top
Indtast venligst dit brugernavn og adgangkode:
Glemt din adgangskode?
Print side Tilføj til favoriter E-mail side 

2014-01-22 Odense Letbane

Fynsk Sektion var atter samlet til den årlige torskespisning på Møllekroen i Agedrup. Torsk og pandekager var som altid yderst veltillavet og en stor succes. Herefter var det et spændende foredrag om Odense Letbane.

Mogens Hagelskær er letbanechef, pt. ansat i borgmesterforvaltningen. Han fortalte:

- Letbanen skal ses som et element i at omdanne Odense fra stor by til storby. Man vil gerne være på forkant med den demografiske udvikling. Flytningen fra land til by skal komme Odense til gavn. Letbanen skal være med til at udvikle byen og give byen et grønt løft, ikke bare rent miljømæssigt men også bogstaveligt — der skal være græs mellem skinnerne, hvor det passer bedst ind.

Odense udvikles med Nyt OUH og nyt musik og teaterhus (Odeon). Desuden lukkes Th. B. Thrigesgade med den herpå følgende byudvikling og der etableres et citycenter med 42.000 etagemeter, som kommer til at hedde Viva. Investeringerne i Odense i de kommende år er på 25 mia. kr.

Letbanen skal binde byen sammen og den kommer forbi de mange nye projekter samt idrætsanlæg og bestående butikscentre mv. Letbanen skal bl.a. løse Campusproblemet med de 60.000 mennesker, der skal ud til Campusområdet hver dag. Busser vil rent praktisk vanskeligt kunne klare det, de ville komme til at holde i kø.Bent Jacobsen og Erik Koldby

Letbanen har stor kapacitet, fordi der kan være 250-300 passagerer i hvert tog. Der bliver afgang hvert 10. minut begge retninger.

Omkring letbanens stoppesteder forventes trafikken at tiltrække erhverv (op til 400 m) og boliger (op til 800 m).

Statens medfinansiering kom på plads i november. VVM undersøgelsen er i offentlig høring nu. Loven skal på plads, og når det sker, overgår Odense Letbane til at være et andelsselskab administrativt adskilt fra kommunen.

Rejsetiden bliver ca. 42 minutter fra endestation til endestation. Der kalkuleres med 35.600 påstigere hver dag, 1 mio. om måneden og 11 mio. om året. Der indkøbes tolv letbanetog, hvor de ti altid er i drift og der er to i reserve. Togene er ca. 40 m lange og har en bredde på 2,65 m.

Der var et spørgsmål til det meget store passagertal, om det var frembragt for at skabe økonomi i projektet. Mogens Hagelskær argumenterede, at det ikke er et urealistisk tal, men at det naturligvis er et skøn og behæftet med en vis usikkerhed. Men det er et tal, han står inde for. Beregningerne er foretaget på grund af realistiske befolkningsfremskrivninger fra byplanafdelingen og ud fra erfaringer andre steder fra. Der har været tredjepartsvurderinger inde over.

Et mindre passagertal end der er kalkuleret med vil naturligvis forlænge tilbagebetalingstiden ud over de nuværende 20 år efter første hele driftsår. Men det hører med til historien, at letbanen under alle omstændigheder er mere effektiv end busser, som i dag giver et underskud svarende til 10 kr. pr. passager.

Herefter var det Bent Jacobsen fra COWI, der fortalte om teknik og detaljer i det store projekt. Han assisterer Odense Letbane med teknisk rådgivning og er også involveret i de øvrige danske letbaneprojekter.

De største letbanestationer kommer ved Odense Banegård Center og ved SDU. Der etableres park and ride anlæg til cykler og biler, men det bliver også muligt at tage cyklen med toget.

Letbanen etableres overvejende på bestående veje, og vil i de fleste tilfælde køre i eget trace, andre steder vil der være delt trace; enkelte strækninger vil forløbe helt afskåret fra vejene.Mogens Hagelskær i samtale med Henrik Præstegaard

Letbanens trace bliver 7,75 m bred, dog noget bredere i sving for at togene ikke støder sammen.

Linjeføringen i gaderne er nu fastlagt, og også om skinner og køreledninger skal ligge i venstre eller højre side af vejen — eller i midten. Dette er bestemt ud fra mange praktiske hensyn bl.a. også hvorvidt det bliver nødvendigt at grave forsyningsledninger op.

Letbanen bliver 14,4 km lang fra Tarup til Hjallese og der bliver 26 stoppesteder undervejs. Der er set på letbanetog fra de forskellige leverandører og det ligger fast, at man ikke ønsker en ny IC4 sag! Det bliver helt igennem standardmateriel.

Der kan være brosten, græs, asfalt eller skærver mellem skinnerne alt efter hvordan det bedst passes ind til brugen og omgivelserne. Regnvand afledes via render og brønde undervejs — men da det meste er på allerede befæstede arealer, bliver det ikke noget problem at komme af med vandet.

Der lægges signalkabler ud langs med skinnerne, bl.a. skal der løbende kommunikeres med lyskrydsene, så letbanen kan få prioritet i lyskryds. Der vil også blive etableret en central overvågning.

Der opsættes elmaster til at bære køreledningerne med 25-35 m mellemrum, nogle steder, hvor der er husrækker på begge sider til bæretov, kan der blive lidt længere i mellem masterne.

Man har opgivet tanken om at anvende supercapacitorer, der fungerer som batteri over korte strækninger. De er kostbare og relativt tunge, så fordelen, at letbanen ville kunne køre uden køreledninger på delstrækninger, er vurderet til ikke at kunne opveje ulemperne.

Letbanen forsynes fra 10 kV nettet via transformere og ensrettere med 750 V jævnstrøm. Der opstilles 10 transformerstationer med en kapacitet på 900 kVA med passende mellemrum, og bygningerne hertil vil være fra 100 til 450 m2 store, enkelte forberedt for udvidelse med letbanens anden etape.

Driften kan opretholdes 100 % med én transformer ude af drift. Hvis flere transformere er ude, må der tages tog ud af drift. Der er foretaget driftssimuleringer for at beregne de optimale placeringer af transformerstationerne.

Krybestrøm, der kan være en problem ved jævnstrømsbaseret forsyning, søges nedbragt ved hele konstruktionen af skinner og betonfundamenter, bl.a. isoleres skinnerne fra de underliggende lag og der etableres med korte mellemrum potentialeudligningsforbindelser på tværs af skinnerne.

Der kommer et forholdsvist stort vedligeholdelsescenter på Hestehavevej med smøregrave mv.
Der indkøbes en ”skinneskidtskraber” der jævnligt skal køre og rengøre skinnerne.

Ved linjeføringen er der taget videst muligt hensyn til den øvrige trafik, men der sker store ændringer i vejføring mv. Fx ved Odense Banegård Center, hvor personbiler fremover skal køre bagom banegården for at busser, rutebiler og letbane kan få pladsen foran banegården. Den kollektive trafik skal spille sammen.

Ved Rosengårdcentret har en tunnel været undersøgt, den blev dog for dyr, så nu placeres letbanetraceen på det grønne område i vestsiden af Ørbækvej. Herved kan man undgå at genere biltrafikken i anlægsfasen, idet vi tilgår anlægsarbejdet fra parkeringspladsen i stedet for fra vejen.

Mogens Hagelskær fortalte om, hvordan udbuddet kommer til at foregå.

- Vi vil gerne have togleverandøren langt frem for at undgå for mange grænseflader. Det vil sige at rullende materiel og skinner mv. skal leveres af en leverandør eller et konsortium bestående af en række underleverandører med hver deres speciale.

- Vi får mange mindre opgaver, der skal udbydes omkring ombygning af veje og kryds. Og naturligvis vil vi arbejde med de almindelige klausuler vedr. krav om

Torsken serveres

lærlinge og kædeansvar mv. som ved andre offentlige opgaver.

- Det vil forventeligt være lokale underleverandører, idet jeg tvivler på at fx beton bliver sendt over lange afstande, og viden om byen er nødvendig i et projekt som dette.

- Frem til letbanen tages i drift i 2020 vil vi forbedre den kollektive trafik løbende i byen, sådan at vi gradvist får flere passagerer. Fx vil vi oprette en ny busrute, der følger samme strækning som letbanen.

- Vi vil gerne involvere borgerne undervejs, fx omkring indretning af letbanetog og stationer, og der holdes borgermøder.

Læs mere på http://www.odense.dk/letbane, her er der bl.a. en lille film om projektet.

Erik Koldby havde medbragt et over 100 år gammelt avisudklip som viser hvordan historien gentager sig. Se udklippet her.

Få din annonce vist her. Læs mere

Arrangementer


Elektroteknisk Forening | Kronprinsensgade 28  | 5000 Odense C | Telefon: 40 56 01 48 |  info@dkef.dk
Copyright © Elektroteknisk Forening - All Rights Reserved.

webpage.io Content Management System.