top
Indtast venligst dit brugernavn og adgangkode:
Glemt din adgangskode?
Print side Tilføj til favoriter E-mail side 

Odense Rådhus.

Fynsk Sektion blev modtaget af Henrik Poulsen, som stod for rundvisningen.

- Rådhuset består af en gammel del og en ny del. Den gamle bygning er fra 1881, den nye blev indviet i 1955. Det plejer at være sådan, at den ældste del er en original og den nyeste en kopi. Her er det på en måde omvendt, sagde Henrik Poulsen. For den ældste bygning er stærkt inspireret af italiensk, sengotisk byggestil. Nogen hævder, at den ligner rådhuset i Sienna i Toscana.

Odenses rådhus er tegnet af arkitekterne J.D. Herholdt og Carl Lendorf. Det blev opført samme sted som det gamle rådhus bygget 400 år tidligere. Lendorf er også kendt for at have tegnet andre Odensebygninger som Frimurerlogen, Rytterkasernen, Sukkerkogeriet mv.

Den nyeste tilbygning er tegnet af arkitekt Bent Helweg-Møller i 1937, som har lavet et unikt rådhus ude såvel som inde. Tilbygningen består af tre fløje bag facadebygningen, som ikke blev ændret. Mange detaljer er specialdesignet og findes kun på Odense Rådhus: Beslag, dørhængsler, håndtag til lamper samt gelændere med struktur efter bjørnekloens riflede stængler, som går igen på stolene i byrådssalen.

Bygningen er en betonbygning udvendigt beklædt med specielle kakler.

Den lange byggetid skyldes besættelsen og de deraf følgende problemer med at skaffe materialer. Den gav langvarig beskæftigelse til arkitekten og på et tidspunkt snakkede man om, at Vestergade langs rådhuset skulle omdøbes til ”Helweg-Møllers levevej”.

Odense Kommune har omkring 12.500 ansatte, men kun ca. 250 arbejder på Rådhuset, resten er spredt ud over byen. Kun borgmesterens administration ligger her. IT afdelingen ligger fx på Klosterbakken.

Undervejs fortalte Henrik Poulsen om Rådhusets mange kunstværker. Rådhusets helt centrale rum er Rådhushallen, en stor atriumgård på 500 m2, med et stort ovenlys 18 m over gulvhøjde. Vægdekorationen hedder Fynsk Forår og er udført af en kunstner, Yan Nielsen (1919-2001). Han vandt konkurrencen, hvor kunstnerne var anonyme, og da det bagefter viste sig, at han ikke havde nogen kunstuddannelse, men var selvlært, kom der en debat, om det nu kunne gå an.

Men den socialdemokratiske borgmester Wilhelm Werner slog i bordet og bestemte at sådan skulle det være. Værket forestiller et poppeltræ i et landskab set fra en bakketop. Træets stamme er lavet af kobber i kombination med et landskab og en sky af bemalet gips og regnvejr af opspændte rustfri stålstrenge. I bagerste halvdel af hallen findes en lille messingplade i gulvet, hvorfra man ifølge kunstneren bedst betragter kunstværket. 

I forværelset til byrådssalen hænger portrætter af afgåede borgmestre efter 1919, hvor det blev indført at borgmestre skulle vælges; før det blev de udpegede. Trampedach portræt af Verner Dalskov skiller sig ud ved sin kvalitet. Men der hænger også andre Trampedach malerier på væggene i rådhusets gange.

Der er en stor Peter Brandes krukke på gangen ved bryllupssalen. Vores eget medlem, Niels Egedal fra NGF Nature Energy, kunne supplere med, at krukken er brændt i en speciel opstilling med naturgasbrændere både udvendigt og indvendigt, for han havde selv været involveret.

Johannes Larsen, den kendte maler fra Kerteminde, har i 30’erne udført alle de store vægmalerier i festsalen, som ligger i den ældste del af rådhuset ud mod Flakhaven. Billederne forestiller naturskildringer fra Fyn. Johannes Larsen tog udgangspunkt i to af sine egne oliemalerier til udsmykningen af de to endevægge, hvor nøgne kvindeskikkelser er i centrum, hvor ansigtstrækkene efter sigende skulle være hans egen kones. Kronhjorte i en bøgeskov og elge i en højmose udsmykker de to felter på langvæggen. Modellen til det store gevir er i øvrigt fundet

på Hindsholm.

Netop dette maleri blev beskadiget, da tyskerne i september 1944 angreb politistationen på rådhuset, men er senere istandsat af maleren Svend Saabye på Johannes Larsens anvisning. Dog er der efterladt et område, der ikke er repareret færdigt for at minde om den dramatiske hændelse.

Oprindeligt anvendte man ikke de vægfarver som Johannes Larsen havde anbefalet, men det ændredes der på ved en omfattende renovering i 2005 op til H.C. Andersens fødselsdag, hvor festsalen blev som Johannes Larsen havde anbefalet. Ved denne renovering fik alle rådhusets offentlige og repræsentative lokaler en foryngelseskur, farver og lyssætning blev opdateret og IT-udstyr installeret.

Byrådssalen er smukt udført med presseloge, to tilhørerloger samt en loge til embedsmænd foruden naturligvis det store bord med plads til de 29 byrådsmedlemmer samt stadsdirektøren, som har plads ved siden af borgmesteren.

Salens langvæg prydes af et stort vægmaleri i form af Kaj Louis Jensens vidtstrakte landskab, hvori der ses syv kendte danskere med tilknytning til Fyn, C.F. Tietgen, H.C. Ørsted, H.C. Andersen, Jacob Winsløw, Rasmus Rask, Hans Tausen og Carl Nielsen.

I midten af salen er et imponerende frithængende ur i messing med urværker pegende imod alle fire verdenshjørner. Uret er med en kompasrose nederst, ovenover en globus indeholdende de fire urværker og øverst fire klokker, der hver time spiller en kort melodi komponeret af arkitektens hustru. Uret er tegnet af Helweg-Møller og er en gave fra de håndværksmestre, som var involveret i rådhusbyggeriet.

Bryllupssalen benyttes til at vie op mod 700 par om året, og er udsmykket af et stort sommerligt vægmaleri af Mogens S. Andersen med titlen ”Ung lykke”. Rummets øvrige detaljer udgøres bl.a. af et loft i kirsebærtræ med udskæringer, en skranke i palisander med forside i bladguld samt stole af rosentræ.

I forbindelse med tilbygningen blev der på 1. sals balkon i rådhushallen lavet en mindevæg for odenseanere, der har haft betydning for byen fra middelalderen og op gennem tiderne. Væggen blev udvidet med 11 personer ved Odenses byjubilæum i 1988, således at den i dag rummer 36 personligheder, blandt andet H.C. Andersen, Thomas Kingo, Morten Korch, Carl Nielsen, C.F. Tietgen og Thomas B. Thrige.

Herefter så vi Dronningeværelserne, som benyttes ved sjældne lejligheder til - udover de kongelige - til byens gæster som fx JK Rowling, Gagarin, Indira Gandhi m.fl. Dronningeværelserne blev renoveret i midten af 1990’erne af byens kendte arkitekt Kristian Isager. Glemte detaljer dukkede op under renoveringen. Under det forsænkede loft fandt man en gammel stukfrise, som havde ligget skjult, men som nu blev fritlagt. I den anden salon fik den fynske kunstner Eiler Madsen til opgave at lave ny stuk.


Rundvisningen sluttede i rådhusets kantiner øverst oppe med udsigt til Skt. Knuds Kirke og Eventyrhaven, som i øvrigt også er etableret sammen med Rådhusets ældste del.

Henrik Poulsen kunne sikkert have fortsat sin spændende fortælling længe endnu. Han har arbejdet på Rådhuset siden slutningen af 80’erne, hvor han bl.a. har taget sig af det internationale samarbejde, bl.a. med Odenses venskabsbyer og han har modtaget mange af de prominente gæster gennem tiderne – ligesom os fra Elektroteknisk Forening.

AEJ


Elektroteknisk Forening | Kronprinsensgade 28  | 5000 Odense C | Telefon: 40 56 01 48 |  info@dkef.dk
Copyright © Elektroteknisk Forening - All Rights Reserved.

webpage.io Content Management System.