top
Indtast venligst dit brugernavn og adgangkode:
Glemt din adgangskode?
Print side Tilføj til favoriter E-mail side 

2015-05-11 Støt medarbejdernes deltagelse

I dag er det ikke en selvfølge, at medarbejderne også i deres fritid beskæftiger sig med deres fag.

Der er jo så mange andre ting, man kan bruge sin tid på. Man skal jo først og fremmest være der for sin familie. Man er også nødt til at holde sig i form ved at være fysisk aktiv på den ene eller anden måde. Man kan også deltage i nogle af de mange kulturtilbud som fx fodbold, koncerter, biograf eller teater. Skulle der stadig være tid til overs, er der jo også fjernsynet med 60 kanaler - foruden deltagelse i sociale fora.

Egentligt, når man tænker over det, er det jo ret uforståeligt, at medlemmer af Elektroteknisk Forening overhovedet har overskud til også at beskæftige sig med elteknik i deres sparsomme fritid...

Det kan kun være fordi disse medarbejdere er særligt energiske og ressourcestærke overskudsmennesker.

Hvad får de ud af at være med i Elektroteknisk Forening? De får:

  • Et fagligt netværk

  • Studieture

  • Foredrag

  • Virksomhedsbesøg

  • Fagbladet Elteknik

Alt dette er med til at give medarbejderne et fagligt løft. De bliver bedre i stand til at følge med i hvad der sker i elbranchen. De får viden om ny teknik. De lærer andre virksomheders medarbejdere at kende. Medarbejdere, som måske sidder i lignende stillinger i andre virksomheder. De hører hvordan andre har løst forskellige opgaver. De får nogen, de kan spørge om et godt råd. De får nye muligheder for at engagere sig fagligt.

Dette er naturligvis til stor gavn ikke bare for medarbejderen, men også for arbejdsgiveren.

Og så sker det endda helt eller delvist i medarbejderes fritid.

Derfor er det en god idé at støtte op om medarbejderens deltagelse i Elektroteknisk Forening.


Elektroteknisk Forening | Kronprinsensgade 28  | 5000 Odense C | Telefon: 40 56 01 48 |  info@dkef.dk
Copyright © Elektroteknisk Forening - All Rights Reserved.

webpage.io Content Management System.