top
Indtast venligst dit brugernavn og adgangkode:
Glemt din adgangskode?
Print side Tilføj til favoriter E-mail side 

2017-09-21 Aarhus Teater

Aarhus Teater

Foto: David Bering

Torsdag, d. 2017.09.21 afholdt Elektroteknisk Forening Jydsk Sektion medlemsmøde på Aarhus Teater. Vi mødtes på pladsen foran teateret kl. 17.00, for en gangs skyld med et pænt fremmøde, hvor vi blev modtaget af skuespiller/instruktør og rundviser Hother Bøndorff. Hother Bøndorff har gået på skuespillerskole ved Aarhus Teater og er uddannet som skuespiller i 1973, efterfølgende har han også i årene 1973-1979 og fra 1985-2004 været ansat som skuespiller ved Aarhus Teater. Allerede fra starten kunne vi mærke at Hother Bøndorff er en af den slags personer som virkelig ”brænder” for sagen og Aarhus Teater i særdeleshed, dette medførte selvfølgelig under rundvisningen, på den humoristiske måde, en masse anekdoter og fortællinger om teateret.

Aarhus Teater er Danmarks største landsdelsscene og opført i slutningen af 1890’erne på initiativ af en kreds af teaterinteresserede borgere i Århus. Bygningen, som er en arkitektonisk perle i jugendstil, blev indviet 15. september 1900 og har været fredet siden 1990. Første forestilling på teateret var Holbergs ”Erasmus Montanus”. Teatret er bevaret i sin oprindelige pragt som kulturelt kraftcenter midt i Danmarks næststørste by.

Lidt tal:

  • Teateret blev saboteret i 1945 og efterfølgende genopbygget
  • Scala scenen er etableret i 1965
  • Studioscenen er fra 1968
  • Drejescenen i Store sal er taget i brug i 1982
  • På hele teateret er der i alt 576 rum/værelser (at få etableret flugtveje må være et stort arbejde)

Aarhus Teater er tegnet af arkitekten Hack Kampmann, manden bag flere af tidens mest markante offentlige bygninger i Aarhus – bl.a. Marselisborg Slot, Toldboden, Erhvervsarkivet og Aarhus Katedralskole. Udsmykningerne er udført af billedkunstneren Karl Hansen-Reistrup, mens Holberg-figurerne i frisen på teatrets facade er skabt af professor Hans Tegner. På toppen af teaterets forside sidder der en lille trold – ingen ved dog hvorfor den er der.
 

Store Scene, store drømme
I tilskuerrummet til Store Scene møder man Aarhus Teaters stolthed, som har givet det tilnavnet ”Det gyldne hus”'. Her er forgyldte motiver fra naturens verden: planter, blomster, fugle og alfer. Rummet er bygget op over farverne hvidt, guld og grønt, med loftets blå som samlende farve. På loftet i salen er monteret en stor lysekrone som symboliserer solen, i alt er der i publikumsarealerne installeret 88 lyskroner. 

I kongesiden er udsmykningen landdyr og planter, og i damesiden havets flora og fauna. (På alle teatre betegnes venstre og højre som Kongesiden (scenens venstre side) og damesiden (den højre) set med publikums øjne. Dette for at undgå fejltagelser når instruktøren sidder i salen og skuespilleren står på scenen med front til salen).

Over prosceniet (scenerammen) er der tre havfruer. Øverst over sceneåbningen ses Thalia, poesiens muse og to putti (tykke, bevingede og nøgne babyer, ikke at forveksle med keruber), den ene med en brændende fakkel (oplysningens symbol) den anden med et spejl (visdommens symbol).

I udsmykningen går de fire elementer igen og symboliserer en hel verden, hvor eventyret er til stede. Scenens rum afspejler en fortryllet verden, mens scenens handling skal tolke verden gennem poesiens Skytsånd, der har oplysning og indsigt til formål.  

Normalt befinder regentens loge sig i kongesiden, men da Aarhus Teaters Kongeværelse ligger nærmest damesiden, er logen af praktiske årsager undtagelsesvist placeret i denne side. Værelset bliver brugt til royal afslapning før og efter forestillingen samt i pausen. Oprindeligt hed værelset prinseværelset, men med Christian d. X's kroning i 1912 fik det sit nuværende navn. Et navn der i øvrigt ikke blev ændret i 1972, da Dronning Margrethe d. II tiltrådte.  

Store Scene salen og publikumsarealerne omkring er renoveret i løbet af sommeren 2013. Scenen er 9,80 meter bred, højden er 6,80 meter og scenedybden 11,20 meter. Forscenen er 3,10 meter og udstyret med en orkestergrav. Teatersalens areal og scenearealet har samme mål.  

Store Scene består af et gulv, 1. balkon samt 2. balkon og publikumskapaciteten er på 702 personer, hvoraf 3 er kørestolspladser.

Gulvet indeholder A- og B-pladser. 1. balkon indeholder A-, B- og C-pladser. Og sidst men ikke mindst indeholder 2. balkon B-, C- og D-pladser.

Udsynet fra de forskellige prisgrupper kan variere rigtig meget. Det afhænger meget af hvor i salen man sidder og hvilken scenografi der er valgt til den pågældende forestilling man er inde at se. Derfor kan der forekomme ændringer i fordelingen af prisgrupperne.

Scala

Scala har fået sit navn til minde om den store teater- og filmmand Frede Skaarup, som præsenterede danskerne for datidens berømte Scala-revyer. Scala er oprindeligt bygget som biograf og koncertsal for Aarhus Byorkester i starten af 1950’erne. Scala havde 817 pladser, og var opbygget som amfiteater med orkesterpodie og et lærred, der kunne hæves og sænkes efter behov.

Scala er i indretning ligeså typisk for sin tid, som teatret er for tiden omkring år 1900. Scala-salen er bygget i moderne, funktionalistisk stil, med rene linjer, glatte naturmaterialer og teaktræ. Lamperne i salen er tegnet af arkitekt Poul Henningsen.  

Under tilskuerpladserne i Scala blev der indbygget en ny scene, Stiklingen. I nederste etage ligger Studioscenen, indrettet i 1969.

Med en generøs donation fra Købmand Herman Sallings Fond, har det været muligt at renovere Scala og de tilhørende publikumsarealer. I foråret 2012 rykkede håndværkerne ind på Aarhus Teater for at foretage en gennemgribende renovering af teaterets gamle bygning. Scalas scene og sal er bragt op til en nutidig standard, hvad angår både teknik og komfort. Publikumsarealerne omkring scenerne er blevet moderniserede, og billetkontoret er flyttet tilbage i nye, tidssvarende rammer i selve teaterbygningen. Det er alt sammen sket som et naturligt led i Aarhus Teaters vision om at tilbyde teater som en helhedsoplevelse. at gå i teatret er mere end at sidde i salens sæder og se, hvad der foregår på scenen. En aften i teatret er også, at føle sig godt tilpas fra man ankommer, til man bryder op og at nyde samværet med andre teatergæster.

Scalascenen kan rumme ca. 280 gæster fordelt på 15 rækker, hvoraf 2 pladser er forbeholdt kørestolsbrugere. 
 

Der er på Scala scenen kun en prisgruppe, A-pladser. Dette er grundet et meget skrående gulv og salen er bygget op lidt som en biograf. Dette giver også et super udsyn næsten uanset hvor du sidder i salen.

Studio og Stiklingen

Frem til midten af 1950’erne havde musik været en uundværlig del af teateropførelser, og i repertoiret indgik mange syngespil og operetter. Men fra starten af 1950 ændredes repertoiret, skuespillene blev mere realistiske, og til absurd teater eller intimteater var Hack Kampmanns guld-og stukteater ikke så egnet. Fra 1960’erne blev der et stort behov for nye rumtyper til skuespillet, hvilket førte til indretningen af en forsøgsscene, Studio, under Scala i 1968. Studio kan rumme 80-100 tilskuere, og både placeringen af tilskuerpladser og sceneopbygning kan varieres.

Ved ombygningen af Scala, i begyndelsen af 1980’erne, blev der plads til Stiklingen under Scala scenen.  

Stiklingen har ligeledes plads til 80-100 tilskuere, og som på Studio, er der gode muligheder for variation af sceneopbygningen.  

Oprettelsen af Studio scenen var en af teaterchef Edvin Tiemroths (teaterchef 1964-73) mest skelsættende bedrifter. Studio startede som en lille utraditionel forsøgsscene med kælenavnet ’Kælderscenen’ på grund af sin placering i teatrets kælder i et tidligere møbelmagasin. Pladserne på Studio og Stiklingen er unummererede.

Til slut kan det nævnes, at teateret er, skal vi kalde det selvsupplerende, idet næsten alt repareres, etableres og installeres af egen håndværkere, det være sig elektriker, tømrer, smed, maler m.m.

En stor tak skal lyde til Hother Bøndorff for en levende og inspirerende rundvisning på Aarhus Teater. Efterfølgende var der spisning, stegt flæsk og persillesovs på Teaterbodegaen lige ved siden af teateret. Og det jo ikke sådan at kimse ad.

Michael Werner Hytting


Elektroteknisk Forening | Kronprinsensgade 28  | 5000 Odense C | Telefon: 40 56 01 48 |  info@dkef.dk
Copyright © Elektroteknisk Forening - All Rights Reserved.

webpage.io Content Management System.