top
Indtast venligst dit brugernavn og adgangkode:
Glemt din adgangskode?
Print side Tilføj til favoriter E-mail side 

2017-02-21 DTE Ribe

Referat fra EF Sydjysk besøg hos Dansk Træembalage i Ribe den 21. februar.
 

Firmaet er grundlagt i 1581 og beskæftiger i dag ca. 130 medarbejdere.

Carsten Tjørnelund var guide ved vores tur rundt på virksomheden.

DTE Ribe opskærer træ til udførelse af paller, firmaet kører i døgndrift 5 dage om ugen og det er utroligt vigtigt ikke at have produktionsstop.

Der opskæres 300.000 kubikmeter træ hvert år. Ca. 80% kommer fra de danske skove og de resterende fra Norge og Tyskland.

Træstammerne bliver under sortering og opskæring fotoregistreret på computer, så hver enkel stamme kan dokumenteres på et senere tidspunkt, det forventer man bliver et krav på sigt.

Der er intet spild. Barken bliver brugt til opvarmning og tørring af træ, et andet restprodukt som savsmuld og lignende bliver brugt til træpiller og her produceres 200 ton om dagen, det skulle være en rimelig forretning.

Energiudgiften er pr år 10 millioner kr. og i DTE vedligeholdelsesafdeling er der 8 ansatte bestående af smede og elektriker.

Der bygges paller og emballage efter kundernes ønsker, intet er for småt eller stort. Hovedproduktionen er Europaller og for at producere disse kræves autorisation.

Der er en ret stor eksport til Kina, ikke mindst da fragtomkostningen til Kina for tiden er usædvanlig lille.
Danmark importerer væsentlig mere fra Kina end vi eksporterer.

Under rundvisningen så vi en del nye maskiner under indkørsel.
Firmaet optimerer kraftigt løbende for at være konkurrencedygtig og på forkant med udviklingen.

Man har i Ribe 2 hektar jord liggende, hvor der er mulighed for at udvide og samle produktionen (der ligger en masterplan for fremtiden).

Inde i Ribe by ligger en del af virksomheden (Ribe Stampemølle). Her bliver paller og øvrige produkter samlet, men der er pladsen efterhånden ved at være noget trang.

Det virker som en meget behagelig arbejdsplads og man arbejder efter rotationsprincippet med fælles akkord for produktionen, og der er en meget lav udskiftning af medarbejdere.

Vi fik en rigtig god rundvisning og der var svar på alle spørgsmål.

Det var hvad jeg fangede på en spændende aften med EF Sydjysk.
Er du mere interesseret så kig på www.dte.dk

Gert R. Fredslund  


Elektroteknisk Forening | Kronprinsensgade 28  | 5000 Odense C | Telefon: 40 56 01 48 |  info@dkef.dk
Copyright © Elektroteknisk Forening - All Rights Reserved.

webpage.io Content Management System.