top
Indtast venligst dit brugernavn og adgangkode:
Glemt din adgangskode?
Print side Tilføj til favoriter E-mail side 

2017-03-29 Sproghjørnet

Er modersmålet i fare?

I forbindelse med generalforsamlingen i Jydsk Sektion var der et indlæg ved sprogforsker og lektor ved Århus Universitet Ole Lauridsen, kendt fra radioprogrammet Sproghjørnet.

- Sproget er under konstant forandring, indledte han. Det har det været siden runeskriften på Jellingstenene fra år 958. Sproget er ligeså uregerligt som mennesker selv. Vi skaber og forandrer sproget.

Der er hele tiden ord som forsvinder og nye der kommer til. Ord der er på vej ud er fx vægtelefon, ismejeri og brevsprækken.

Politikere har ofte en manipulerende stil – de er ”optagede af”, ”de er konstruktive”.

På møder høres: ”Vi må spørge ind til problematikken i forhold til de ældres tarv”. ”Hvorfor går vi ikke ind og afsætter…” Det er et forsøg på at gøre det dynamisk.

Nu om dage har vi ikke et problem. Vi har ”problematikker” og ”udfordringer”.

Engelsk påvirkning

- Et spørgsmål man ofte møder er, om vores danske sprog er ved at blive lagt ned af engelsk. Men der er altid kommet udtryk ind fra omverdenen. Fra engelsk kom allerede før 1870 ord som klub, kiks, strejke, fjæs og koks. Efter første verdenskrig kom smoking, shorts, baby, tjans, filmstjerne, boykot, lockout, goodwill, job.  Men det danske sprog har også påvirket engelsk. Trend er oprindeligt et dansk ord, men det er nu kommet tilbage i ny betydning.

Udvikling tog til efter anden verdenskrig, hvor England og USA idoliseredes og blrv økonomiske krumtappe. Her kom ord som fx computer, raket og basketball til.

Fra 50’erne og frem er der kommet 4.000 engelske ord, fx weekend, mixer, blender, et ”break”. Ingen forpligter sig mere – man ”kommitter” sig.

”Ok” kommer fra amerikansk, måske oprindeligt fra irsk eller skotsk. Man skal dog være opmærksom på, at amerikanere og englændere ikke altid forstår vores måde at bruge det på, fx når vi bruger det spørgende.

Sjovt nok, så er engelskklingende ord som babylift og stationcar rent danske udtryk, som man slet ikke forstår i England. De vil tro at en babylift er en minielevator.

Tysk påvirkning

35 % af det danske sprog stammer fra tysk. Vi havde en fælles marked i Hanseforbundet 14-1500 tallet. Der boede tyske købmænd i Danmark og danske købmænd opholdt sig i perioder i Tyskland. Man anvendte ofte tyske udtryk for at gøre sig til, ligesom man i dag gør med engelsk.  Nogle af de ord, der er indført fra tysk er blive, mene, råbe, dejlig, kort, sådan. Og vedr. bysamfundet borger, borgmester, kok, skomager, snedker, arbejde, værksted, handel, kro, told. Og skørt, støvle og bukser, der i øvrigt kommer af ”bukkeskindshoser”. Briller, fætter, kløver, roe, nellike, røllike, slem og skør er også fra tysk. Skør betød oprindeligt utugtig, vi har også ordet skørlevned. Endvidere bold, fri, fro, kysk og fane, krig og panser. "Reformation" er bragt direkte ind i dansk og reformationen bragte meget tysk med sig ind i dansk kirkesprog.

Også ord som frøken (der betød lille frue), dørslag, gaffel, krukke, jakke, trøje, bringe, overflod, overhånd, forestille, trampe kommer fra tysk. Fra 1700-tallet svandt den tyske påvirkning. Dog er ord som anhænger, hetz, vits og stander kommet til senere.

Ungdomssprog

Det har altid været galt med den unge generation. Men almindeligt ungdomssprog afviger kun marginalt fra standardsproget. Mange typiske ungdomsudtryk forsvinder igen. I 20’erne brugte men udtrykket backfisch (ung pige, der hverken er barn eller voksen, og som opfører sig derefter), man sagde også ”det er fjong” eller ”den er i vinkel”. Senere kom høj karse og bred ymer. ”Fedt” er på vej ud, nu siger de unge ”sygt” i stedet.

Så er der alle de udtryk, der har ændret betydning undervejs – skamrose, bjørnetjeneste, forfordele, ”knap” 100 kr. eller ”godt” 100 kr., eller ”på bekostning af”. De udtryk forstår vi ikke alle det samme ved på tværs af generationerne, så man skal passe på med at bruge dem.

Unge taler hurtigt og ikke tydeligt. De sjusker med udtalen. Ord smelter sammen. ”r-” forsvinder: nomal, vææudsigt, vudere. Og fx komfirmation, hångklæde, himbær.

Det er i øvrigt blevet almindeligt at ord, som bør skrives som et ord, bliver skrevet som to. Fx have bænk. Reglen er, at hvis man sætter ”en” efter ordet i bestemt form, så bør det skrives i ét ord.

Mange er forvirrede over kommateringsreglerne. Men det er med de nye kommaregler ligesom før: Man skal kunne sætte udsagnsled og grundled. Det nye er, at man nu kan undlade komma før ledsætninger, dvs. før ordene at, der, som, når, da og hvis.

- I det store hele skal vi være glade ved det danske sprog som det ser ud, sluttede Ole Lauridsen. Dansk skal nok klare sig, hvis vi vel at mærke lærer at bruge det ordentligt og rigtigt. Og i stedet for at brokke os over småting, ”knaster” i andres sprogbrug, så burde vi glæde os over alt det, vi er enige om!

AEJ


Elektroteknisk Forening | Kronprinsensgade 28  | 5000 Odense C | Telefon: 40 56 01 48 |  info@dkef.dk
Copyright © Elektroteknisk Forening - All Rights Reserved.

webpage.io Content Management System.