top
Indtast venligst dit brugernavn og adgangkode:
Glemt din adgangskode?
Print side Tilføj til favoriter E-mail side 

2014-02-25 Besøg hos Terma i Lystrup

Tirsdag, den 25. februar havde 22 medlemmer af henholdsvis Elektroteknisk Forening Jydsk Sektion og Elektroteknisk Forening Sydjysk Sektion valgt at bruge nogen timer for at se og høre om Terma. Terma er vældig interessant i øjeblikket på grund af virksomhedens deltagelse i ”Rosetta Projektet” (forsøge at få en satellit landet på et meteor).

Vi blev budt velkommen af Kasper Rasmussen, Director Communication som præsenterede aftenens andre indlægsholdere, Kim Plauborg, Director Space Electronics og John Hansen, Senior Manager, Purchasing, Supply Chain & Procurement.

Terma er grundlagt i 1949 og har sit hovedkvarter i Lystrup ved Aarhus og har i Danmark faciliteter i Grenå og København. Internationale faciliteter er der i USA (Washington, DC, Warner Robins, GA, Fort Worth, Texas, Norfolk, VA og Huntsville AL), i Holland (Leiden og Woensdrecht), Tyskland (Darmstadt), Indien og Singapore.

Terma er historien om et højteknologisk århusiansk industrieventyr, som brødrene Orla og Svend Aage Jørgensen begyndte i beskedne lokaler som et lille mekanisk værksted i Ole Rømers Gade, hvor de fremstillede termometre og manometre - deraf navnet - til skibsmotorer.

I 1951 designede Terma en radar, som i dag er grundlaget for virksomheden med 1125 ansatte, hvoraf 160 arbejder med rumprogrammer og -udvikling.

Terma er ejet af Thomas B. Thriges Fond og hovedaktiviteterne er lagt på en stribe militære leverancer som IT-udstyr, radarsystemer (også til civile), elektronisk selvbeskyttelsessystemer til jagerfly og flådefartøjer og i det hele taget produktion af elektronik til forsvarsindustrien - blandt andet det amerikanske F-35 Joint Strike Fighter. Jagerflyet er i front til at afløse de aldrende danske F-16 kampfly.

Terma arbejder tæt sammen med den europæiske rumorganisation ESA, som bruger Termas PCU-strømfordeler til en stribe missioner, når den elektriske energi fra solpanelerne skal fordeles på rumsonden, og der skal spares på batterierne. Nøjagtig som under den nuværende mission med kometjægeren Rosetta.

Virksomhedens fire forretningssegmenter er:
  • Luftfart: Udvikling og produktion af avanceret udstyr (angreb og forsvar) til fly og helikoptere
  • Rumfart: Avanceret elektronik, software og service
  • Forsvar: Taktiske systemer til fly og skibe
  • Sikkerhed: Avancerede sikkerhedssystemer til bl.a. lufthavne og til kystovervågning.

Terma arbejder i forbindelse med de nævnte forretningsområder meget tæt sammen med f.eks. militæret og internationale organisationer.

Terma´ s mission og vision er:
  • At være hurtig reagerende med kundetilpassede løsninger.
samt
  • At være ”best in class”.
De 1125 ansatte genererer en omsætning på ca. 1,2 - 1,3 milliarder kroner. Eksporten andrager ca. 90 % af omsætningen.

Dette var en kort introduktion af virksomheden af Kasper Rasmussen som herefter gav ordet videre til Kim Plauborg, så vi kunne få en masse at vide om Rosetta projektet.

Rosetta projektet er som nævnt tidligere i referatet et forsøg på at få landet en satellit på et meteor og det er det danske selskab Terma fra Aarhus, der har stået for strømforsyningen til rumsonden, der får sin energi fra solceller.
Strømforsyningen kan ses herunder.

Strømforsyningen, der vejer otte kilo, er udviklet sådan, at uanset hvilken enkelfejl, der måtte opstå, vil den være i stand til at levere energi fra solpanelerne.

Terma er udvalgt af det europæiske rumagentur, ESA, til Rosetta-missionen, som eneste firma, der kunne levere  »varen «. Missionen koster 7,5 milliarder kroner. Termas strømboks står i et trecifret millionbeløb.

Planen med Rosetta er: At Rosetta skal kredse om en komet og på den måde indsamle data. Idet kometer består af is og stenmateriale, der kan være flere milliarder år gammelt, kan det muligvis give svar på, hvordan solsystemet er opstået.

Rosetta lettede fra jorden i 2004 og navnet har sonden fået fra Rosettastenen, der førte til forståelsen af hieroglyfferne.

Oprindeligt var det meningen at Rosetta skulle kredse om kometen 46P/Wirtanen, men da missionen blev udsat valgte man en anden komet, 67P/Churyumov-Gerasimenko.

Rosetta får sin energi fra solceller, og strømforsyningen er som tidligere nævnt i referatet produceret af Terma. Sonden vil være den første rumsonde der kommer i kredsløb om en komet og laderen Philae (den der skal lande på kometen) vil være den første, der hægter sig på en komet.

Ifølge planen skal missionen afsluttes i 2015.

I de seneste 10 år har Rosetta kredset rundt om solen fem gange og rumforskere måtte vente i mere end otte timer, før de fik den glædelige nyhed om, at der var liv i Rosetta. Sonden har nemlig ”ligget” i dvale de sidste 2½ år for at spare på energien, der er ikke lys nok til, at batterierne kan blive ladet op solcellerne. P.t. er sonden ca. 800 millioner kilometer væk, så der er ikke noget at sige til, at der går et stykke tid inden signalet er igennem.

Planen er nu, at rumsonden til august skal gå i kredsløb om kometen, der har navnet 67P/Churyumov-Gerasimenko.

Under den lange rejse har strømforsyningen været sat på absolut stand-by, fordi solen ikke har kunnet varme det 65 meter lange vingefang med solceller op, men nu er Termas strømforsyning kommet på arbejde.

Det betyder, at satelitten indvendigt kan holde en temperatur på 15 grader, mens der udenfor sandsynligvis er omkring 100-120 minusgrader.

Rosetta har fortsat et stykke vej hen til den udvalgte komet: Omkring otte-ni millioner kilometer. Målet er at komme så tæt på som 10 kilometer, hvorefter det lille målerfartøj Philae skal landsættes og grave prøver op, som så kan blive analyseret.

Hvis det lykkes at få Rosetta i kredsløb, skal laderen ved navn Philae sænkes ned fra rumsonden omkring november. Derefter skal Rosetta og Philae i fællesskab undersøge kometen.
Milepæle i Rosettas historie:

Event

Dato

Rosettastenen opdages i Egypten og hieroglyfferne kan for første gang forstås

1799

Philae obelisken opdages i Egypten og endnu en brik i forståelsen af hieroglyfferne falder på plads

1815

Europæiske og amerikanske videnskabsfolk gør sig de første tanker om at sende en rumsonde mod en komet og lande på den

1985

ESA sætter udviklingen af kometjæger-missionen i gang og opkalder den efter Rosettastenen og Philae obelisken

November 1993

Terma vinder kontakten på udviklingen af Rosettas Power Conditioning Unit (PCU)

Maj 1998

Terma afleverer en færdig testet Power Conditioning Unit (PCU) til ESA

December 2001

Opsendelse fra Kourou i Fransk Guyana

2. marts 2004

Første passage af Jorden

4. marts 2005

Marspassage

25. februar 2007

Anden passage af Jorden

13. november 2007

Forbiflyvning af asteroiden Steins

5. september 2008

Tredje passage af Jorden

13. november 2009

Forbiflyvning af asteroiden Lutetia

10. juli 2010

Går i dyb dvale

8. juni 2011

Vågner fra sin dvale

20. januar 2014

Ankomst til kometen og start på de videnskabelige undersøgelser

August 2014

Philae lander på kometen

November 2014

Perihelion passage (tættest på solen)

13. august 2015

Mission slut

31. december 2015

Solsystemets opståen

Dette vil være første gang, at en rumsonde kommer i kredsløb om en komet og første gang, at en lader hægter sig fast på en komet.

Fordi kometer består af klumper af is og stenrester fra det 4,6 milliarder år gamle solsystem, kan missionen formentlig give svar på, hvordan solsystemet blev til.

Forskerne håber på, at kunne bruge de indsamlede data til at bevæge sig ind i en astronomisk tidslomme. Dermed kan de få et indblik i, hvordan universet så ud ved solsystemets oprindelse.
Andre spændende projekter i de kommende år er Bepi Colombo som gerne skulle udmønte sig i en landing på Merkur og derefter er det Exomas, som starter i 2016, her skulle det gerne lykkes at lande på Mars.

Til slut fik vi en rundvisning på virksomheden ved John Hansen, hvor vi bl.a. hørte om de sikkerhedsforanstaltninger der er på sådan en virksomhed der samarbejder med militær osv.

En stor tak til Terma og de tre indlægsholdere for en fantastisk spændende og udbytterig aften som blev afsluttet med et elektroteknisk hurra for Terma og virksomhedens fremtidige virke.

Michael Werner Hytting


 
Jydsk Sektion sponseres af:






 

Få din annonce vist her. Læs mere

Arrangementer


Elektroteknisk Forening | Kronprinsensgade 28  | 5000 Odense C | Telefon: 40 56 01 48 |  info@dkef.dk
Copyright © Elektroteknisk Forening - All Rights Reserved.

webpage.io Content Management System.