top
Indtast venligst dit brugernavn og adgangkode:
Glemt din adgangskode?
Print side Tilføj til favoriter E-mail side 

2016-04-07 Aarhus Bryghus

Velkommen til Aarhus Bryghus - byens største bryggeri, som vi kalder os selv efter Ceres lukkede i 2008. Jeg hedder Jonas Slumstrup og arbejder her som salgs og marketingassistent, selv om vi ikke bruger titler så meget her. Jeg står bl.a. for fredagsbar, rundvisninger og musikarrangementer.

Hvor store er vi? Vi er et lille sted, vi er kun 7 fastansatte, vi har fx én, der tager sig af produktionen, en der laver regnskab samt en kørende sælger.

- Vi har flere bryggerier, et der hedder Wintercoat i Sabro, de brygger 80.000 l om året, og så har vi Clemensbryggeriet, der er fusioneret med Hereford restauranten og ligger synligt nede ved havnen. De brygger 100.000 liter om året. Her i Viby er vi ved at nærme os de 300 000 liter om året. Det er hvad Ceres kunne lave en mandag formiddag på to timer. Større er vi ikke, vi er stadig et mikrobryggeri, men måske på grænsen til et minibryggeri.

- Selve brygningen sker med håndkraft, vi rører selv i vores urtkedler osv. På de store bryggerier trykker man bare på en knap, og i løbet af 10-12 dage så har de et færdigt produkt. Vi brygger lidt langsommere. Her hos os tager det en måned at brygge en øl. Her må gærresterne have tid til at dale til bunds, vi har kun et lille filtreringsanlæg – de store bryggerier har centrifuger, hvor det sker lynhurtigt. Vi får ikke en bedre øl af at lade den ligge en måned. Forskellen på os og de store bryggerier råvarerne. Vi bruger nogle dyrere råvarer, vi kan købe en dyrere og bedre kvalitet, men vi kan jo heller ikke købe så stort ind som de store bryggerier og få samme mængderabatter. Derfor er en specialøl dyrere end en almindelig pilsner men så er det også håndværk – det er en crafted beer.

I 1998 blev Danske Ølentusiaster stiftet, de er 9.000 medlemmer i dag. De gik op til Svend Auken i 2002 og beklagede sig over den tekniske handelshindring med at Carlsberg havde gjort det forbudt at importere øl. Loven blev ophævet, og Danmark fik lov at importere øl udefra. Herefter steg interessen i Danmark for specialøl.

I midtnullerne var man ved at overveje lukningen af Ceres. Vores ejer, Niels Buchwald, kunne godt se, hvor det bar hen, så han sagde op på Ceres, hvor han var brygmester, og startede selv op, sammen med en kammerat, syd for Odder. Han fik brygget 3 forskellige øltyper – en Stout, en Red Ale og en Imperial Stout. Han tænkte det ville være godt at have mindst én kunde, så han gik op til Dansk Supermarked i Aarhus og fik en landsdækkende eksklusivaftale med at levere øl til hele landet!

Herefter fik han travlt med at få stablet et bryggeri på benene, men det er jo dyrt. Det kostede 10 mio. kr. og det kunne han ikke låne. Han fandt på internettet et nedlagt bryggeri i Texas, som var meget billigt. Det købte han og fik det med til Danmark. Han fik bryggeriet banket op på få måneder. Kedlerne benyttes stadig men der er også kommet mere til senere, i takt med at vi har udvidet. Alt hvad han kunne producere, det kom Dansk Supermarked og hentede ved porten.

Når vi ligger her i Viby, så er det fordi Dansk Supermarked nemt kunne hente øllet her, og så er huslejen selvfølgelig også noget billigere end i Aarhus midtby, fortale Jonas Slumstrup.

- Det gik forrygende i starten. Men Niels Buchwald var ikke den eneste, der havde fået idéen med at etablere et mikrobryggeri, han var måske nummer 25, men pludselig var der 220 små bryggerier rundt om i hele Danmark. Så kunne man ikke længere sælge vores øl over hele landet , da forbrugerne helst vil have lokale øl. Efter finanskrisen var der ca. 100 bryggerier tilbage, og i dag ca. 110.

Han fik ophævet eksklusivaftalen med Dansk Supermarked. Så måtte vi ud og sælge vores øl til det lokale detailmarked i en radius på 20 km fra Aarhus.  Vi er i dag repræsenteret i ca. 150 detailbutikker: Coop, Dansk Supermarked, Rema 1000 og Meny.

- Vi halter lidt bagefter på Horeca markedet. Vi kan ikke være med i konkurrencen på hoteller, restauranter og værtshuse, de store bryggerier lægger penge på bordet for at få lov at få salget. Vi har ikke penge til den slags markedsføring, så der kan vi ikke være med. Vi er nødt til at være lidt mere kreative, fortalte Jonas Slumstrup. Men det lykkes åbenbart meget godt for Bryghuset vækster med 15 % om året, så der har faktisk lidt travlt med at følge med.

Herefter smagte vi på noget øl, først Aarhus Bryghus Klosterbryg, bryghusets første øl og signaturøl, det er en fusion af en guldøl og en engelsk ale. Man siger, at øl skal drikkes 2 grader over procenten, en 8 % øl skal drikkes ved 10 grader.

- Så det øl i får her skal lige varmes lidt i glasset, fortalte Jonas Slumstrup.

- Øl er en gæret drik brygget på spiret byg – vi bruger ikke hvede her, andet end lidt til at give skum. Byggen maltes og spirer og tørres, og så knuses det. De er forskellige slags malt – pilsnermalt, som er hovedingrediensen i al vores øl, hvis malten får lidt mere varme får man karamelmalt, som anvendes til Classic, det giver også lidt brun farve og rundere smag. Og så kan man få ristet farvet malt, som bruges til Imperial Stout og lignende.

- Vi brygger 2 gange – max 3 gange om ugen, 1500 l ad gangen. Vi tager 300-350 kg malt i kværnen, så blandes der vand i og det varmes op til 70 grader. Vi lader det recirkulere til sukkerindholdet er højt nok. Malten sies fra bagefter, det kan anvendes som foder, der er stadig lidt sukker i. I gamle dage blev det brugt til at lave tynd øl.

- Man brugte alle mulige urter i gamle dage, men da man kom humle i, opdagede man, at det konserverede øllet. Det blev ganske vist bittert, men nu kunne det holde i lang tid og så skulle man ikke brygge så tit.

- Der anvendes en bitterhumle og en aromahumle. Bitterhumlen koges med øllet i et times tid. Aromahumlen skal kun med de sidste 5 minutter.

Klosterbryg er brygget på pilsnermalt, hvedemalt og karamelmalt. Det er krydret med tre forskellige typer af aromahumle, som matcher maltene. Dette er en øl med 6 % alkohol, som er i stil med India Pale Ale. Der er udelukkende anvendt aromahumle. Engelsk Fuggles og Styrian Goldings sammen med tysk Perle. Fuggles og Goldings er de to mest klassiske engelske aromahumletyper. De giver øllen en svagt parfumeret duft, med mindelser om clementiner

Så skal vi have lavet kulhydraterne om til alkohol og vi blander gær i. I løbet af 7 dage gærer øllet ved ca. 18 grader og danner alkohol og så køler vi øllet ned til 0 grader. Undergæren synker til bunds – overgæret lægger sig på toppen. Men vi anvender dog en speciel overgær, som også synker til bunds. Undergær er til Pilsner og Lagerøl. Overgær er til Ale og Imperial Stout.

Herefter smagte vi Fregatten Jylland, en engelsk ale på 8 %. Den er brygget på bestilling af museet i Ebeltoft af samme navn. De kom til os om vi kunne levere en øl til deres æblefestival, hvor Thor tidligere havde været leverandør. Det kunne vi godt, for vi havde den i forvejen. Det er en stærk øl på 8 % alkohol, brygget på pilsnermalt, münchenermalt, karamelmalt og farvemalt, tilsat æblesaft og krydret med en aromahumle.

Så hørte vi videre om klaringen af øllet.

- Vi er interesseret i at få så meget gær ud som muligt inden det filtreres i et kiselgur filter. Kiselgur er forstenede havalger som binder gæren.  og vi skal have filtreret al gærrester ud, for elles kan vi ikke hælde det på flaske. For så vil det udvikle sig videre.

Efter filtreringen går øllet på tryktanke og her kan vi tilføre lidt ekstra kulsyre. Til sidst skal det på fustage eller på flaske og det er 100 % samme øl. Øllet til fustage bliver pasteuriseret inden det fyldes på. så det sidste gær er dræbt og så kan vi garantere holdbarheden.

Vi har kun én flaskestørrelse og det er en 60 cl – vi siger øl er til deling, til nydelse og til mad! Vi vil gerne have at man drikker en flaske øl i stedet for en flaske vin.

- Det kan ikke betale sig at have et returflaskesystem, så vi benytter kun nye flasker fra Holmegårds Glasværk. Vi skiller os med flaskestørrelsen lidt ud fra andre, det er der også ulemper ved, men tappeanlægget kan ikke klare andre størrelser. Vi kan tappe 600 flasker i timen. Flaskerne gøres trykløse inden vi fylder det minus 2 grader kolde øl på. Inden flasken er fyldt helt op skydes lidt kulsyre ind på toppen, så der ikke står ilt her, som kan ødelægger øllet. Men ellers er øllets værste fjender sollys og varme.

Flaskeøllet pasteuriseres også. Flaskerne varmes op til 65 grader og til sidst får de etiket på. Så stilles øllet i kasser og ud på lagret.

Herefter fik vi serveret mad – hertil fik vi forårsbryg, som egentligt kunne kaldes en påskeøl, men den kan sælges i 3 måneder i stedet for i 3 uger. Desuden fik vi India Pale Ale på 6 %, som er krydret med 5 forskellige aromatiske humler, de fleste er tilsat urtkedlen lige inden nedsvaling, mens den sidste er tilsat som ”tør-humle” til det filtrerede kolde øl lige før tapning.

Aarhus Bryghus holder som nævnt fredagsbar hver fredag fra 15-19 på bryggeriet. Hvis vejret er godt kan man sidde i solen og nyde en kold fadøl. Ellers foregår det i besøgslokalet med plads til 100 mennesker.

Bryghuset tilbyder også firmaarrangementer og vil gerne skræddersy et tilbud. Men ofte indgår ølsmagning heri ligesom denne aften, hvor Jysk Sektion holdt sin generalforsamling her. Se selvstændigt referat herfra.

Læs mere om Aarhus Bryghus på www.aarhusbryghus.dk

AEJ

Få din annonce vist her. Læs mere

Arrangementer


Elektroteknisk Forening | Kronprinsensgade 28  | 5000 Odense C | Telefon: 40 56 01 48 |  info@dkef.dk
Copyright © Elektroteknisk Forening - All Rights Reserved.

webpage.io Content Management System.