top
Indtast venligst dit brugernavn og adgangkode:
Glemt din adgangskode?
Print side Tilføj til favoriter E-mail side 

2014-04-03 Fynsk Sektion på besøg hos ABB Fredericia

Efter generalforsamlingen i Fynsk Sektion, (se selvstændigt referat) var der fire ABB-indlæg. Det første omhandlede ABB's aktiviteter i Fredericia med hovedvægten lagt på udvalgte særligt interessante elektrotekniske leverancer. Indlægget blev holdt af salgsdirektør Jesper Dreyer. 

Han fortalte om det Lillebæltskabel, som ABB har leveret for Energinet.dk og som har gjort det muligt at nedtage de to rækker af 400 kV højspændingsmaster på en strækning på 12 km omkring Middelfart. 

- Projektet består af to kabelovergangsstationer, ca. 7 km søkabel og 5 km landkabel. Det er et meget spændende projekt. Vi var i ABB først med et 400 kV trelederkabel, som kunne klare opgaven, og vi stod derfor bedst i konkurrencen, idet det er noget billigere at lægge ét kabel ud end tre.

- Søkablet er 3 x 1400 mmog er fremstillet på ABB’s kabelfabrik i Karlskrona. Kablet er lavet i én samlet strækning.

- Det var spændende, da vi gennemførte højspændingstesten af kablet, vi holdt vejret, men alt gik godt, fortalte Jesper Dreyer.

Af andre spændende projekter nævnte Jesper Dreyer:

 · Et gasisoleret koblingsanlæg til station Revsing ved Vejen og produceret i Schweiz.

 · Skagerrak 4, den nye kabelforbindelse til Norge. Her er ABB i gang med at levere konverterne til en HVDC forbindelse bestående af 140 km søkabel, 90 km landkabel og to konverterstationer. Skagerrak 1-3 har tilsammen en kapacitet på ca. 1000 megawatt. Med Skagerrak 4 øges kapaciteten med 70 procent til 1700 megawatt. Tages i drift senere på året.

 · Horns Rev 3 på 400 MW installeret vindmølleeffekt. Her leverer ABB 3 x 220 kV forbindelse til — strækning 32,5 km. Havmølleparken tages i drift i 2017.

ABB’s robotaktiviteter

Herefter hørte vi om ABB's robotaktiviteter ved forretningsdirektør Steffen Enemark.

- ABB’s lokale og globale service er nøgleparametre for vores succes på området, indledte han.

- Vi besluttede i 2001 at lægge vores robotaktiviteter om, så vi ikke leverer 

hele systemer, men kun robotter og udstyr til robotter. Der er globalt 5.000 medarbejdere i 40 lande og produktionen finder sted i Asien, Europa og Amerika. ABB’s robotaktiviteter for Danmark ligger i Fredericia.

- Den første kommercielle robot blev taget i brug i 1974 og vi har indtil nu leveret 225.000 worldwide, heraf 1094 i Danmark. Robotter kan bruges til mange ting, fx

  • Automotive
  • Foundry & Forging
  • Metalfremstilling
  • Maskinbearbejdning
  • Plastik og gummi
  • Fødevarer
  • Pharma
  • Transport
  • Elektronik (3C)
  • Vedvarende Energi - Wind & Solar

Elektromekanisk værksted

Salgsdirektør Per Pedersen fortalte om ABB's serviceværksted, der er Danmarks største elektromekaniske værksted. Vi fik en rundvisning i værkstedet, der har en stor aktivitet i service på vindmøllegeneratorer.

- Det er et stort marked, vi har leveret 20.000 generatorer og andre har jo nok leveret ligeså mange.

På værkstedet lå fx en rotor fra en generator, hvor spolehovederne var beskadiget, og den skulle vikles om.

- Vi skærer spolehovederne af, så kommer vi hele rotoren ind i en ovn hvor lak og isoleringsmaterieler kremeres ved ca. 800 oC, fortalte Per Pedersen.

- Så rystes resterne ud og så har vi en frisk blikpakke, som vi kan lægge nye isoleringsmateriale og viklinger i, samt vakuumtrykimprægnere på samme måde, som da rotoren oprindeligt blev produceret.

- Vi har tilsvarende statorer liggende, forholdsvis store 650 kW eller 880 kW modeller, men det er jo ingenting mod det, vi arbejder med i dag på helt op til 6 og 8 MW.

- Der er en 30 % driftsfaktor på sådan en og det koster rigtigt mange penge, når en vindmølle er ude af drift.

- En del af generatorerne er gået ud af produktion. Men vi har enkelte fabriksnye eller renoverede modeller på lager, som vi kan benytte i reserve.

Vi så også en 6 kV generator fra Svendborg Kraftvarmeværk, der skulle have en almindelig overhaling. Der var begyndende PD, som æder corona-beskyttelsen. Hvis ikke man får gjort noget ved det nu, risikerer man at der opstår alvorlige fejl.

Der lå også en stor havareret elmotor fra Fynsværket, hvor rotoren skulle vikles om.

- Der var gået noget galt i gearkassen, så rotoren havde kørt på statoren, så de normalt adskilte bliklameller var kommet i forbindelse med hinanden. Den kan faktisk stadig køre, men vil ikke have en chance på længere sigt. Nu skal vi have fundet ud af hvordan vi løser det, sagde Per Pedersen.

- Problemet er, at leveringstiden på en ny er så lang — 1 til 2 år for en ny motor. Men vi kan måske reparere den på få uger.

- Lidt interessant er i øvrigt, at dengang det buldrede løs før finanskrisen, da løb vi tør for dygtige elektromekanikere og viklere, og vi hyrede nogle viklere fra Polen. Dem har vi stadig og er meget glade for dem, de er superdygtige og stabile.

Udviklingen på transformerområdet

Til sidst var det Erik Koldby, som øste af sin omfattende viden inden for udviklingen på transformerområdet.

- Det jeg vil fortælle om, er bl.a. distributionstransformere. Der er rigtigt mange af dem rundt omkring i landet. Den gennemsnitlige størrelser er på 340 kVA og der er ca. 70.000 af dem.

Jeg vil også fortælle om brandmæssige forhold. Men først lidt historie.

- ABB’s historie går tilbage til 1890’erne, hvor Asea lavede trefasetransformere. I Danmark var det Thrige og Titan der fusionerede og i 1979 blev opkøbt af Asea for igen i 1988 at blive til ABB.

- Et par af tilhørerne har engang arbejdet hos Thrige eller ABB dengang vi havde en fabrik i Odense. Det der er sket siden, er at tabene i transformerne er gået hen og blevet vigtigere. Lige efter Anden Verdenskrig var der en stor transformerefterspørgsel, og der blev installeret mange transformere med store tab.

- EU er på vej med nye krav, som for nogen nærmest er chokerende. Fra 1. januar 2015 bliver det forbudt at tage transformere i drift med store tab. Man kan måske komme i problemer, hvis man har reservetransformere stående, som ikke har været brugt, fortalte Erik Koldby.

- Det amorfe metal gør det muligt at konstruere transformere med mindre tomgangstab. Et amorft materiale vi kender er glas. Amorft metal fremstilles ved smeltning og efterfølgende meget hurtig afkøling med 1 million grader i sekundet — (men det tager altså kun en lille brøkdel af et sekund).

- For at opnå den ønskede struktur og for at undgå at blikket bliver sprødt, tilsætter man lidt bor til materialet.

- Produktionskapaciteten er på ca. 40.000 tons om året.

- En ulempe ved amorfe kerner er at lydniveaet er lidt højere — en effektiv transformer støjer mere. På grund af lavere induktion skal der mere kerne i, blikket er meget tyndere end almindeligt transformerblik, så der er flere lag, som kan larme, og fordi kernen er viklet, kan man ikke presse den så meget sammen som en klassisk kerne. Men man får til gengæld - groft sagt - halveret tabene med amorft metal.

- Oliekølede transformere har mindre tab end tørisolerede, fordi olie isolerer bedre end luft — alle dimensioner skal være større ved den tørre transformer.

Herefter fortalte Koldby lidt om transformerbrande, som er et voksende problem.

— Transformerolien har i dag en ringere kvalitet end for 20 år siden. Fænomenet hedder kobbersulfid, som ødelægger oliens isolationsevne. Oliebranchen vil ikke fortælle hvorfor. Mit gæt er at det skyldes, at man benytter olie fra Saudi Arabien i stedet for olie fra Venezuela, og den olie er ’tungere’, skal crackes og der er mere svovl i. Når man har frit kobber og aggressivt svovl, kan der dannes kobbersulfid som kan føre til nedsat isolationsevne i højt belastede transformere. Man kan lakere kobberet, men den løsning forringer de termiske forhold for viklingen. Et andet forhold er, at man også er begyndt at benytte gummisække i ekspansionsbeholderen. Så iltes olien ikke, men et lavt iltindhold i olien øger risikoen for at der dannes kobbersulfid. Kobbersulfid er farligt i transformere, der er højt belastet, som f.eks. maskintransformere, men der findes inhibitorer som kan eliminere den skadelige virkning.

- Man kan lave olier som har vanskeligere ved at brænde. Men fx biologiske olier har det problem, at deres viskositet ved lave temperatur bliver ligesom smør, og hvis en vikling så pludselig bliver varm, så fungerer kølingen ikke ordentligt med det samme.

- I Odense har vi nogle af de første tørtransformere fra Thrige Titan under Rosengårdcentret.

Men fx i København står der mange oliefyldte transformere indendørs. Olien udgør en risiko ved brand. Tørtransformere mindsker risikoen ved brand. Hvis al isolationsmaterialet i en tørtransformer brænder, er energien kun ca. 1/12 af energien i en tilsvarende olietransformer.

- Der er andre lande, som vi normalt sammenligner os med, som har udskiftningsprogrammer vedrørende indendørs placerede oliefyldte transformere på grund af brandfaren. Og sågar også nogle af de lande, vi normalt ikke sammenligner os med, fx Rusland og Ægypten, fortalte Erik Koldby.

- En ulempe ved at skifte til tørtransformere kan være, at de ofte fylder mere og der kan derfor være problemer med at få plads til dem.

Erik Koldby viste en lille film samt billeder af forskellige transformere gennem tiden og fortalte til sidst lidt om vindkrafttransformere, ”set i bagklogskabens ulideligt klare lys”.

— Noget af det, der gik galt på Middelgrunden var, at man forudsatte belastningskurver som kunne sammenlignes med almindelige distributionstransformeres. Men der kan på vindmøller forekomme en hel uge i træk med fuld kraft. På Middelgrunden er møllerne stallregulerede og de kan producere mere end deres mærkeeffekt og det holder transformerne ikke til ret længe.

- Ved nogle af de første møller stod transformerne oppe i nacellen, hvor der var mange vibrationer, og hvis de står ude på havet, udsættes de for fugtig og kold havluft, og det en tørtransformer ikke velegnet til at klare.

- En anden ting, der kan drille, er konverterne, hvor nogle af de første ikke havde filtre og man brugte i nogle tilfælde sekundærviklingen som autotransformer. Det gav små impedanser og risiko for store kortslutningsstrømme.

- Et tredje problem er sammenfald af transienter, reflekterede bølger kan komme samtidigt fra begge sider. I et almindeligt distributionsnet vil de aldrig komme samtidigt. Vi regnede på det i forbindelse med transformeruheld på Horns Rev 1. Ved en driftssimulering påvistes det, at der var betydelige forskelle på, hvad de forskellige transformere blev udsat for.

- I et PhD projekt er det lykkedes at påvise, at farlige transienter kan ødelægge viklingen. Fejltypen minder meget det som skete på Middelgrunden. En løsning er at de yderste viklinger isoleres særlig kraftigt. Den erfaring havde man tidligt og løsningen kaldes specialspoler.

- På Middelgrunden står transformeren i øvrigt i bunden af tårnet og døråbningen skal være afrundet og så smal som muligt, så det spiller en rolle, hvor smal transformeren er. Det er en ny udfordring, fortalte Erik Koldby.

- Det er næsten 20 år siden, at vi lukkede vores transformerfabrik i Odense. Men vi har stadig har en betydelig kompetence på transformerområdet, nu bare i Fredericia, sluttede Erik Koldby.
AEJ

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Få din annonce vist her. Læs mere

Arrangementer


Elektroteknisk Forening | Kronprinsensgade 28  | 5000 Odense C | Telefon: 40 56 01 48 |  info@dkef.dk
Copyright © Elektroteknisk Forening - All Rights Reserved.

webpage.io Content Management System.