top
Indtast venligst dit brugernavn og adgangkode:
Glemt din adgangskode?
Print side Tilføj til favoriter E-mail side 

2014-04-23 Teknologisk Institut i Aarhus

Søren Skov Bording (senior projektleder) tog imod Jydsk Sektion hos Teknologisk Institut i Teknologiparken i Aarhus. Han fortalte indledningsvist om instituttet, der er 108 år gammelt og bevæger sig i spændfeltet mellem grundforskning og industri.

Teknologisk Institut er Danmarks største udbyder af kurser og konferencer. Hvert år deltager flere end 15.000 personer på Teknologisk Instituts uddannelsesarrangementer, der dækker en bred vifte af mere end 600 kurser, uddannelser og konferencer. I alt er der omkring 1200 medarbejdere.

- Teknologisk Institut er en selvejende og almennyttig non-profit institution. Vi udvikler, anvender og formidler forsknings- og teknologibaseret viden til dansk erhvervsliv. Det overskud, vi genererer, investeres i nyt udstyr osv.

- Lidt offentlige er vi dog, for vi er et GTS institut, det står for godkendt teknologisk serviceinstitut, og vi har derfor adgang til offentlige forskningsmidler fra finansloven, og en del af vores opgaver udfører vi på resultatkontrakter fra det offentlige. Dette udgør 12 % af vores omsætning.

- Egentligt et meget intelligent indrettet system. I sammenligning med vores nabolande har vi en lille offentlig finansiering og vi er presset til at tjene penge i det private erhvervsliv, som vi dermed kommer tættere på. Så vi ligner mere et konsulenthus end et universitet.

- Vi danner bro og laver teknologiudvikling. Vi udvikler og gør det implementerbart. Vi udvikler i samarbejde med erhverv og universiteter og vi arbejder internationalt,

så I kan være sikre på, at vi er med i front.Vi har klaret os fint igennem krisen, fordi vi kom med i nogle store forskningsprojekter.

- Hovedsædet er i Taastrup hvor der er 4-500 medarbejdere, men vi er omkring 350 medarbejdere her i Aarhus. Der er 9 afdelinger i alt, fx i Roskilde (DMRI — Danish Meat Research Institute) i Odense (robotcenter, som også har kontor i Atlanta), Sdr. Stenderup (testcenter for anden generations brændsler) og vi har et i Hirtshals (fiskeriteknologi). Vi har olieteknologicenter i Stavanger og uddannelsescentre i Göteborg og Stokholm, og i Warszawa har vi købt et lille teknologisk institut.

- I Aarhus er vi specialiserede i teknologiudvikling og AM, som er det standardiserede udtryk for det — additive manufacturing, dvs. fx 3D print. Men det er ikke 3D print det hele. Min fornemmelse er at vi bliver bredere i vores virkefelt. Det må være svært at sidde i vores reception med alle disse forskellige fagpersoner under samme tag.

- En 3D printer virker ved, at metalpulver svejses sammen med laserstråler. Egentligt er de første anlæg nogen der printer eller mikrosvejser i 2D, men hvor man gør det i mange lag over på hinanden, hvert lag er 50 my. Emnerne bygges på den måde op lag på lag, og undervejs kan der indbygges forskellige kanaler og strukturer. Platformen, som emnet står på, kører et step ned for hvert lag, der bygges oven på.

- Man har med 3D print nogle designmæssige frihedsgrader, man ikke har ved konventionel fremstilling. En 3D printer erstatter ikke konventionel fremstilling på fx drejebænke og fræsere, dertil er det for dyrt, altså med mindre man kan udnytte de særlige fordele, som teknologien tilbyder.

- 3D print kan supplere den traditionelle teknik og giver nogle nye muligheder og vil sjældent stå alene, så der vil ofte kræves en efterbearbejdning.

- Man kan arbejde i mange materialer og der kommer hele tiden nye til, fx nye plasttyper, keramer og metaller. Der er rigtigt mange muligheder.

- En 3D printer kan være en SLM maskine — selective laser melting. Den arbejder i metal — her fx i rustfrit stål, titanium eller i en nikkellegering. Alle de metaller, man kan svejse i, dem kan vi også printe i, sagde Søren Skov Bording.

- Der findes også andre teknikker, fx laser cladding, hvor man kan tilbygge materialer i 3D. Her arbejder man virkeligt i 3D, hvor materialet tillægges gennem en dyse.

- Det er stik modsat al vores børnelærdom, hvor man starter med en stor klods og så bearbejder man den og fjerner materiale fra den. Designmæssigt er det vendt på hovedet.

- 3D print kan benyttes til enkeltstyksproduktion, fx til prototyper. Men også til serie- eller masseproduktion — men primært ved emner, som ikke kan fremstilles på traditionel vis.

Et eksempel er er en pick-up til vinylplader. Ortofon, der er en hæderkronet dansk virksomhed, laver high-end audio-tilbehør. På de seneste (meget kostbare) topmodeller i deres pick-up serier, fx en model der hedder A90, har man benyttet sig af en teknik, hvor metaldelen printes i 3D i titanium. På den måde opbygges huset korn for korn, med præcis den densitet, man ønsker undervejs, indtil det færdige hus står klar.

- Det betyder, at man præcist kan styre, hvor massivt materialet bliver, og husets ydre kan være massivt, mens kernen af materialet har en porøs struktur, som kan hjælpe med at dæmpe resonanser. Samtidigt er produktet så let som muligt. Det er her, 3D teknologien gør en forskel. Der findes en video om Ortofons SLM print af deres A90 pickup her: http://www.youtube.com/watch?v=SrjBbOHQnXo

- Det er en relativt kompliceret proces, som ikke så let kan kopieres, for i softwaren justeres lasereffekt, sporbredde, hviletid, beskyttelsesgasser mv. Det er en hemmelighed, hvordan vi har lavet de spor. Det er 7. eller 8. generation af pick-up’en, og den fremstilles i serier på 4-500 stk.

- Udover SLM teknologien er der andre teknikker hvor fx smeltet plastik ”pølses” på som med en bollesprøjte, og så kører platformen ned lige som på de andre 3D printere. Denne teknik virker godt og kan klare størrelser op til 35 cm. God til alle termoplaster. For 20.000 kr. har man 3D printer og scanner til hobbybrug.

- 3D print åbner for et helt ny verden inde for design og kan hjælpe Danmark til at holde vores gode renommé på designområdet. Når Verner Panton stolen var prisvindende i 1967 var det til dels på grund af den teknologirevolution, der opstod, fordi man for første gang kunne støbe en stol i ét stykke plast. 3D print tilbyder en endnu større teknologirevolution, sagde Søren Skov Bording.

- 3D print er også velegnet til at fastholde produktionsarbejdspladser i Danmark — her kan vi med relativt højt uddannede mennesker lægge viden og en kompleks funktionalitet i produkterne, som vi derfor kan sælge til en højere pris, og som ikke umiddelbart kan kopieres i udlandet.

- Der er et stort potentiale inden for flow og køling, fx er det lykkedes at reducere en hydraulikfordeler fra 20 kg til 1 kg og samtidigt bevare den høje styrke testet til 1600 bar.

- Et andet eksempel er gearhjul til udvendigt gear til en racercykel eller mountainbike med keramiske kuglelejer. Det er virksomheden Ceramic Speed i Holstebro som fremstiller verdens letteste fuldhjul, som ikke samler skidt.

- Desuden er der udviklet brændstofdyser til en jetmotor for GE Aviation, her skal der produceres 100.000 stk.

- Også høreapparatproducenter, som fx Widex har gavn af 3D print til fremstilling af customized høreapparater ud fra en voksafstøbning, som laves ved hørelægen. Hvis man taber sit høreapparat, kan man altid bestille et nyt magen til det første.

- 3D print kan også bruges til hofteskåle og benproteser, der kan laves så de ligner det raske ben. Med vores software kan vi generere komplekse strukturer og vi er helt i front i Danmark.

- Alle 3D CAD tegnesystemer kan gemme i STL-format. Lidt lige som pdf-format. Der følger software med når man køber en printer, hvor vi kan optimere geometrien i vores print. Så kan softwaren selv dele produktionsprocessen op i de mange lag. Vi skal selv styre de enkelte parametre g det er en relativt vanskelig proces.

- Reservedele til fly er kostbare og i nogle tilfælde findes reservedelene ikke, eller det tager meget lang tid at få reservedelene frem. Her kan 3D print hjælpe med at fremstille enkeltstykskomponenter onsite i hangaren ud fra en tegning. Her arbejder vi i Teknologisk Institut sammen med Boeing og Lufthansa og Danish Aerotech.

- Forskningen i 3D fremstilling går på optimering i forbindelse med letvægtskomponenter samt funktionsoptimerede materiale, evt. blandede materialer, hvor vi fx har lavet aluminiumsskum i en kombination af glasvæv og aluminium. Der er også forskningsemner i at optimere på materialernes varmeledende egenskaber og deres elektriske egenskaber.

- Der er fx et potentiale i at benytte carbonmaterialet ”grafen”, som er kulstofatomer i en tykkelse på ét atom. Grafen har ekstremt høj styrke og ekstremt høj ledningsevne — det leder elektricitet 10 gange bedre end kobber. Kulstofatomerne er bundet sammen med bindinger i et regulært heksagonalt gitter og frit bevægelige elektroner. Grafen er transparent, elektrisk ledende, varmeledende og 200 gange stærkere end stål, hvilket gør at det bliver betegnet som et mirakelmateriale.

- Der er desværre en vis træghed i indførelsen af de nye 3D teknologier. Heldigvis sker der meget omkring uddannelsen af ingeniører i Danmark og sågar i folkeskolen, hvor mange i dag ofte har en Mojoprinter, der koster omkring 60.000 kr.

- Så vi forventer at opretholde en 2-cifret stigning i anvendelsen af 3D print i mange år fremover. Og vi hjælper gerne virksomhederne med at komme i gang, sluttede Søren Skov Bording sit indlæg.

Herefter fik vi en rundvisning ved 3D printerne, hvor vi fik et godt indtryk af hvordan maskinerne arbejder og alle de imponerende og fantastiske emner, de kan fremstille.

AEJ

Jydsk Sektion sponseres af:

Få din annonce vist her. Læs mere

Arrangementer


Elektroteknisk Forening | Kronprinsensgade 28  | 5000 Odense C | Telefon: 40 56 01 48 |  info@dkef.dk
Copyright © Elektroteknisk Forening - All Rights Reserved.

webpage.io Content Management System.