top
Indtast venligst dit brugernavn og adgangkode:
Glemt din adgangskode?
Print side Tilføj til favoriter E-mail side 

2018-10-23 AKS i Toftlund

AKS - Kartoffelmelfabrikken i Toftlund.

Sydjysk Sektion har besøgt AKS i Toftlund. AKS står for Andels Kartoffelmelsfabrik Sønderjylland.

En tidligere medarbejder, Karl, der har arbejdet på fabrikken i over 10 år som procesoperatør, stod for præsentation og rundvisning. Og en andelshaver og tidligere bestyrelsesmedlem, Søren, hjalp til undervejs De vidste begge virkeligt meget om produktionen og var gode til at formidle det.

AKS  er et moderne andelsselskab, der på årsbasis beskæftiger ca. 37 medarbejdere og har 250 andelshavere som ejere.

AKS får kartofler fra hele Sønderjylland op til Give og over til Odense. Man arbejder sammen med to andre jyske fabrikker, Andels-Kartoffelmelsfabrikken Midtjylland og Karup Kartoffelmelsfabrik.

Samarbejdet sker gennem KMC (kartoffelmel centralen) i Brande, som sørger for alt det, man med fordel kan gøre i fællesskab fx salg og udvikling.

Produktionen af kartoffelmel foregår i en kampagne, der strækker sig fra august til januar. Her kører fabrikken 24/7, så en stor del af vedligeholdelsen sker udenfor kampagnen. Medarbejderne arbejder under kampagnen i 12 timers skift og arbejder rigtig mange timer, der så afspadseres efter kampagnen.

Hovedprodukter er kartoffelmel og protein og  biprodukterne er pulp og protamylasse. Proteinet fremstilles i særskilte bygninger på fabrikken.

Pulp er resterne af kartoflens cellevægge (som frugtkødet i en appelsin), og det sælges tilbage til landmændene som kvægfoder.

Årligt bliver 350.000 t kartofler til 75.000 t stivelse og 3.500 t protein og 22.000 t protamylasse og 55.000 t pulp. Desuden udnyttes også sten, sand og jord, som renses fra kartoflerne, det udgør 18.500 t/år.

En gennemsnitlig familie køber ikke meget kartoffelmel. Vi bruger lidt til at jævne frugtgrøden eller skysovsen. Derfor kommer det også bag på de fleste, at mere end 60 procent af alle danske kartofler ender som kartoffelmel. 90 % eksporteres og det sker til omkring 80 lande, der bruger kartoffelmelet til fremstilling af f.eks. fødevarer, papir og vaskepulver. Der er salgskontorer i Kina, Hong Kong, Rusland, England, Tyskland, Dubai og USA.

Danmark har en lang tradition for fremstilling af kartoffelmel. De første fabrikker startede allerede før år 1900 med at producere kartoffelmel i små mængder. Der kom gang i en større produktion i 1933, da staten gav bevilling til syv kartoffelmelsfabrikker. Samtidig oprettede fabrikkerne KMC.

Da avlerne selv ejer fabrikkerne, er der en stærk, fælles interesse i at imødekomme  morgendagens udfordringer. Der arbejdes løbende på at udvikle nye ingredienser og fx har man store forventninger til at proteinet kan bruges i fødevarer i stedet for som nu, hvor det kun må anvendes i dyrefoder.

Kartoffelstivelse indeholder et af naturens største molekyler. Det giver stivelsen nogle specielle egenskaber, f.eks. evnen til at binde vand. Den evne er fx gavnlig i papirproduktionen, hvor kartoffelstivelse bruges til at give papiret styrke og gøre papiret glat og blankt. Kartoffelmel anvendes i fx leverpostej, kager, ketchup og ost. Det bruges også i pølser, mayonnaise og nudler fra Kina. Kartoffelmel anvendes i stedet for æggehvide til at glasere brød på brødfabrikker.  Der er et voksende marked for kartoffelmel i vegetariske og veganske produkter, og det anvendes fx i lakrids og vingummi,  hvor det har erstattet animalsk gelatine. Man bruger fx også kartoffelstivelse i tabletter, i limproduktion og i fremstilling af enzymer og gær.

Det er ikke svært at lave kartoffelmel – du kan gøre det hjemme ved køkkenvasken med ganske almindelige køkkenredskaber som et rivejern og en si. Kartofler består af vand, cellemateriale, forskellige næringsstoffer og stivelse. I fremstillingsprocessen river man først kartoflerne for at frigøre stivelseskornene, som ligger inde i kartoflens celler. Derefter udvaskes stivelsen fra de øvrige bestanddele ved hjælp af rent vand.

Kartoffelmelsfabrikkerne har tilmeldt sig en række kontrolordninger (certificeringer), hvor uvildige organisationer løbende kontrollerer fabrikkerne og deres produktioner. Det daglige arbejde med certificeringerne er omfattende og tidskrævende.

Kartoffelmelsfabrikkerne arbejder målrettet på at udvikle produktionsprocesserne. Vandforbruget pr. kilo kartoffelmel er faldet med 90 % i løbet af 25 år. Der bruges 250.000 m3 om året – også selv om det genbruges 4-5 gange.

I samme periode er energiforbruget pr. kg produceret kartoffelmel reduceret med 75 procent. Alligevel anvendes årligt 14 mio. kWh el og 2,3 mio. m3 naturgas.

Der er investeret mange penge i fabrikken i Toftlund  i de senere år. I 2016 blev den nye fabrik taget i brug, den kostede 320 mio. kr. I 2017 og igen i 2018 er der investeret 20 mio. kr. Den kommende silo koster 60-70 mio. kr. Og der er altså 250 andelshavere, der hænger på den regning.

Produktionen fra start til slut

Når kartoflerne ankommer til fabrikken, skal de vejes og der skal tages en prøve af læsset. Prøven viser, hvor meget stivelse og smuds, der er i kartoflerne. Stivelsesindholdet kan variere fra 13 til 23 procent, og jo mere stivelse, jo højere pris får avleren. Omvendt trækker smuds den anden vej: er der meget jord og mange sten i læsset, bliver prisen lavere.

Når kartoflerne er blevet tippet af på fabrikken, bliver de kørt ind på et lager med transportbånd. Fabrikken arbejder døgnet rundt i kampagnen, men der bliver kun kørt kartofler ind om dagen. Derfor skal der hver dag oparbejdes et stort lager af kartofler, så fabrikken kan køre hele natten, indtil leverancerne begynder igen næste morgen.

En kraftig vandstrøm skyller kartoflerne hen over et stenfang. Her sorteres stenene fra, så de ikke beskadiger maskinerne i fabrikken. Kartoflerne sendes herefter igennem to vaskestationer, hvor de renses for jord.

Nu kan forvandlingen fra kartoffel til stivelse begynde. Da stivelseskornene ligger inde i kartoflens celler, skal man først åbne cellevæggene for at nå frem til kornene. De rengjorte kartofler bliver derfor findelt på roterende river med savtakkede klinger. De revne kartofler indeholder meget vand og har derfor en konsistens som en letflydende væske, som man kalder rivsel.

Frugtsaften skilles fra stivelse og cellerester. Det gøres over flere omgange med hydrocykloner, centrifugalsier, dyseseparatorer og dekantere.

Stivelsen vaskes herefter med frisk grundvand til den er helt ren. Til sidst skal stivelsen tørres. Først suger man en del af vandet ud på roterende vakuumfiltre, og det får vandindholdet ned på ca. 38 procent. Derefter sender man stivelsen gennem et tørreanlæg, hvor en varm luftstrøm bringer vandindholdet ned på de ca. 20 procent, som det færdige produkt skal have. Tørreriet anvender naturgas som brændsel.

Proteinet fremstilles af frugtsaften, hvor udfældningen sker ved lav pH og høj temperatur. Herefter sker en separering i dekantere og i vacuum inddampertårne. Her får man protamylassen som restprodukt og det anvendes som gødning på markerne, bl.a. af økologiske landmænd.

Fabrikkernes lagre skal kunne rumme en stor del årets produktion på én gang. Siloen ved AKS er ca. 40 m høj og har en diameter på 40 m og rummer 30.000 t. Den nye silo, der er på vej, bliver 55 m høj og 50 m i diameter og kommer til at rumme 65.000 t.

En del kartoffelmel sendes afsted til kunderne i 30 t tankbiler, en anden del i ½ eller 1 t bigbags og en tredje del i 25 kg sække stablet på paller. Pakningen sker i vidt omfang automatisk og ved hjælp af robotter.


Elektroteknisk Forening | Kronprinsensgade 28  | 5000 Odense C | Telefon: 40 56 01 48 |  info@dkef.dk
Copyright © Elektroteknisk Forening - All Rights Reserved.

webpage.io Content Management System.