top
Indtast venligst dit brugernavn og adgangkode:
Glemt din adgangskode?
Print side Tilføj til favoriter E-mail side 

2018-02-22 Lego House

Det var 50 forventningsfulde gæster, der besøgte det 12.000 m2 store Lego House, bygget af 21 klodser stablet så bygningen fremtræder uden søjler. 
Et hus Keld Kirk Christiansen igennem flere år havde drømt om at opføre. Nu stod det der - et pragtfuldt hus og endnu et fyrtårn for Billund.
Vi blev budt velkommen af en veloplagt guide, Mathias, der havde ansvaret for os ved besøget. Vi fik hver især udleveret et elektronisk armbånd, det gav mulighed for at benytte garderoben, som er digitalt. 

Besøget var delt op i tre afdelinger. 
Den første del, hvor vi fik lov til at lege i bygningen sammen med de øvrige gæster i den officielle åbningstid. Der blev leget, snakket og netværket - det er jo i øvrigt også en af grundpillerne i Elektroteknisk Forening.
Den store bygning er delt op i farver og indeholder 25 millioner klodser til blandt andet diverse udstillinger og til at lege med.
• Grøn Zone – handler om den sociale leg
• Gul Zone – humør og følelser
• Rød Zone – kreativitet
• Blå Zone – stimulere de kognitive kundskaber.

Den anden del, hvor vi kom rundt og så en del af de tekniske installationer. Vi blev guidet af to tekniske medarbejdere Rudy og Bo, deres vigtigste redskab er en IPad, hvorfra man kan styre teknikken i hele huset, bl.a. de 8 stk. ventilationsanlæg med køl placeret i kælderen. Det er noget af en opgave i det åbne hus, hvor der skal tages hensyn til antal gæster og den fysiske aktivitet rundt i huset og den afgivne varme fra udstillingsenhederne.

 Vi var i cafeteriet og fik set de to robotter, der udleverer den bestilte mad til gæsterne. Vi var forbi det store sprinkleranlæg i kælderen, lyset er Dali styret. I kælderen ligger ligeledes Legomuseet, en kæmpe samling fra Legos start og frem til i dag, både produkter, historie og personerne.

Del tre tog Mathias sig af, her startede vi ved Legotræet, imponerende 15 m høj og på nogle af grenene var der udstillinger bygget i Lego, en meget spændende historie. Vi fik forklaret, hvorledes hver enkelt afdeling var bygget op og hvad formålet var på den enkelte destination, det var rigtig spændende og der var tænkt på alle detaljerne - utroligt imponerende. Det drejer sig om læring med Lego som grundstenen.
 
Anbefaling: Besøg LEGO House, men afsæt 4-5 timer til det. Vil du vide meget mere så prøv www.legohouse.com.
Gert R. Fredslund

Elektroteknisk Forening | Kronprinsensgade 28  | 5000 Odense C | Telefon: 40 56 01 48 |  info@dkef.dk
Copyright © Elektroteknisk Forening - All Rights Reserved.

webpage.io Content Management System.