top
Indtast venligst dit brugernavn og adgangkode:
Glemt din adgangskode?
Print side Tilføj til favoriter E-mail side 

2014-11-17 Solcelleanlaeg temadag

I samarbejde med IDA Elteknik har vi afholdt to temadage om solceller, det første hos Energi Midt i Silkeborg og det andet hos Dong Energy i Virum. Begge med samme indhold: Installation og beskyttelse af solceller.

Jan Rasmussen fra Dansk Energi fortalte indledningsvist om tilslutning af solcelleanlæg. Han sidder i DEFU, som er en teknisk afdeling, der 98 % af tiden arbejder for netselskaberne.

- Ejeren skal afholde udgifterne til tilslutningen til 10-20 kV nettet – også selv om man tilslutter ved lavspænding. Reglen er skrevet til kraftvarmeværker og den er måske ikke helt så god til små solcelleanlæg, sagde Jan Rasmussen. Ved større anlæg kan det være ekstra svært, så kan tilslutningsprisen være bestemt efter hvad det ville have kostet – også selv om man bygger noget helt andet. Konklusionen er, at man skal huske at spørge sit netselskab om tilslutningsprisen inden man investerer i et solcelleanlæg.

- Der kommer nu et nyt fællesregulativ 2014 og ny teknisk forskrift TF 3.2.2 for solcelleanlæg. Her specificeres nogle regler for spændingskvaliteten, sådan at kvaliteten ikke må blive forringet ved tilslutning af solcelleanlæg. Hvis man har en lavspændingsudførelse til fx 5 huse, så falder spændingen jo på vejen ud fra transformeren til forbrugsstedet, og spændingen må max. falde til 10 % under 230 V. Hvis man har produktionsanlæg ude ved forbrugerne, så vil spændingen i nettet jo stige, og spændingen må højst stige til 230 V plus 10 %. For at beskytte elnettet skal solcellekonverterne koble ud hvis spændingen overstiger 230 V + 10 %.

Der vil også være en yderligere spændingsstigning ude i installationen ved forbrugeren og det kan godt give problemer. Derfor er det vigtigt at have så lav spændingsstigning som muligt i installationen. En og tofasede anlæg gør tingene værre på grund af den skæve fordeling. Derfor anbefales at man altid sætter 3-fasede konvertere op.

Jan Rasmussen kendte et eksempel på et enfaset anlæg på bare 3,6 kW, der gav en spændingsstigning på 11,3 V, hvilket medførte udfald af solcelleanlægget. Spændingsstigningen var kritisk i netop dette tilfælde  dels fordi netselskabet kørte med en let forhøjet spænding ved transformeren på grund af stor afstand ud til forbrugeren, og dels fordi der var en relativ stor spændingsstigning i installationen. Det ville koste netselskabet 70.000 kr. at forstærke nettet – og det er jo relativt mange penge. En 3-faset konverter ville have klaret problemet, men netselskabet havde ikke mulighed for at forlange den.

- Vi arbejder hen imod, at vi kan få nogle værktøjer – fx ved at kunne begrænse maxeffekten, og det ville jo være den billigste løsning. En reduktion af maxeffekten med 30 % giver ca et energitab på 5 %. Men det håndtag har vi desværre ikke i dag, sagde Jan Rasmussen.

Han fortalte videre om Den tekniske forskrift – nyt er, at en konverter under 50 kW fra positivlisten bare kan tilsluttes uden at levere yderligere dokumentation. Over 50 kW skal man dokumentere anlæggets elkvalitet og med den nye forskrift er der en vejledning i hvordan man skal gøre. Forskriften ligger på Energinet.dk’s hjemmeside.

Dansk Energi har lavet et program der kan beregne disse ting og de kører også kurser i hvordan man gør – der er et kursus i marts.

Der er et bilag til den tekniske forskrift så man kan se hvad der kræves af dokumentation.

Jan Ramussen fortalte om det hul der har været i lovgivningen, hvis man tilslutter 5 stk. 400 kW anlæg skal de behandles som 400 kW anlæg, men hans skøn er, at Energinet.dk muligvis vil indføre andre krav, sagde han.

Omkring måling og afregning fortalte Jan Rasmussen blandt andet at netselskaberne har forskellige metoder til opkrævning og betaling, så det er vigtigt at undersøge, hvordan det foregår og hvad det koster. Hvis man har nettoafregning kan man have en simpel og billig måling, men hvis man skifter til timemåling kan det blive dyrt. Et anlæg under 50 kW behøver man ikke at betale PSO for egetforbrug. Hvis et anlæg er større end 50 kW og er tilsluttet elnettet direkte så betaler man en reduceret PSO-afgift af egetforbruget.

Der er nye statsstøtte regler på vej. De indbefatter en ny proces for anmodning om statsstøtte, hvor man skal søge om støtte inden man køber sit solcelleanlæg..

Der er et pres for,at boligforeninger skal have nemmere ved at etablere solcelleanlæg og ved at få afgiftsfritagelse. Der arbejdes på at finde en løsning.

I dag er der en pulje på 20 MW årligt til private, i 2015 bliver puljen på 60 MW private anlæg op til 6 kW pr. husstand. Men man skal søge støtten, inden man køber anlægget.

Se Jan Rasmussens PowerPoints her (tålmodighed påkræves, det er en tung fil)

Hvis lynet slår ned

Ernst Boye Nielsen, ERNEL.dk, fortalte om lyn- og overspændingsbeskyttelse samt jordforbindelse af solcelleanlæg.

- Danmark ligger i det isokerauniske geografiske område med typisk 10 dage om året med hørbar torden, i Sydeuropa 30 dage og visse steder i Sydamerika 200 dage. Døgnet rundt er der 1.000 tordenvejr globalt. I USA er der 50 % flere lyn pga. hedebølger, for hver grad højere temperatur kommer der 12 % flere lyn.

I 1994 oplevede vi et kraftigt tordenvejr efter en periode med lummer hede. Der kom flere lyn på en dag end de foregående 3 år tilsammen. I 2002 var der et enkelt tordenvejr med over 200.000 lynnedslag.

I gennemsnit regnes der med 1 lyn pr. 4 km2 pr. år i Danmark. Der dræbes 1 person om året ved lynnedslag. Der er ingen statistik på skaderne forårsaget af lynnedslag. Grundet den lave lynhyppighed er der ikke krav om lynbeskyttelse af solcelleanlæg i Danmark.

- Alle vindmøller lynbeskyttes (dog undtaget husstandsmøller), vingerne har indbyggede receptorer og lynnedledere. I starten troede mange, at glasfibervinger ikke kunne blive ramt af lynet. Men det kunne de, viste statistikken. Vi var hos Desitek/DEHN selv med til at udføre de første test af lynbeskyttelse i vindmøllevinger, fortalte Ernst Boye Nielsen.

Der udføres stort set ikke lynbeskyttelse af solcelleanlæg i Danmark – kun et par procent er beskyttet. Men der sker skader. Det er måske holdningen, at det går nok - forsikringen dækker jo!

Man skal bare være opmærksom på at forsikringen kun dækker, hvis det er et direkte lynnedslag og der skal være tydelige fysiske tegn på lynnedslaget. Forsikringen dækker ikke, hvis der bare er tale om overspænding.

I Tyskland er der lovkrav om lynbeskyttelse i henhold til lynnormen af alle anlæg over 10 kVA og i mange tilfælde forlanger forsikringsselskaberne også lynbeskyttelse af de mindre anlæg, i hvert fald ved genforsikring efter en lynskade. Der kræves indre og ydre beskyttelse. Og der er i nogle tilfælde kun krav om overspændingsskyttelse.

Når man lynbeskytter gælder de almindelige regler. Vi skal overveje om vi kan bruge ledende dele på bygningen. Er der armeret beton, er armeringen en billig løsning, hvis den planlægges rigtigt.

Master og andre høje genstande tiltrækker ikke lyn, som mange tror, lynet er fx en gang slået ned 20 m fra Eiffeltårnet. Og det er slået ned i bunden af Challenger rumfærgen, mens den stod på jorden.

- Vi øger ikke risikoen for lynnedslag ved at montere et solcelleanlæg på taget, og jordforbindelse af paneler og bærerammer vil heller ikke påvirke risikoen, men reducere skaden betydeligt. Lynet ser ikke om noget er jordforbundet eller ej. Men risikoen for skader og omkostninger stiger naturligvis, jo mere isenkram, der er installeret på taget.

- Man kan ikke forhindre lynet i at slå ned. Omkostningen ved en skade ganget med sandsynligheden skal holdes op mod investeringen. Jeg ser forsikringsselskaberne som en vigtig faktor omkring det her, sagde Ernst Boye Nielsen.

Et godt råd er, at antennekablernes skærm altid bør jordes/udlignes, ligesom telefonledningernes skærm. Risikoen for overspænding er 10 gange højere end for direkte lynnedslag.

Han fortalte videre om overspændingsbeskyttelse type 1 og type 2, det kan du se mere om i PowerPoint præsentationen:

Lyn og overspændingsbeskyttelse v. Ernst Boye Nielsen her.

Se også de øvrige foredragsholders præsentationer:

Myndighedskrav - Steffen Nielsen, Sikkerhedsstyrelsen her

Valg af konverter - Søren Bækhøj Kjær her

Valg af fejlstrømsafbryder v. Jørgen Kristiansen her

Installation og beskyttelse v. Joos Fugl, Poul Larsen A/S her

Få din annonce vist her. Læs mere

Arrangementer


Elektroteknisk Forening | Kronprinsensgade 28  | 5000 Odense C | Telefon: 40 56 01 48 |  info@dkef.dk
Copyright © Elektroteknisk Forening - All Rights Reserved.

webpage.io Content Management System.