top
Indtast venligst dit brugernavn og adgangkode:
Glemt din adgangskode?
Print side Tilføj til favoriter E-mail side 

2017-10-24 TV2 Nord

Nordjysk Sektion har besøgt TV2 Nord, hvor Tom Kjeldgaard var vært for de 25

fremmødte deltagere.


Mødet startede med lidt godt til maven. Herefter gennemgik Tom K med smil og 

anekdoter TV2 Nord’s  historie og kom bl.a. ind på deres jubilæumsudsendelser og de lidt skæve indslag, som var i forbindelse med dette.

Der blev vist klip med bl.a. Kirsten Hyttemeier og også diverse parodier på Hyttemeier.

Herefter gik turen til den tekniske afdeling og garagen med sendevogne.

Her fik vi et godt indblik i teknologiens fremskridt. Tiderne med paraboler og høje master er ovre. I dag bruger man 4G nettet og lægger i nyt udstyr flere kanaler sammen for at få båndbredde nok. Der var også mulighed for at holde kameraer og få indsigt i fotografernes udfordringer.

I dag klares de fleste opgaver af en journalist og en fotograf. Til tider er det journalisten selv, som står som fotograf.

Efter garagen gik turen til det studie, som var ved at blive opbygget i forbindelse med kommunalvalget 2017.

Her så vi hvordan man med få midler fik et studie til at ligne en fast bygning med installationen. Det var i virkeligheden bygget af lys, stof og nogle få møbler i en anden af stationens garager.

Så gik turen igennem redaktionslokaler og kontorer frem til det faste studie,
hvor Tom K viste frem og der blev plads til at medlemmerne kunne se sig selv på tv.

Aftenen sluttede hvor den begyndte. I kælderen under stationen, hvor kantinen ligger.
Teknikken kom vi også igennem. Både lyd og billede blev vist frem. I producerlokalet mødte vi dagens nyhedsvært Bo Storm og fik stillet ham nogle spørgsmål om værtsrollen.

Nordjysk Sektion takkede TV2 Nord for en god og grundig fremvisning.

Karsten Jensen


Elektroteknisk Forening | Kronprinsensgade 28  | 5000 Odense C | Telefon: 40 56 01 48 |  info@dkef.dk
Copyright © Elektroteknisk Forening - All Rights Reserved.

webpage.io Content Management System.