top
Indtast venligst dit brugernavn og adgangkode:
Glemt din adgangskode?
Print side Tilføj til favoriter E-mail side 

2017-10-04 Danrice A/S i Ørbæk


Onsdag den 4. oktober kl. 17.00 besøger vi Danrice A/S, Odensevej 16, 5853 Ørbæk.

De fremstiller forkogte ris, korn og pasta, fx basmatiris, jasminris og risotto ris. Og af korn fremstilles fx couscous, bulgur og quinoa. 

Pastaprodukterne er bl.a. spaghetti, linguini og tagliatelle.

Danrice er på kort tid blevet en førende leverandør til fødevareindustrien med fokus på færdigretter og de har opbygget et solidt økonomisk fundament. 

I 2016 nåede de et resultat på 16 mio. kr. 

Det er kogte og frosne produkter, de leverer, hvilket medvirker til, at de tekniske anlæg er ganske imponerende. 

De har bl.a. en ny pastaredelinje med en kapacitet på 9.000 t/år. 

Vi bliver modtaget og vist rundt af deres factory manager maskinmester Henrik Rosenlund, og der vil blive rig lejlighed til at stille spørgsmål.

Undervejs serveres en sandwich og en øl eller vand.

Deltagergebyr 100 kr. 

Tilmelding til Stella Mortensen, email sim@sde.dk eller telefon 25 71 16 78 senest fredag d. 29. september. 

Husk at du må meget gerne invitere en gæst med!


Elektroteknisk Forening | Kronprinsensgade 28  | 5000 Odense C | Telefon: 40 56 01 48 |  info@dkef.dk
Copyright © Elektroteknisk Forening - All Rights Reserved.

webpage.io Content Management System.