top
Indtast venligst dit brugernavn og adgangkode:
Glemt din adgangskode?
Print side Tilføj til favoriter E-mail side 

2017-10-05 Auschwitz

Auschwitz

Sydjysk Sektions studietur til Polen gik først til Auschwitz. Vi fik hovedtelefoner på og blev vist rundt af en  kompetent guide.

Auschwitz er omdannet til et mindesmærke og museum, hvor man opbevarer håndfast dokumentation for de nazistiske jødeudryddelser for eftertiden.

På Auschwitz-museet så vi de bygninger hvor rædslerne fandt sted. Museet rummer 110.000 sko og 3.800 kufferter, som fangerne havde efterladt med deres navn på – i troen på at de kunne finde dem igen bagefter.

I alt døde 1,1 millioner mennesker i Auschwitz mellem 1940 og 1945. 1 million jøder, 70-75.000 ikke-jødiske polakker, 21.000 sigøjnere, 15.000 sovjetiske krigsfanger og 10-15.000 fra andre lande.

Ca. 200.000 døde af sult eller sygdom, mens ca. 900.000 blev henrettet. De fleste ved gasning, med der var også mange, der blev skudt eller hængt.

Auschwitz-I blev i 1940 anlagt i byen Oświęcim i den sydvestlige del af det tysk besatte Polen, ca. 60 km vest for Krakow. Lejren blev indrettet i en tidligere kaserne, som havde huset polske soldater. De første politiske polske fanger ankom den 14. juni 1940.

Den øverste leder for lejren, også kaldet kommandanten, hed Rudolf Höss. Han boede med sin familie i en flot villa lige ved siden af det sted, hvor det første krematorium lå. Han var fra 1940 Obersturmbannführer i SS (Allgemeine-SS og Waffen-SS) og var den første af tre kommandanter i koncentrationslejren Auschwitz, hvor han var ansvarlig for mordene på millioner af mennesker.

Den 11. marts 1946 blev Höss fanget af det britiske militærpoliti. Den 25. maj 1946 blev han overgivet til Polen, hvor han den 2. april 1947 blev dømt til døden. Han blev hængt den 16. april 1947 foran indgangen til krematoriet i Auschwitz I koncentrationslejren.

Auschwitz-I var ikke oprindeligt tænkt som en udryddelseslejr, blot som fangelejr.

Lejren blev senere udvidet med den enorme udryddelseslejr Auschwitz-II (Auschwitz-Birkenau) på et fladt, sumpet område ca. 2 km fra hovedlejren. Det fik et stort antal fangebarakker.  

De første forsøgsgasninger blev gennemført i Auschwitz I efteråret 1941, og i løbet af det første halve år af 1943 stod fire krematorier i Auschwitz Birkenau klar til brug. De systematiske henrettelser gennem gasning blev påbegyndt i 1942 og sluttede i november 1944.

Vi så både gaskamre og krematorier. De mennesker, der skulle gasses, blev bedt om at tage deres tøj af, hvorefter de skulle gå ind i gaskammeret. Når gaskammeret var fyldt, blev døren lukket, og gassen blev smidt ned gennem sprækker i loftet. Efter ca. ½ time blev dørene igen åbnet og arbejdet med at rydde gaskammeret og brænde ligene blev påbegyndt. Inden ligene blev brændt, blev de tjekket for guldtænder, og kvinderne blev klippet. Nazisterne ønskede at udnytte alt. Det afklippede hår blev f.eks. brugt til at væve stof af. Vi så museets store samling af afklippet hår, som var efterladt i sække, da lejren blev befriet.

Der opstod flere lejre, bl.a. Auschwitz-III (Auschwitz-Monowitz) og omkring 40 mindre lejre i forbindelse med industrien i området. Fangerne arbejdede med at opbygge og vedligeholde koncentrationslejrene eller de blev udlejet som slavearbejdere til de omkringliggende fabrikker og grusgrave mv. Andre arbejdede med at fjerne ligene og bringe dem til krematorierne.

Fra foråret 1944 blev de jernbanespor, som førte jøder fra hele Europa til området, ført direkte ind i Birkenau-lejren.

Birkenau fungerede også som arbejdslejr for de stærkeste fanger, og der kunne være op til 120.000 fanger af gangen. De boede i træbarakker, der egentlig var præfabrikerede hestestalde. Disse barakker var ca. 40 x  10 m, og der boede i gennemsnit 800-1000 fanger i hver barak. Der var opstillet ovne til opvarmning i hver barak, men der blev ikke uddelt nogen form for brændsel, og det var svært for fangerne selv at skaffe brænde.

Når fangerne ankom til lejren fik de frataget deres eget tøj, som blev solgt på markeder i de nærliggende byer. I stedet fik de tildelt en stribet fangedragt af et tyndt materiale og et par træsko. Alt efter forholdene fik fangerne også udleveret et sæt undertøj og om vinteren også en frakke, som var lavet at noget lidt tykkere materiale end fangedragterne. 

Træbarakkerne i Birkenau havde ikke noget toilet.

I stedet var der indrettet såkaldte latrinbarakker, som fangerne havde mulighed for at benytte to gange om dagen i få minutter.

Fangernes dagligdag foregik efter en fast rutine. Efter at være blevet vækket skulle de vaske sig, nå på toilet, rede deres seng og spise morgenmad. Alt sammen inden de såkaldte appeller. Appellernes formål var at holde styr på antallet af fanger, så SS-personalet vidste, hvor mange indsatte, syge og døde, der var. Fangerne stillede sig op på rækker hver morgen og aften, hvorefter de blev talt. Appellerne blev ved, indtil antallet af fanger stemte og kunne godt vare flere timer. Efter morgenappellen marcherede fangerne af sted til arbejdet og efter 11 timers arbejde, kun afbrudt af ½-1 times middagspause, vendte de tilbage til aftenappel, hvor de fanger, som havde forbrudt sig mod reglerne, blev afstraffet til skræk og advarsel for resten af de indsatte. Herefter fik fangerne udleveret aftensmadsrationen, og kl. 21 skulle de alle være i deres køjer. Gennemsnitslevetiden i lejren var 3 måneder.

Det var i Birkenau, at den berygtede SS-læge Josef Mengele udførte forsøg på tvillinger, som skulle levere videnskabelige beviser for de nazistiske forestillinger om arvelighed.

Den 27. januar 1945 befriede den russiske Røde Hær Auschwitz og de 7.650 fanger, som endnu var i live. I 1979 blev Auschwitz optaget på UNESCO's Verdensarvsliste.

Se panoramaer over Auschwitz I og II her: http://panorama.auschwitz.org/


Elektroteknisk Forening | Kronprinsensgade 28  | 5000 Odense C | Telefon: 40 56 01 48 |  info@dkef.dk
Copyright © Elektroteknisk Forening - All Rights Reserved.

webpage.io Content Management System.