top
Indtast venligst dit brugernavn og adgangkode:
Glemt din adgangskode?
Print side Tilføj til favoriter E-mail side 

2018-03-08 Newtec

Torsdag den 8. marts kl. 16.30 - 18.30 besøger vi Newtec, Stærmosegårdsvej 18, 5230 Odense M.

Newtec er en førende producent af veje- pakke og sorteremaskiner primært i frugt- og grøntsags-industrien.

Med mere end 15.000 installationer over de sidste 40 år har de en væsentlig position i verden.

De er repræsenteret i mere end 40 lande med datterselskaber i København, Kina og Storbritannien.

Newtec A/S er en privatejet familievirksomhed med hovedsæde i Odense og blev stiftet af Inge og Gunnar Petersen i 1976.

Alle maskiner blev automatiseret i 1979 og gradvist blev maskinerne tilført mere og mere intelligens.

Siden 1976 er kapaciteten på Newtec maskinerne forbedret fra 20 portioner i minuttet til 120 i minuttet.

I 2006 blev firmaet overdraget til næste genera-tion repræsenteret ved Anders Petersen, der har videreført sin fars fokus på kvalitet og innovation bl.a. ved at investere i et førsteklasses internt laboratorie. Her arbejder Newtec-ansatte side om side med ph.d. studerende og specialister fra forskellige universiteter.

Ydermere etablerede Anders Petersen Newtec Engineering A/S, som specialiserer sig i optiske sorteremaskiner. Firmaet Qtechnology, der fremstiller industrielle kameraer, blev stiftet i 2007.

I forbindelse med besøget serveres en sandwich  og en øl eller vand.

Tilmelding til Stella Mortensen på sim@sde.dk eller tlf. 25 71 16 78 senest den 5. marts.

Pris kr. 100,-.

Husk du må gerne invitere en gæst med!


Elektroteknisk Forening | Kronprinsensgade 28  | 5000 Odense C | Telefon: 40 56 01 48 |  info@dkef.dk
Copyright © Elektroteknisk Forening - All Rights Reserved.

webpage.io Content Management System.