 nye skibe i ordrebogen til de næste 2 år.

Hovedparten af deres kunder er Fiskeskippere, som skal have ny- eller ombygget fiskerbåde.

Omsætningen er fordoblet på 5 år fra 600 millioner til 1,2 milliarder kroner.

De er i gang med at planlægge en 135 meter lang tørdok på det eksisterende havneområde i Skagen.

Det vil blive en markant og stor bygning, som vil kunne ses langt fra, så der er en del lokal interesse om den bygning.

Efter et interessant indlæg om værftets historie, var der rundvisning på fiskerskibet Astrid af Skagen.

Den ligger lige nu til eftersyn af hovedmotor og almindeligt serviceeftersyn.

Både Diddan og Tommy deltog i rundvisningen.

Vi startede på agterdækket, hvor fiskeredskaberne er placeret. Der er store hydrauliske tromler og kraner til at håndtere det tunge grej. Derefter gik vi ned i maskinrummet hvor teknikere var i gang med eftersyn af hovedmotor. Tommy forklarede, at man kan bruge generatorerne både til at lave strøm og som hjælpemotorer til hovedmotoren, hvis der var behov for ekstra trækkraft i forbindelse med fiskeriet. Der er også nødgenerator ombord.

Derefter gik vi på broen. I mandskabsområdet er der værelser til besætningen, hvor de bor på tomandsstuer. Der er plads til 14 ombord, men skibet kan betjenes af 6-8 mand under normale forhold.

På broen er der udsyn til alle områder på dækket og der er computerskærme med de forskellige systemer, herunder radar, ekkolod, sattelittelefoner, GPS, tekniske paneler for hovedmotor og for fangstredskaber.

Næsten alle funktioner styres med mus via skærmene.

Da alle havde afmønstret, gik turen videre på gåben til Skagens Museum.

Skagens Museum

Vi blev taget imod af vores guide, Kresten, som viste os rundt i udstillingerne og fortalte meget levende om malerne og deres historie.

Vi startede i særudstillingen med titlen "SO LONG". Den bestod af kunstværker, som skal til andre museer i Danmark. Det skyldes, at Slots- og Kulturstyrelsen har anbefalet, at man skal samle kunstværker på de museer i Danmark, som er specialiserede i de enkelte områder.

Skagens Museum er et museum for skagensmalere, nærmere betegnet de danske og udenlandske kunstnere, der i årene 1870-1935 var en del af kunstnerkolonien i Skagen.

De 35 værker på udstillingen er lavet af forskellige kunstnere i tiden efter skagensmalerne, og de har ingen direkte relation til skagensmalerne. Værkerne har derfor kun sjældent været vist på Skagens Museum og det er blevet besluttet at udskille dem fra samlingen.

Derefter gik turen videre til den faste udstilling om Skagensmalerne. Vores guide Kresten fortalte om de forskellige malere, herunder Michael Ancher, som var købmandssøn fra Bornholm. Han blev gift med Anna Ancher, og hun ville gerne have mere social lighed, så derfor blev hun maler ligesom sin mand.

En anden kendt maler P.S. Krøyer (eller Søren, som Kresten kaldte ham). Han var gift med den 16 år yngre Marie Krøyer. Marie gik mere op i at være aktiv for kvindelige kunstnere end selve malerkunsten.
 

En af elektroteknikerne spurgte, hvorfor Skagensmalerne var så specielle i forhold til andre steder i landet på den tid.

Kresten svarede, at det sandsynligvis skyldtes, at Skagen var isoleret i forhold til resten af landet på det tidspunkt. For at komme til Skagen skulle man med postvogn fra Frederikshavn, en færd på 6-8 timer.

Jernbanen kom til Skagen i 1890, havnen i Skagen blev lavet i 1908 og først i 1934 blev der lavet en asfalteret vej fra Frederikshavn til Skagen.

Den isolerede placering sammen med en ihærdig kroejer, Degn Brøndum, udgjorde grundlaget for Skagensmalerne. Kroen hedder i dag Brøndums Hotel i Skagen.

Efter den guidede rundvisning fik vi mulighed for selv at kigge på malerierne, og det var ikke ret mange gange, at museumsvagterne måtte gøre opmærksom på, at man ikke måtte komme for tæt på malerierne. 

Efter dagens kulturelle input var tiden kommet til at gå videre til Skagens Bryghus.

Skagens Bryghus

Inden spisning fik vi en rundvisning i bryggeriet af barchef Søren Folden. Bryggeriet blev stiftet i 2005.

Der blev udstedt folkeaktier og på den måde blev der rejst 10 millioner til at få bryggeriet startet op.

I 2006 blev var det første bryg klar.  I dag er der 12 fuldtidsansatte på Skagens Bryghus og de producerer 300.000 liter øl pr år.

Navnene på øllene fra Skagens Bryghus er lokale, fx Drachmann Pilsner, Gl. Skagen, Bundgarn, Nordlys, Skawskum, Krøyer og Sandormen. 

Til maden, som bestod af forskellige småretter tapas, blev der selvfølgelig serveret forskelligt øl.

Der var 5 forskellige øl og et glas renset vand. Nogle af gæsterne drak øllet og sendte vandet med ud igen.

Bussen kørte os retur til Aalborg igen.

En god tur, både med fagligt indhold og med tid til socialt samvær på tværs af alder og brancher.

René Aaholm


Elektroteknisk Forening | Kronprinsensgade 28  | 5000 Odense C | Telefon: 40 56 01 48 |  info@dkef.dk
Copyright © Elektroteknisk Forening - All Rights Reserved.

webpage.io Content Management System.