top
Indtast venligst dit brugernavn og adgangkode:
Glemt din adgangskode?
Print side Tilføj til favoriter E-mail side 

2017-01-17 Nytårsmøde om CO2 udfordringer

Fynsk Sektion har netop holdt den årlige torskespisning på Møllekroen i Bullerup. Først blev der netværket på livet løs og så fik vi nytårstorsk med alt tilbehøret, inden vi gik til den faglige del. Det var et foredrag om fremtidens energipolitik og verdens CO2 udfordringer ved Flemming Folkvardsen fra ABB i Skovlunde. Folkvardsen er salgsdirektør i Electrification Products divisionen med 75 medarbejdere og udover det har han ansvaret for hospitalsområdet.

- ABB er som bekendt en verdensomspændende koncern med hovedkontor i Schweiz med 150.000 medarbejdere i mere end 100 lande, heraf 500 medarbejdere i Danmark.

- Vi er på mange måder involveret i at reducere CO2 udledningen. Fx er vi verdens største leverandør af komponenter til vindmøller – det er os der leverer til Vestas, Siemens, Gamesa mv. Vindmøllerne leverer allerede i dag 42 % af elektriciteten i Danmark. Der er en del ballede omkring at få lov at sætte dem op fordi de støjer og skygger. DONG og Vattenfall har den erfaring at det er nemmest at få lov at opstille vindmøller hvis der er lokal involvering. DONG fik lov ved Avedøre Holme, hvor borgerne i Hvidovre har andel i mølleprojektet. Der er tre møller, den ene ejes af Hvidovre Vindmøllelaug, den anden ejes af Tivoli. Den tredje mølle ville Dong ikke sælge til vindmøllelauget, da den giver for godt med 11 % i forrentning.

Tivoli er verdens første forlystelsespark, der baserer sig udelukkende på vedvarende energi. Man er også ved at have udskiftet alle lyskilder til LED. En af deres nye forlystelser hedder Vertigo, der betyder svimmelhed. Man påvirkes med en kraft på op til 4 G. Når den kører nedad går den i generatordrift og levere strøm tilbage i nettet. Det har givet en stor energibesparelse, og vi er nu begyndt at kigge mange af de andre forlystelser igennem for at se om vi kan gøre det samme her.

I Fredericia har ABB Nordeuropas største generatorværksted, hvor vi kan vikle de store generatorer om og efterfølgende hærdes lakken i store ovne under tryk.

ABB leverer også udstyr til solcelleanlæg – ikke selve solcellerne, men alt det omkring dem. I dag opføres

solcelleanlæg sær på nye erhvervsbygninger og her sker det primært for at kunne leve op til bygningsreglementet. Mange af de nye hospitaler har solceller. Fx er der på Hvidovre hospital et solcelleanlæg på 700.000 kWh/år, et kæmpe anlæg, som dog kun svarer til 4 % af hospitalets energiforbrug.

- Så er der jo vandkraften. I Norge kommer 99 % af elektriciteten fra vandkraft og vi i Danmark har glæde af at lagre el fra vindmøller i vandmagasinerne. Landene er på den måde afhængige af hinanden.

- Så er der industriområdet. Vi producerer mere og mere med færre energiressourcer, bl.a. ved hjælp af ABB frekvensomformere, som har nedbragt energiforbruget og dermed CO2 udledningen. 60 % af energien i Industrien går til motorer. ABB´s frekvensomformere sparer 965 mio. MWh om året svarende til 12 atomkraftværker eller hele Danmarks årlige CO2 udledning.

ABB er også engageret i udviklingen af Smart Grid, hvor vi forsøger at løse det problem, at produktion fra vind og sol og forbrug ikke følges ad. Det værste er, når det stormer og vindmøllerne kobles ud på én gang. 

Derfor er vi nødt til at samarbejde med vores naboer. Og her udnytter vi den 4. industrielle revolution. Industri 4.0 Internet of things. Nu sidder der en chip i alting, så tingene kan snakke sammen. Smart Grids er regnet som en af tidens bedste banebrydende teknologier.

Vi laver jo i ABB nogle store elkabler. I 1980 kunne man opleve at skiliftene i Schweiz, Italien, Fra

nkrig og Østrig alle startede kl. 09. 00 om morgenen, med 30 x 

startstrøm oveni et stort forbrug til elvarme, så kunne kraftværkerne ikke følge med, så frekvensen gik lidt ned. Dette blev så indhentet igen senere på dagen. Udlandsforbindelser er med til at sikre, at vi kan håndtere udsving i elforbruget. I 2010 fik vi Storebæltsforbindelsen, og flere udlandsforbindelser er etableret og endnu flere er på vej.

Vi har i ABB beregnet at vi sparer miljøet for 220 mio. tons CO2 årligt, hvilket er 2 ½ gang den samlede danske udledning. Så vi gør en forskel.

Politikerne gør også noget ved CO2 udledningen, fx ved at fremme elbiler. I Tyskland har forbundsrådet besluttet at udfase forbrændingsmotorer fra 2030 og det vil måske blive udbredt til at gælde i hele EU.

For nyligt har vi set, at ikke bare Kina, men også Oslo og Paris midlertidigt har forbudt kørsel med dieselbiler pga. af smog. Elbilerne vil tage over, suppleret af brint, biobrændstoffer eller andre teknologier, vi ikke kender endnu.

I Danmark har vi mere end 400 ladestationer til elbiler leveret af ABB. Der er stadig problemer med batterikapaciteten, men det gøres der også noget ved. Det kommer hurtigere end vi faktisk havde forestillet os.

I Geneve er ABB med i et forsøg med elbusser med batterier, de lades op ved stoppestederne på 25 sekunder og 5 minutter ved endestationerne. Så ladetiderne er dermed ved at blive bragt ned. Da elbusserne er forureningsfri og uden udstødning kan man lade dem køre helt ind på hovedbiblioteket og på universitetet. Deres bogbusser gør det samme, så det giver nogle helt nye muligheder.

ABB har også leveret landstrøm til skibe, hvor det gør en relativt stor forskel for CO2 udledningen.

 Forureningen fra ét krydstogtskib er lige så stort som fra samtlige biler i København. Men det er lidt vanskeligt at få gjort noget ved skibenes udledninger, da de handler brændstof i internationalt farvand uden afgift, så de er ikke underlagt en national regulering.

Det tager tid at gøre noget ved skibstrafikkens udledninger, men mon ikke politikerne kommer til fornuft engang. ABB leverer fx også landstrøm til forsvarets skibe i Korsør og i Frederikshavn, så noget sker der.

Hvad gør vi i Danmark? Elektriciteten kommer til at udgøre en større og større andel af det s

amlede energiforbrug. Og så er der indgået et bredt energiforlig om at 50 % af vores elforbrug skal komme fra vindenergi i 2020. Og vi er allerede godt på vej. Der er endvidere et langsigtet mål om at al energi (og ikke bare el) skal komme fra vedvarende energi i 2050. Et meget ambitiøst mål. Men det er også en eksportforretning for os i Danmark. Vi har et forspring inden for energibesparelser og alternativ energi og det forspring formodes vi at kunne holde i nogle år.  Vi har et tilsvarende forspring inden for fjernvarmeteknologi. I Danmark er ABB i høj grad involveret i fjernvarme, der gør vores elværker langt mere energieffektive end udenlandske, fordi vi både laver strøm og varme samtidigt.

Vi går i elbranchen en strålende fremtid i møde, kan jeg godt love jer. For hver gang, der laves noget med el, skal der også laves installationer og tavler mv. Så det er ikke en dårlig branche i har valgt jer!

Herefter fortalte han om nogle udvalgte interessante ting. Som en tidstypisk ting nævnte han at ABB i Sverige har forsøgt sig med at ansætte 70 unge ”gamere” til at udvikle brugerfladen i ABB´s nyeste overvågningssystem. Dette Scada system benyttes allerede i en mine i Nordsverige. Så er det ikke længere en lampe der blinker gult eller grønt, men det er som et spændende krigsspil, hvor man flyver rundt i en helikopter og inspicerer tingene. Forsøget viser, at fremtidens brugere stiller andre krav.

- Jeg brænder meget for hospitalerne, fortalte Flemming Folkvardsen videre. Det er helt særlige bygninger som også kræver noget specielt. Danmark bruger 10 % af bruttonationalproduktet på hospitaler. Fx har vi på Hvidovre hospital en MR scanner med superledende magneter, hvor en håndværker havde glemt at fjerne en pallevogn, så den blev den suget ind af scanneren. Det tog 14 dage at få den fri, fordi anlægget ikke kunne slukkes hurtigt på grund af den nødvendige køling; den ville eksplodere, hvis den kommer over 60 grader. De måtte trække den fri med et trykluftspil.

- En anden interessant ting er en 2000 m2 stor helikopterlandingsbane på Rigshospitalet, udstyret med gulvvarme for at kunne holde den isfri om vinteren.

Næstved Sygehus har 8 etager og 10 elevatorer, hvor der altid er to klar til akut brug. Der sidder en mand og servicerer dem fast. Det er beregnet, at elevatorerne kører mere end en mio. km op og ned om året.

Niels Bohr Instituttet er en del af DTU og samarbejder med Lund Universitet, hvor vi lige nu bygger verdens kraftigste elektronmikroskop. Der er partikelaccelerator i en 500 m lang tunnel. Man kan forske i lægemidler mv. Der sidder 60 medarbejdere ved Niels Bohr instituttet, som arbejder med denne. Det er et fælles europæisk projekt med Danmark og Sverige som hovedsponsorer. Anlægget skal være færdigt i 2019.

Man tænker ikke på, hvor meget energi det kræver at udveksle data og fx downloade film. Det accelererer helt vildt. Både Apple, Facebook og måske Amazon og Google laver datacentre i Danmark. De store datacentre sætter pris på at de kan få vedvarende energi samtidigt med høj forsyningssikkerhed. Alle verdens servere udleder ved deres energiforbrug lige så meget CO2 som hele verdens flytrafik.

Aftenen sluttede med en stor tak - og naturligvis et elektroteknisk leve til Flemming Folkvardsen og ABB.

AEJ


Elektroteknisk Forening | Kronprinsensgade 28  | 5000 Odense C | Telefon: 40 56 01 48 |  info@dkef.dk
Copyright © Elektroteknisk Forening - All Rights Reserved.

webpage.io Content Management System.