top
Indtast venligst dit brugernavn og adgangkode:
Glemt din adgangskode?
Print side Tilføj til favoriter E-mail side 

GrønGas Vrå

Torsdag 6. oktober besøgte Nordjysk Sektion Nordjyllands største biogasanlæg, som er taget i drift i sommeren 2016.

Det 12 fodboldbaner store anlæg er blevet til i et samarbejde, hver med 50 % ejerandel, mellem Jens Peter Lunden, som er en svineproducent og iværksætter, og EON Danmark A/S, som er en del af det store og internationale privatejede energiselskab EON SE.

EON er i forvejen aktive med biogasproduktion samt biogaslevering til biler og busser. EON er i Danmark også kendt for deres ladestandere til elbiler. Etableringen blev i øvrigt støttet af Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne samt af Fødevareministeriets Landdistriktsprogram.

Anlægget behandler årligt 220.000 tons gylle og 50.000 t biomasse som fx majs, korn og roer og dybstrøelse.

Driftsleder Uffe Christensen fortalte om projektet og opførelsen samt om processerne og anlægget, som beskæftiger 10 medarbejdere. Normalt skal der tre medarbejdere til for at køre anlægget. Dertil kommer tre chauffører, der kører de 3 tankbiler, der er knyttet til anlægget, de kører 5 dage om ugen.

Landmændene får ingen betaling for gyllen, men skal omvendt heller ikke betale for den afgassede gylle, de får tilbage. Indtægterne kommer hovedsaligt fra salg af biogas til naturgasnettet.

Der skal køres ca. 800 m3 gylle ind hver dag og det er både kvæggylle og svinegylle. Efter hvert besøg på en gård skal bilerne vaskes grundigt for at begrænse risikoen for sygdomssmitte.

Der produceres 30-40 t gas pr. dag, der leveres enten til lokale aftagere på 16 bar distributionsnettet eller ind på 40 bar transmissionsnettet. Gasnettet ligger på den anden side af vejen.

CO2 og svovl renses fra biogassen i et opgraderingsanlæg, som anvender aminbaseret teknik.

Fra Erik Lytzen A/S fortalte overmontør Tonny Søndergaard og projektleder og programmør Thomas Fulsang om den elektriske del af projektet. Udover at være elektrikeren på pladsen, så har Lytzen også leveret automation, programmering samt ventilation. Erik Lytzen har derfor haft en central rolle i projektet og har brugt over 7000 mandetimer på opgaven.

Biogasanlægget forsynes via 2 transformerstationer ved skel, den ene forsyner især gaskompressionsanlægget, der trækker op til 500 A.

Men der er også omrørere, halm og gasfyr, kraner mv. I gennemsnit trækkes her ca. 300 A.

Alle kabler er ført ind i tavlerummet, der er trukket 54 km kabel i alt. Der er UPS-anlæg til PLC-delen og netværket, men øvrige elanlæg er ikke sikret med nødstrøm. Der er gaslager til 8 dage og man kan klare en kortvarig strømafbrydelse. Der er trukket 6 kvadrat jord rundt alle steder med potentialeudligning. Man har valgt Siemens som eneste leverandør bl.a. ud fra at der bedst kun at have én leverandør, hvis der opstår fejl og ansvaret skal placeres.

Der er fiberforbindelser til administration og pumpehus. Der er en Scada server og alt kan fjernstyres fra Ipads og IPhones. Hjemme modtager den vagthavende en SMS med alarmbesked om fejlen. Der er på pladsen 8 access points i Wi-Fi anlægget. Wi-Fi giver dog ikke samme hurtige og sikre tilgang som fiber, og der arbejdes på at udvide fibernettet.

Projektet startede i 2012 og det tog tid at få myndighedsgodkendelsen igennem med lokalplan, miljøredegørelse, indsigelser og nabohøring. Men fra første spadestik den 2. juli 2015 til anlægget den 3. juni 2016 blev taget i drift gik der mindre end et år.

Anlægsudgiften er 117 mio. kr., hvilket er meget tæt på det budgetterede.

For landmændene ligger fordelen i, at de får en gylle retur, som er mere ensartet og som gøder bedre, forurener og lugter mindre end før. Gyllen får et lavere indhold af organisk kvælstof og et højere indhold af uorganisk, plantetilgængeligt kvælstof. Udvaskningen af nitrat på markerne bliver mindre og man reducerer metanudslippet på markerne.

Den store kedel på anlægget er en halmkedel, men der er en gaskedel i reserve. Denne bruger ikke egenproduceret biogas på grund af afgiftsforhold.

AEJ

Forklaring til oversigtstegning:

1 modtagetank gylle (fra kvæg og svin). Gyllen hentes hos leverandøren.

2 flydende biomasse (glycerin)

3 udleveringstank til landmanden

4-5 reaktortanke (ophold varer 2-3 uger)

6 -7 efterlager gaslager, opholdstid ca. 15 dage

8 – 9 roetanke (også gulerødder, agurker, pastinak, frugt mv.)

10 gasrenser (biologisk svovlrensefilter)

11 tørlager biomasse (halm og korn)

12 kedelrum (halmkedel samt mindre gaskedel)

13 askelager container

14 pumperum/manifold (her er alle tanke koblet på)

15 varmevekslerrum (varmer gyllen til ca. 45 OC)

16 tavlerum

17 værksted

18 mixertank

19 hygiejniseringsmoduler

20 vådhal biomasse fra industri, fx slagteriaffald. Opvarmes til 70 grader inden iblanding.

21 kørersilo/majslager

22 biogas opgradering, leveret af Purac Puregas. Renhed ca. 99,85 %.

23 HMN modtagestation

24 HMN kompressorstation

25 fakkel (bruges ved opstart af anlægget til gassen når den rigtige kvalitet)

26 transformatorstation

27 brovægte

28 administrationsbygning

Nordjysk Sektion er sponseret af


Elektroteknisk Forening | Kronprinsensgade 28  | 5000 Odense C | Telefon: 40 56 01 48 |  info@dkef.dk
Copyright © Elektroteknisk Forening - All Rights Reserved.

webpage.io Content Management System.