top
Indtast venligst dit brugernavn og adgangkode:
Glemt din adgangskode?
Print side Tilføj til favoriter E-mail side 

2018-05-17 Tivoli Friheden

I et forrygende sommervejr havde 15 medlemmer af Jydsk Sektion valgt at bruge et par timer på at besøge Tivoli Friheden i Aarhus for at høre lidt om de tekniske installationer og udfordringer med samme i forlystelsesparken.

Vi blev modtaget af elektriker Michael Thorgaard, som var vor guide under besøget i Friheden. Michael har været ansat i Friheden i ca. 7 år og er en del af et teknisk team på 6 personer, som vedligeholder og driver de tekniske installationer i parken med alt hvad det indebærer. Når man ikke er flere, kræver det en velvillig indstilling til en fleksibel arbejdstid for at få det hele til at fungere, i højsæsonen er det gerne nødvendigt med 12 timers vagter á 3 dages varighed, med efterfølgende 4 dages frihed der skal til, for at få det til at fungere.

Historie

Navnet "Friheden" anvendtes fra 1880'erne og frem til 1924 for den nordligste del af Marselisborgskovene. Denne skov var siden 1300-tallet blevet kaldet Havreballeskov. En overgang i 1700 og 1800-tallet anvendtes navnet Ladegårdsskoven. Herskabet på Marselisborggård, som ejede skoven, gav i slutningen af 1800-tallet adgang til denne i sommerhalvåret.

Når man om søndagen tog turen ud til skoven, var det friheden, man befandt sig i. Heraf muligvis navnet. Her serverede skovfogeden øl, vand, kaffe og kringle. Skovfogeden havde så travlt, at "Marselisudvalget" i 1903 følte sig nødsaget til at gøre byrådet opmærksom på, at skovfogeden var mere traktør end skovfoged. Byrådet lyttede og efterkom beslutningen om at tillade den unge restauratør Hans Rising at overtage opgaven med at servere for gæsterne. Han søgte kommunen om at opføre en pavillon på et åbent areal i skoven, hvilket han fik lov til. Området kaldte han "Friheden", og det tog ham kun 2 måneder at opføre pavillonen, og Restaurant Terrassen blev indviet d. 31. juli 1904.

Pavillonen blev tegnet af arkitekt S. F. Kühnel, som også har tegnet andre bygninger i Aarhus Centrum, f.eks. brandstationen i Ny Munkegade og Mejlborg. Dette var cirka samme tid som Århus Sporveje åbnede sin første elektriske sporvej med endestation kun få minutters gang fra friheden. Aftalen med kommunen indebar at Hans Rising betalte en årlig leje af jorden på 500,- kr. samt leverede et passende antal borde til spisning af medbragt mad, udleje service, samt stille kogende vand til rådighed til kaffebrygning. Til dem som krævede luksus, kunne man i Restaurant Terrassen erhverve en større frokost for 75 øre, og for 10 øre ekstra pr. person hørte der snaps til.

Restaurant Terrassen var meget populær, særligt fra år 1909 hvor der var koncerter på musiktribunen hver søndag. Den gamle terrasse ved Hermans er 50 år i år, hvorimod selve Hermans kun er 5 år. Ved særlige lejligheder blev Friheden afspærret, og Rising tog entré. Dette var specielt ved trækplastret "ildfest" med illumination og fyrværkeri. Af og til var vejret ikke til udflugt i skoven når disse arrangementer blev afholdt, men dette nød eleverne på den nærmeste skole godt af, da børnene fra de små klasser blev inviteret til gratis kage og sodavand. Fra 1924 anvendtes atter navnet Havreballe Skov for selve skovområdet efter beslutning i Byrådet.

Det er først efter første verdenskrig, at Friheden begynder at minde om det, vi i dag kender ved en forlystelsespark. Her bliver Hans Risings restaurant samlingssted for mange af Aarhus' folkefester. I forbindelse med disse fester, begyndte man at opstille forlystelser som karruseller, gynger og skydetelte.

I 1927 udløb kontrakten mellem Hans Rising og kommunen, men kommunen valgte hurtigt at genforpagte den. Herefter tilbyggede Hans Rising den oprindelige restaurant, da han knapt nok kunne følge med efterspørgslen på foreningsfester. Det er denne bygning som den dag i dag huser Tivoli Teatret.

I de efterfølgende år blev der fremsat mange ideer om at anlægge en decideret folkepark. Man havde blandt andet smugkigget lidt til den odenseanske, hvor der var sammenhæng mellem zoologisk have og folkepark.

I 1949 fik Friheden en minigolfbane, og året efter kom der et friluftsskakbræt foran restauranten, ligesom at der blev indkøbt vandcykler så man kunne sejle en tur på søen. Skovfogeden havde store planer for søen og fremsatte en idé om at Fregatten Jylland skulle ligge fast som restaurationsskib, men dette blev dog ikke til noget.

I 1954, efter 50 år, takkede Hans Rising af som restauratør for Restaurant Terrassen, og herefter kom der for alvor gang i snakken om en folkepark. Byrådet kontaktede den aalborgensiske restauratør Dan Christophersen, som også var komponist og revyinstruktør, og han overtog forpagtningen af Restaurant Terrassen, og han fremsatte ideen om at opstille permanente forlystelser, hvilket i 1957 blev gennemført på forsøgsbasis. Det blev en så stor succes, at der allerede året efter blev indgået et kompagniskab om driften af en decideret tivolipark.

Den 2. maj 1958 var Folkeparken endelig en realitet og åbnede med en bragende succes med over 400.000 gæster. Festfyrværkeriet på den store åbningsdag antændte det gamle skovfogedhus, der hvor det hele startede. Dette forhindrede dog ikke århusianerne i fortsat at kalde folkeparken "Friheden", skønt navnet officielt var "Århus Folkepark". Dette tog man senere konsekvensen af, og ændrede navnet til "Tivoli Friheden". Besøgstallet holdt dog ikke og begyndte i årene efter at falde. Dette skyldtes formentlig at der på daværende tidspunkt ikke var ret mange forlystelser. Dette forsøgte man at rette op på ved køb af flere forlystelser og en fordobling af budgettet til sang og musik. Det gik herefter meget op og ned ad bakke for Tivoli Friheden, og i 1984 gik parken i betalingsstandsning, og Aarhus Kommune overtog den fulde drift. Kommunen istandsatte Tivoliteatret for et millionbeløb, ligesom man i perioden 1992 – 1996 omlagde parken for 13 millioner kroner. Det "kunstige åndedræt" fungerede, og i februar 2000 kunne parken igen stå på egne ben, og driften overgik til Tivoli Friheden A/S, som i dag står for driften.

Den 20. juni 2008 blev den nye store ruchebane "Cobra" på 400 meter og en højde på 25 meter efter flere forsinkelser indviet – mindre end to uger senere, fredag den 4. juli 2008, blev forlystelsen ramt af en alvorlig ulykke. Flere gange dagen igennem havde vogntoget sat sig fast, men det kulminerede, kort før lukketid, da en del af vogntoget knækkede af og kvæstede 4 passagerer.

Forlystelser

Et af de helt store indsatspunkter i parken er i dag at få integreret ny teknologi i eksisterende gamle installationer og forlystelser. Kort efter indgangen i parken står der således 5 gamle stålmaster hvor der i toppen er indbygget små vindmøller, disse vindmøller producerer, når det blæser ca. 5 sekundmeter eller mere, nok strøm til at drive belysningen i den nærvedstående karrusel. Selve kørslen af karrusellen kan dog ikke drives med vindmølleenergi endnu, men det kommer måske.

Med alle de kørende forlystelser, lys m.m. i parken kræver det et ret så omfattende ledningsnet. Ledningsnettet til at drive parken er der godt styr på hvorimod telekabler m.m. dukker op mange forskellige steder, hvor man ikke lige havde troet, når der foretages nyanlæg, reparationsarbejder m.m.

Generelt repareres alt selv, da man således selv har indflydelse på hvordan reparationer, nyanlæg m.m. tager sig ud og fungerer i forlystelserne og parken som helhed. Her fik vi fortalt en hel del om de kørende forlystelser og de problemer der er for at holde dem kørende, det være sig problemer med leverandører og f.eks. deres indstilling til at få repareret gamle forlystelser for ikke at tale om eksempelvis garantireparationer på nye forlystelser.

En ting man skal lægge mærke til når man går en tur i parken er hvordan alle forlystelserne er integreret i parken, det har givet store udfordringer for leverandører og producenter. Næsten alle forlystelser er beregnet for opstilling/montering på et plant areal, men Tivoli Friheden forlanger at en given ny forlystelse skal kunne indpasses i det eksisterende område, der nu var valgt til forlystelsen så det ikke går ud over træer, natur, stier, niveauspring m.m.

Et af de helt store og populære arrangementer er Fed Fredag. Disse musikarrangementer er en meget vigtig del af parkens eksistensgrundlag, da det i disse teknologitider ikke er de kørende forlystelser, der har den helt store tiltrækningskraft på publikum. Derfor er et fremtidigt projekt også at få scenen drejet en smule samtidig med at tilskuerområdet gøres overdækket. Ved at dreje scenen en smule håber man på, at komme ud over lydproblemerne med de omkringliggende boligområder, når der spilles høj musik.

Aftenen sluttede med en lækker buffet med drikkevarer, under bespisningen var der mulighed for at få stillet de sidste spørgsmål og som følge deraf få stillet den sidste nysgerrighed omkring Tivoli Friheden. En stor tak skal lyde til Michael Thorgaard for et interessant og berigende besøg i Tivoli Friheden.

Michael Werner Hytting


Elektroteknisk Forening | Kronprinsensgade 28  | 5000 Odense C | Telefon: 40 56 01 48 |  info@dkef.dk
Copyright © Elektroteknisk Forening - All Rights Reserved.

webpage.io Content Management System.