top
Indtast venligst dit brugernavn og adgangkode:
Glemt din adgangskode?
Print side Tilføj til favoriter E-mail side 

2019-03-06 Støt medarbejdernes deltagelse

I dag er det ikke en selvfølge, at medarbejderne også i deres fritid beskæftiger sig med deres fag.

Der er jo så mange andre tilbud, man kan bruge sin tid på.

Man skal jo først og fremmest være der for sin familie. Man skal jo i et eller andet omfang deltage i børnenes liv, i deres skole- og sportsaktiviteter.

Man er også nødt til at holde sig i form ved at være fysisk aktiv på den ene eller anden måde.

Man kan også deltage i nogle af de mange kulturtilbud, fx koncerter, biograf eller teater.

Skulle der stadig være tid til overs, er der jo også fjernsynet med 60 kanaler - for slet ikke at tale om deltagelsen på de sociale medier!

Egentligt, når man tænker over det, er det jo slet ikke til at forstå, at nogen overhovedet har overskud til også at beskæftige sig med elteknik i deres sparsomme fritid...

Det kan kun være fordi medlemmer af Elektroteknisk Forening er særligt energiske, videbegærlige og ressourcestærke overskudsmennesker.

Hvad får de ud af at være med i Elektroteknisk Forening? De får:

  • Et fagligt netværk

  • Foredrag

  • Virksomhedsbesøg

  • Studieture

  • Faglig viden

  • Fagbladet Elteknik

Alt dette er med til at give medarbejderne et fagligt løft.

De bliver bedre i stand til at følge med i hvad der sker i elbranchen.

De får viden om ny teknik.

De lærer andre virksomheders medarbejdere at kende. Medarbejdere, som måske sidder i lignende stillinger i andre virksomheder.

De hører hvordan andre har løst forskellige opgaver. De får nogen, de kan spørge om et godt råd. 

For nogen er Elektroteknisk Forening også det forum, hvor man mødes med nuværende og tidligere kollegaer og oplever et kollegialt og socialt fællesskab.

Dette er naturligvis til stor gavn ikke bare for medarbejderen, men i høj grad også for arbejdsgiveren.

Og så sker det endda for det meste i medarbejderes fritid!

Derfor er det bare en ualmindelig god idé at støtte op om medarbejderens deltagelse i Elektroteknisk Forening.

Og for at gøre det overkommeligt, så har vi netop sat årskontingentet ned med en tredjedel til 428 kr. ekskl moms, eller 535 kr. inkl. moms.

Vi mødes i Elektroteknisk Forening!


Elektroteknisk Forening | Kronprinsensgade 28  | 5000 Odense C | Telefon: 40 56 01 48 |  info@dkef.dk
Copyright © Elektroteknisk Forening - All Rights Reserved.

webpage.io Content Management System.