top
Indtast venligst dit brugernavn og adgangkode:
Glemt din adgangskode?
Print side Tilføj til favoriter E-mail side 

2017-11-07 Odense Bunkermuseum

Fynsk Sektion har besøgt Odense Bunkermuseum som ligger ret upåagtet ved Kragsbjerggård, der rummer Danhostel Odense. Vi blev modtaget af Peter Freisleben og Bo Christensen, som arbejder som ulønnede frivillige på museet, som klarer sig uden kommunale tilskud. De har været med fra starten og Peter Freisleben var sammen med sin kone med til at skabe den forening, der i dag driver stedet.

De kunne se, at der var en unik mulighed for at lave en glidende overgang fra at en bunker i funktion til et museum – alting står stadig, som da bunkeren var i brug.

Odense Bunkermuseum åbnede i 2012 og indeholder altså originalt inventar og  f.eks. originale blanketter, katastrofeplaner, telefoner, radioanlæg, varslingsanlæg og et belyst bykort.

De to guider fortalte med stor viden og indsigt om beredskabet og  om livet i bunkeren under den kolde krig. Den kolde krig er jo betegnelsen for den internationale konflikt, der opstod mellem USA og Sovjetunionen i perioden fra 2. verdenskrigs afslutning til Sovjetunionens opløsning i 1991.

Bunkeren blev bygget efter anden verdenskrig af det kommunale beredskab og blev indviet i 1954. Formålet var at sikre ledelsen af beredskabet i tilfælde af krig – også i tilfælde af en atomkrig, som jo var en nærværende trussel.

Top secret

Borgmesteren hørte med i den skare af VIP-personer, der skulle opholde sig i bunkeren og ligeledes direktørerne for kommunens forsyningsvirksomheder, el, vand og varme. Borgmesteren vidste ikke meget om atomkrig, men skulle træffe beslutninger på byens vegne i tilfælde af krig. Verner Dalskov indrettede sit kontor i bunkeren med lidt kunst på væggene.

Bunkerens funktion var hemmelig – kun få vidste, at bunkeren skulle sikre beredskabets ledelse og at den skulle fungere som kommandocentral. En af grundene for hemmeligholdelsen var det etiske dilemma, at kun ganske få VIP personer blev sikret overlevelse her, hvilket jo kunne være lidt problematisk, hvis det kom frem i pressen. Det var jo heller ikke så godt, at nogle mænd kunne gå i ly her, mens deres koner og børn skulle efterlades hjemme i tilfælde af krig.

Til andre borgere var der også en hel del bunkere rundt omkring, men kun få var indrettet til at modstå en atombombe. Mange kældre, fx under skoler, kunne også fungere som beskyttelsesrum, også fx parkeringskælderen ved Fisketorvet.

Bybusserne indgik i beredskabet, idet de skulle bruges til at transporter folk rundt i tilfælde af evakuering. Også private biler skulle stilles til rådighed for beredskabet. Mange private fik dengang, sammen med registreringsattesten, meddelelese om at de skulle aflevere deres bil i tilfælde af krig.

Bunkeren er bygget til at kunne modstå et angreb med et atombombe på størrelse med Hiroshimabomben, ikke direkte på, men i en afstand af min. 400 m. Den er udstyret med 60 cm tykke ydervægge og 40 cm indervægge og er indrettet med lufttætte døre, som kan modstå lufttryk og vakuum efter nedslag af en atombombe. De kraftigste atombomber er 50 gange farligere end Hiroshimabomben, så bunkeren kunne meget vel have ydet utilstrækkelig beskyttelse alligevel.

Bunkeren blev taget i brug i 1954 og blev udvidet i 1990, på det tidspunkt var muren faldet og udvidelsen nåede aldrig at blive taget i fuld funktion. Men bunkeren var faktisk i brug helt frem til 2007, hvor den sidste katastrofeøvelse blev afviklet. Her vurderede man åbenbart, at truslen om krig var forsvundet.

Det kan vi jo så tænke over i dag, hvor man fornemmer, at en ny kold krig er i gang.

Indtil udvidelsen i 1990 havde kommandocentralen en kapacitet på 30-35 ansatte og efter udvidelsen på ca. 70 ansatte. Der var nu ikke voldsomt meget plads i sovesalene og man skulle skiftes til at ligge i køjerne.

Til at melde om brande og andre skader havde kommandocentralen indrettet observationsposter flere steder i byen, bl.a. i Skt. Knuds Kirkes tårn.

Bunkeren består bl.a. af et auditorielignende kommandorum, en kommunikationscentral med sikrede telefonlinjer, bunkerens spisekøkken med plads til 30 personer og et intakt maskinrum med køreklar nødstrømsgenerator, som jævnligt bliver testet. Bunkeen var forberedt til 30 dages isoleret ophold. Fra den gamle del af bunkeren fører en 30 meter lang tunnel over til en nyere afdeling fra 1990 med seks rum, hvoraf kun to blev færdiggjort. De blev brugt til såkaldte modspilsøvelser til kommandosektionen og er indrettet med sovepladser og kontorer.

Da der jo heldigvis aldrig kom et atomangreb, så er det almindelig daglig drift og øvelser, der er foregået i bunkeren. Nogle øvelser var med 3 dages isoleret ophold i bunkeren.

Olsen Banden i DDR

Museet indeholder i øvrigt masser af historie om den kolde krig.

Et rum på museet fortæller om det tidligere Østtysklands rolle under den kolde krig. Danmark blev overvåget fra søen ved 

Schwerin og et angreb på Danmark skulle foregå fra Østtyskland. Man havde konkrete planer, hvor Roskilde og Esbjerg skulle bombes først, og hvis vi så ikke overgav os, ville man fortsætte med bombardement af 40 andre byer i Danmark, heriblandt Odense.

Egon Olsen har en plads på museet. Man har købt Tussauds voksdukke af Egon Olsen fra Voksmuseet ved Tivoli i København. Filmene om Olsen Banden var nogle af de få vestlige film, der blev tilladt af censuren i DDR. Styret betragtede dem som harmløse, men østtyskerne kunne godt gennemskue humoren i dem.

Filmene havde stor succes. Ove Sprogøe besøgte Østtyskland og blev nærmest modtaget, som var han Elvis Presley. Det besøg medførte, at hele Olsenbanden blev inviteret til at deltage i  et tv underholdningsprogram  i Østberlin i 1982.

Stasi var den folkelige betegnelse for Ministerium für Staatssicherheit, den berygtede sikkerheds- og efterretningstjeneste i DDR. Vi fik en forklaring på, hvordan Stasi i hemmelighed kunne skaffe flere hundrede tusinde meddelere ud af 16 mio. indbyggere. De blev nemlig truet på alle tænkelige måder til at medvirke.  Stasis virksomhed var hemmelig og ikke kendt for alle. Særligt omtalt er telefonaflytningen, der mistænkes for at have været total. Odense Bunkermuseum har et omstillingsbord fra en beboelsesblok og alle telefonstik var forsynet med ekstra ledninger til aflytning.

Hvis krigen kommer

Parat til brug i tilfælde af krig i Danmark var et stort antal rationering

smærker fordelt ud over alle kommuner. Nu indgår de i bunkermuseets samling, ligesom folderen ”Hvis krigen kommer”, som vi er mange der husker fra 60’erne. Den husstandsomdelte folder fortalte, hvordan man skulle forholde sig i tilfælde af krig, fx hvordan man selv kunne indrette et sikret rum i kælderen og hvad man skulle medbringe af konserves mv. Der var på det tidspunkt kun beskyttelsesrum til 35 % af befolkningen.

Pjecen fik en kritisk modtagelse i pressen og Folketinget. Et af kritikpunkterne var, at det minutkød, som i pjecen anbefaledes som nødration, var et bestemt mærke fra forretningskæden Irma og at der derfor var tale om skjult reklame.

En sjov ting ved museet er, at man benytter dukker, som forestiller de personer, som virkeligt arbejdede her og det er lykkedes at finde personernes egne uniformer frem, som dukkerne nu er klædt i.

En af personerne er Jesper, som i mange år havde opgaven med at teste luftvarslingsanlægget med sirenerne hver onsdag kl. 12. Tre gange glemte at han at møde i bunkeren og det gik ikke upåagtet hen - så ringede folk og klagede.

Mander der reddede verden

En tankevækkende historie, vi hørte om, var historien om en russisk officer som den 26. september 1983 reddede verden fra en atomkrig.

Stanislav Petrov fulgte ikke bare alle regler, som det var sædvane i det sovjetiske system, men forsøgte at tænke selv.  Han var blevet kaldt ind som afløser for en syg kollega. Vagten startede normalt. Pludselig lød alarmen med høje sirener og røde lamper – en raket så ud til at være opsendt fra en base i USA. Lynhurtigt blev det bekræftet, at alle 30 

sikkerhedsniveauer var passeret, så alt tyder på, at det var alvor – især da der lidt senere kom alarmer om yderligere fire raketter.

Forgæves søgte Petrov at få en bekræftelse fra de officerer, der overvågede området fra tv-kameraer, der også var i satellitten. Han forsøgte også at få fat i en overordnet officer, men det lykkes ikke, da officeren var i festligt lag og sagde at han selv måtte klare sit arbejde.

Petrovs hold afventede, om han ville sende alarmen videre. Men Petrov tøvede, da han vidste, at USA aldrig ville basere et angreb på blot fem raketter. Han traf sin beslutning og afgav melding om en falsk alarm.  

Først nogle nervepirrende minutter senere fik han bekræftet fra radarmålinger, at der ikke var nogen raketter på vej.

Fra militæret høstede han ikke megen anerkendelse for sin handling den nat. Han blev degraderet - ledelsen var ikke meget for at indrømme tekniske fejl i varslingssatellitterne. I 2013 udkom en bog om episoden, som kan købes på museet: Manden der reddede verden af Øjvind Kyrø på forlaget Peoples Press. Episoden er også filmatiseret.

Som det forhåbentligt fremgår, så er Odense Bunkermuseum absolut et besøg værd. Museet har åbent hver lørdag og søndag fra 10 til 16 med guided rundvisning kl. 11 og 14, og desuden efter aftale for grupper.

Se www.odensebunkermuseum.dk


Elektroteknisk Forening | Kronprinsensgade 28  | 5000 Odense C | Telefon: 40 56 01 48 |  info@dkef.dk
Copyright © Elektroteknisk Forening - All Rights Reserved.

webpage.io Content Management System.