top
Indtast venligst dit brugernavn og adgangkode:
Glemt din adgangskode?
Print side Tilføj til favoriter E-mail side 

2018-10-06 Lego House med Fynsk Sektion

 

Lørdag d. 6 oktober havde Fynsk Sektion et arrangement, 
hvor turen gik til Billund for at besøgte LegoHouse. Der var

arrangeret fælles buskørsel fra Odense, hvor de 27 deltagere stod på kl. 9.30.

Nogle af medlemmerne havde inviteret både børn og børnebørn med på turen, andre havde en far-datter-dag, så der var liv og glade dage i bussen – både på vej til LegoHouse og hjem igen.

Ved ankomsten til Legohouse blev gruppen modtaget af en ”play-agent”, som kort fortalte om husets opbygning, det digitale lag, der ligger oven på aktiviteterne samt det IT-udstyr, serverrum mm. der driver al teknologien. Efter en kort rundvisning imellem de forskellige ”playzones”, var der fælles kampråb og fri leg i ca. 4 timer.

Der blev flittigt bygget med legoklodser af børn såvel som forældre og bedsteforældre. Figurer, biler, broer og hvad der ellers blev bygget, blev efterfølgende dokumenteret med billeder og videofilm med varierende temaer osv., for til sidst at være tilgængelig på deltagernes mobiltelefoner og tablets.

4 timers leg var i underkanten for dem, der havde børn med. Der kunne sagtens have været en time eller to mere til rådighed.

Busturen tilbage imod Odense forløb med kaffe, øl, sodavand og snak/netværk, krydret med lyden af børn der fortalte om dagens oplevelser, imens de legede med små sæt legoklodser, der blev udleveret ved udgangen inden hjemturen. 

Thomas Lyhne


Elektroteknisk Forening | Kronprinsensgade 28  | 5000 Odense C | Telefon: 40 56 01 48 |  info@dkef.dk
Copyright © Elektroteknisk Forening - All Rights Reserved.

webpage.io Content Management System.