top
Indtast venligst dit brugernavn og adgangkode:
Glemt din adgangskode?
Print side Tilføj til favoriter E-mail side 

Linkedin, et professionelt netværk

Sonny Leach, Webpuls, underviste medlemmerne i Fynsk Sektion i Linkedin.

- Linkedin blev grundlagt i 2012 med det formål at lave en form for CV-agtig løsning, hvor man kunne præsentere sig som person, uddannelsesmæssigt og med sin erhvervserfaring og samtidig opbygge et professionelt netværk. Virksomheder ville kunne finde kvalificerede medarbejdere, baseret på de CV-informationer brugerne lagde ind på LinkedIn. Linkedin er BTB, business to business, men det har også udviklet sig til at være mere end det - et personligt erhvervsnetværk og en platform til at informere og annoncere på, fortalte Sonny Leach.

Opret en profil

Man kan oprette sig med en standard profil, som er gratis. Der er også mulighed for at vælge et premium abonnement eller en business profil som koster 369 kr. pr. måned, hvilket Sonny anbefaler til folk der bruger Linkedin professionelt.

Folk med et premiumkonto kan kendes på et gult linkedin mærke. Så har de flere muligheder mht at sende InMails og kan fx lave stillingsopslag, som folk kan søge direkte.  Men start bare med en almindelig gratis profil.

- Når man opretter sin profil skal man benytte en overskrift, som fortæller alt det, man gerne vil findes på. Man skal være sælgende i sin tekst. Det er vigtigt at skrive om ens erfaringer og gerne med en uddybende forklaring. Skriv også gerne om dine fritidsinteresser.

Man kan blive en ”stjerneprofil” hvis man har udfyldt alt. Så opnår man at komme først i søgninger, fortæller Sonny Leach.

Husk de personlige indstillinger

Linkedin kan være irriterende, fordi man får besked hver gang en vens profil er blevet opdateret med et kursus eller hvis de kan fejre 3 års jubilæum osv.

Ulemperne kan begrænses, hvis man under ”indstillinger” og ”privatliv” fjerner et hak ved at opdateringer skal deles. Gå alle de private settings igennem og vælg hvordan du vil synliggøres.

Opret en virksomhedsside

På linkedin kan du vælge at følge fx en virksomhed og andre kan følge din virksomhed. Alle virksomheder bør have en virksomhedsprofil på Linkedin. Men den skal oprettes korrekt, siger Sonny Leach.

Tænk over hvilke søgeord, I gerne vil findes på og få dem ind i overskriften eller beskrivelsen. Overskriften må være på max 60 karakterer og beskrivelsen på 150. Skriv hvad I præcist tilbyder. Hvad vil I fremstå som ekspert i? Hvis man ikke skriver det, så tilbyder virksomheden det ikke!

Sørg for at få et godt logo  på 300 x 300 pixels. Og et godt bannerbillede. Billeder skaleres automatisk, men udgangspunktet skal være i orden for at resultatet kan blive godt.

Anvend gerne professionelle fotos, det betyder meget for førstehåndsindtrykket.

Se evt. oversigt over billedspecifikationerne.

Få folk til at følge jer

Hvis man har en virksomhed med ansatte kan man bede dem om at koble sig på virksomhedssiden. Lav links i emails, nyhedsbreve mv. På hjemmesiden kan man sætte Linkedin-knapper ind.

Også  Elektroteknisk Forening har en virksomhedsside, som man kan vælge at følge.

Undersider

Man kan lave op til 10 undersider eller ”showcase” sider til sin virksomhedsside for at promovere specielle produkter elle services.

Lav et opslag

- Når I laver opslag (”poster”) bør I tænke over hvad I vil opnå med det og hvad det er, som I ønsker at kommunikere.

Det er forskelligt hvor ofte man skal lave opslag på Linkedin. Det afhænger af hvad virksomheden har ressourcer til og om der er noget relevant at skrive om.

- Husk at der er ingen der liker noget, der ikke er godt, sagde Sonny Leach.

Når man slår noget op på Linkedin, bliver det af en robot rubriceret i én af tre kategorier: spam – lav kvalitet eller OK.

Det gælder om at lave opslag, som kategoriseres som værende OK.

Mange opslag er sponserede og så står det på dem.

At like eller dele

Hvis I deler andres opslag, så tilføj gerne en kommentar.

Når I synes godt om eller liker noget, er det jeres egne venner, som kan se det. Hvis man deler noget, kommer det længere ud, man får et bredere ”reach”.

Man kan også anerkende en virksomhed eller en person (”endorcement”).

Opret gruppe

Man kan oprette en gruppe med en bestemt interesse og den kan være åben, så alle har adgang eller lukket, så man skal godkendes for at få adgang.  Sydjysk Sektion har en lukket gruppe.

Grupper kan også være hemmelige, så man kun ser den, hvis man inviteres.

Annoncering

1,7 mill. danskere er på Linkedin og det indbefatter bl.a. en del beslutningstagere i virksomheder. Det er med til at gøre Linkedin interessant mht annoncering.

Det er let at oprette en annonce eller et sponseret opslag. Man kan også sponsere InMails.

En fordel ved platformen er, at man kan målrette sin annoncering til fok, som har udvist interesse for ens produkter eller man kan målrette til et bestemt nærområde osv. Man kan også målrette til bestemte stillinger - it-medarbejderen eller direktøren. Man kan oprette kampagner og lave konkurrencer og meget andet.

Man får en statistik på hvordan annonceringen virker og hvor mange køb, den afstedkommer. Man kan fx bruge dette til at afprøve hvilke formuleringer eller billeder, der virker bedst.

Man betaler kun for de annoncer, der bliver set. Betalingen er pr. visning eller pr. klik og man kan sætte et max beløb på, så udgiften ikke løber løbsk. Sonny anbefaler at man starter med en begræsning på 150 kr. om dagen. Annoncering koster penge og man kan ikke annoncere halvt, siger Sonny Leach.

AEJ


Elektroteknisk Forening | Kronprinsensgade 28  | 5000 Odense C | Telefon: 40 56 01 48 |  info@dkef.dk
Copyright © Elektroteknisk Forening - All Rights Reserved.

webpage.io Content Management System.